HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

WITCHY WORLD

Stjernetegn Krebsen - Hvem er de?

Vi skal endnu engang bevæge os ind i astrologiens verden, og denne gang dykker vi ned i de individuelle stjernetegn. Det som typisk bliver kaldt dit stjernetegn, er dit soltegn. Det er vigtigt at huske at selvom vores soltegn er en stor del af hvem vi er, er det altså ikke alt hvad vi er. Vi præges også af vores tegn i de andre planeter og huse samt vores ascendant. Hvis du vil grave endu dybere og have en bedre forståelse af dit eget astrologiske billede, kan du undersøge hvilke tegn du har repræsenteret i de forskellige huse og planter.Du kan læse om hvad de 12 huse og planterne står for her.

fantasifuld ◦ empatisk ◦ følsom ◦ påvirkelige ◦ tryghedssøgemde

Krebsen har en stor fantasi, empati, og indlevelsesevne, hvilket gør dem til eksperter i at mærke og læse andre menneskers følelser. Krebsen har en hård skal, men inden under banker et hjerte af guld.

Den komplimentsyge empat

Krebsen rummer et stort følelsesliv, også selv om de forsøger at gemme lidt på det nogle gange. De er som de andre vandtegn meget modtagelige og påvirkelige, de har en stærk intuition og en endnu stærkere empati. Krebs er nogle meget omsorgsfulde væsner som fra naturens side af har en moderlig trang til at tage sig af dem som ikke kan tage sig af sig selv. 

Krebsens empati og indlevelse gør at de kan have enormt svært ved at rumme når verden lider, de vil så gerne hjælpe at de ofte får givet for meget af sig selv, og det skal krebsen passe lidt på med. De har nemlig et hjerte af guld, selvom de gemmer det bag deres hårde skal. 

De viser helst ikke deres følelser hvis de kan blive fri, men det bunder i frygt for at deres følelser bliver misforstået eller modtaget forkert, derfor er det ikke hvem som helst de lukker ind under den hårde skal. Det betyder ikke at der ikke ligger en masse store følelser og svømmer rundt inde i krebsen, men de holder på dem hvis de kan.

De kan til tider være så følsomme, at de måske bliver lidt overfølsomme, og kan tage ting meget personligt, da andres mening om dem er vigtig for dem. Krebsen sætter virkelig stor pris på anerkendelse og bekræftelse, da de giver dem en følelse af tryghed, – and who can blame them?. Man kan sige at de har et behov for at blive vurderet, for at have en sikkerhed i hvor de står, men det er ikke nødvendigvis noget du mærker. De skjuler det nemlig godt, og kan derfor ofte gå med en masse tanker fordi de ikke vil spørge dig direkte hvad du syntes om dem, no matter how bad they wanna know. 

Krebsen har en stor fantasi, empati, og indlevelsesevne, hvilket gør dem til eksperter i at mærke og læse andre menneskers følelser. Krebsen har en hård skal, men inden under banker et hjerte af guld, med et enormt behov for tryghed, omsorg, og nærhed. Og netop det giver krebsen så meget af, så det er kun fair at de får noget retur. 

De er hjælpsomme og generøse væsener, der ikke tåler at se nogen i nød uden at hjælpe dem. Krebsen giver alt hvad den har for at forhindre at verden lider, men det kan tangere til det selvudslettende. I et forsøget på at redde verden, går de hurtig over deres egne grænser, eller giver mere end de har. Krebsen er virkelig to good for this world, og de skal passe bedre på sig selv. 

De er et kompliceret tegn, da de både rummer det hårde skjold og den bløde kerne, de er ikke sådan lige til at lure. Men det kan godt betale sig at investere noget tid i at lære krebsen at kende, og de værdsætter også virkelig når folk gør det. Er du først inde i varmen hos krebsen, så ved du, at du har dem for life.

nostalgisk ◦ intuitiv ◦ kreativ ◦ visuel sans ◦ hoarder

De er ikke bange for at handle eller kaste sig ud i nye ting, men det kræver en form for følelsesmæssigt arrangement. Groft sagt kan man sige, at hvis krebsen ikke er in the mood, then it's not gonna happen.

Krebsen stjernetegn : En nostalgisk samler, med moodswings

Krebsen har en stærk intuition, en stor kreativitet, en veludviklet visuel sans, og en hurtig opfattelsesevne. De husker som regel godt, og husker gerne i billeder. Krebsens stærke indlevelses evne gør, at det falder dem meget naturligt at engagere sig i andre menneskers følelsesliv. Krebsen er måske et af de mest loyale mennesker du kan have i din inderkreds, og når man først er i krebsen kreds er det ikke altid lige let at komme ud igen, og det kan være både godt og skidt. 

De er gode til at pleje deres relationer og holde kontakten, men de kan også have svært ved at give slip på relationer som måske ikke er så relevante længere, krebsen er nemlig en kæmpe sucker for alt som er nostalgisk, også bekendtskaber. Derfor kan de også godt være lidt besidderiske til tider, for har de først haft noget, ser de helst ikke at de mister det igen, det kan både være relationer, men også materielle ting.

Generelt så er krebsen en lille hoarder in life, som samler på alt fra ting og mennesker, til oplevelser. De kan have det med at leve lidt i minderne til tider, og måske være lidt stuck, men det skyldes altså bare krebsens store kærlighed til nostalgien.

De nære relationer betyder meget for krebsen, det kan både være en partner, en søster, en god ven, eller et kæledyr, det betyder egentligt ikke så meget, så længe de føler en følelsesmæssig forbindelse. Krebs er generelt inkarnerede familie mennesker, og har det bedst når de er i trygge omgivelser omgivet af familie og venner. Krebsen kan generelt godt lide at føle sig sikker og tryg, de er nogle små tryghedsnarkomaner selvom de ikke altid vil stå ved det. 

På alle punkter i krebsens liv er det vigtigt  for dem at kunne handle på deres følelser, og krebsens følelser kan godt svinge lidt. Det er ikke nemt at være krebs når man rummer så mange følelser, men samtidig prøver at holde dem alle sammen indeni, hvilket kan skabe nogle mood swings. Derfor kan de være svære at forstå, også for krebsen selv. Deres skiftende humør gør også at krebsens reaktioner kan virke voldsomme til tider, da de kan gå fra 0-100 real quick. 

Krebsen møder verden med venlighed, og ser gerne at de har en form for hensigt eller mål i deres liv. De er nemlig ikke bange for at handle eller kaste sig ud i nye ting, men det kræver en form for følelsesmæssigt arrangement. Groft sagt kan man sige, at hvis krebsen ikke er in the mood, then it’s not gonna happen, men har de inspiration eller en af de gode dage, så er de i gang med det samme. 

Når krebsen føler for det, så tager de også gerne chancen, de tør godt tage initiativ, og kan være ekstremt målrettede. Hvis deres projekt fejler, så overlever de nok, det handler for krebsen i lige så høj grad om at få testet ideen af og få ført det ud i livet, som det handler om at opnå kæmpe succes. 

Man kan sige at de skal have deres indre vision ud i virkeligheden, før at de kan slå den ud af hovedet. Krebsen har ikke kun behov for mental og emotionel tryghed, men også materiel tryghed. Økonomi er vigtig for krebsen, de passer godt på deres penge, og lige meget hvor meget de for samlet sammen, så er de altid bange for det ikke er nok til at sikre dem selv og dem de elsker.

De søger altid efter harmonien, og forsøger så vidt de kan at undgå konflikter, men krebsen er heller ikke bange for at sige fra hvis den først føler sig trådt på.

De stærke følelser og den langsomme død

Selv om at krebsene værdsætter trygheden, familien, og det hjemlige , så værdsætter de i lige så høj grad eventyret. Krebsen er nemlig bestemt ikke kedelig. Dog kræver det også en form for tryghed i eventyret, om det er at kende slutdestinationen på forhånd, eller have en makker med undervejs de stoler på, så kaster de sig sjældent ud i noget som de er utrygge ved. 

Spotter de en forhindring, så løber de ikke bare direkte med panden mod muren, de stopper op og ser tingene lidt an, inden de langsomt men sikkert bevæger sig hen over forhindringen. 

De har en fantastisk humor, og deler den gerne med dem de har kært, eller hvem der ellers kan have brug for at smile eller le. Det er dog ikke alting som krebsen synes er lige sjovt, selvironi kan være en udfordring, da de hader at føle sig udstillet. Krebsen har et stærk moderligt gen (uanset køn) og et behov for at tage sig af dem i nød. Hvis der er en ting i denne verden krebsen ikke tåler så er det når folk lider, uanset om det er fysisk eller mentalt. 

De mærker instinktivt hvem der har brug for hjælp, og hjælper altid hvor de kan. Krebsen er på et generelt plan meget givende, både emotionelt og materielt. Deres retfærdighedssans er stærk, og de forsvarer gerne dem, som ikke kan forsvare sig selv.

Krebsens planet er månen, og de har en helt særlig knytning til månefaserne, og særligt den smukke fuldmåne kan påvirke krebsen. De er særligt kreative og meget kunstneriske væsner, der forstår at gøre brug af deres store visuelle evner. De søger altid efter harmonien, og forsøger så vidt de kan at undgå konflikter, men krebsen er heller ikke bange for at sige fra hvis den først føler sig trådt på. 

De er generelt bange for at åbne op i frygt for at blive såret eller forrådt. En ting krebsen har et særligt ry for, er nemlig at have svært ved at tilgive, og bærer nag. Ligesom skorpionen er det kun de mennesker som er kommet ind under krebsen skjold, der virkelig kan ramme dem, men gør de først det, skal de ikke forvente en hurtig tilgivelse. Modsat skorpionen som er meget direkte, så lukker krebsen sig ind i sig selv. De kan gå længe og surmule og bære nag uden at konfronterer dig, og det kan føles som en langsom men sikker død hvis en krebs først har set sig sur på dig.

moderlig ◦ hengiven ◦ loyal ◦ lidenskabelig ◦ intens

Den hårde skal med den bløde kerne

For krebsen er tryghed alfa omega, og det præger mange aspekter af deres liv. Hvis man har mange planeter i krebsen, så skinner det endnu mere igennem, også i kærlighedslivet. Skal man stille det groft op, kan man sige at for krebsen, så er tryghed lig med kærlighed. 

Det handler for krebsen om hengivenhed, loyalitet, medfølelse, og alt hvad kærlighed ellers indebærer. De vægter disse kvaliteter enormt højt i deres partner, og derfor lukker de heller ikke hvem som helst ind i deres hjerte. Krebsen er både intens og lidenskabelig, men samtidigt sårbar. 

Grundet deres store indre liv kan de være svære at aflæse, da de ikke altid siger tingene direkte, i stedet sender de små hint og signaler de håber på du kan afkode, og kan du det, så får du altså en helt fantastisk partner. Krebsen er nemlig et af de mest loyale mennesker du møder i denne verden, og føler de sig først trygge og prioriteret kan du være sikker på at få alt den kærlighed plus det løse tilbage lige i face til evig tid.

Krebsen har uanset køn et stærkt moderligt instinkt, de er enormt blide og omsorgsfulde væsner, som gerne vil tage sig af andre, og har behov for at føle at nogen har brug for dem. Det fylder en del i deres kærlighedsliv, og kan gå begge veje. Det er enormt individuelt om krebsen søger at være den moderlige figur, eller søger en der kan være det for dem. 

Krebsens trang til tryghed kan godt vise sig i deres kærlighedsliv som en lille separationsangst. De kan have en tendens til at være den evige single, fordi tanken om et breakup eller en skilsmisse gør så umenneskeligt ondt at de ikke kan rumme det, og derfor tør de måske ikke altid satse på kærligheden. Men når de gør det, så er de også in it for life. Det kan dog have en bagside, da de kan ende i et alt for langt forhold hvor kærligheden for længst er slut, men de kan have svært ved at turde slippe det trygge og velkendte. 

Det betyder ikke at krebsen finder sig i hvad som helst, for har du først gjort dem uret, så skal du ikke forvente at komme ind i varmen igen. Deres trang til at bære nag kommer nemlig også til udtryk i deres kærlighedsliv, og misbruger du først deres tillid, skal du ikke forvente tilgivelse lige umiddelbart. Hvis bare du behandler dem ordentligt så er krebsen nem at elske, de er sensitive, blide, omsorgsfulde, og loyale væsener, der vil stå ved din side til verdens ende. 

Krebsen har uanset køn et stærkt moderligt instinkt, de er enormt blide og omsorgsfulde væsner, som gerne vil tage sig af andre, og har behov for at føle at nogen har brug for dem

Krebsens Magiske Univers: Krebsens Plakat

Dyk ned i Krebsens unikke egenskaber med vores smukke illustration af stjernetegnet som den beskyttende og omsorgsfulde krabbe. Vi hylder Krebsens kvaliteter som intuition, følsomhed og loyalitet. En hyldest til dybe emotionelle forbindelser, indre styrke og kærlighedens kraft. Perfekt til dig, der værdsætter hjemmets tryghed og den nænsomme balance mellem omsorg og selvudvikling!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stjernetegn Stenbukken – Hvem er de?

Et symbol på ambition, styrke og urokkelig viljestyrke. De er kendt for deres målrettede natur og evne til at overkomme enhver udfordring, men der er mere under overfladen. Hvad driver Stenbukken, og hvilke hemmeligheder gemmer de bag deres stoiske ydre? Dyk ned i stjernetegnets verden og lær dem bedre at kende – klik her for at læse mere!

Read More »

Med månen som guide – Af Signe fra Måneritualer

Gør dig klar til at følge månen! I vores kommende indlæg deler gæsteskribent Signe Immerkjær sin rejse mod selvopdagelse gennem måneritualer. Oplev, hvordan du kan stoppe op, lytte til dig selv og manifestere dine drømme. Klik ind og lad månen guide dig til indre ro og klarhed!

Read More »
Vægten stjernetegn på mørk baggrund

Stjernetegn vægten – Hvem er de?

Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.

Read More »
zeolit krystal i stilbit form

Zeolit krystaller og dens egenskaber

Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!

Read More »

Stjernetegn krebsen – Hvem er de?

Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.

Read More »
Farvernes betydning repræsenteret i krystaller

Farvernes betydning

Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!

Read More »