Og det er faktisk slet ikke en dårlig idé, hvis du ikke helt kan få dig selv til at kaste dig helt ud i det. Du kan sagtens bare sætte dig ned med en god ven og hænge ud. Første råd lyder nemlig:
Glæde, grin og god stemning giver energi, og det er der brug for, når man skal have gang i overnaturlige fænomener. Måske har du hørt om ånder, der dræner elektronik, så kameraer og lommelygter går ud. Det gør de for at få energi til at manifestere sig. Men mennesker kan også skabe energi ved at synge eller bare have det sjovt. Det er tit, mens man sidder og snakker og
griner, at man pludselig hører en lyd eller fornemmer en tilstedeværelse.
Gå en runde
Hvis du er et sted, hvor der er flere rum eller afdelinger, er det en rigtig god idé at gå en runde på stedet, så du kan finde ud af, hvor du skal undersøge. Vær opmærksom på, om du kan mærke noget ændre sig, når du går igennem stedet. Åndelig aktivitet kan føles som statisk elektricitet i luften. Måske kan du mærke en kildrende fornemmelse i luften eller få kuldegys og gåsehud. Det kan føles, som om gulvet gynger, eller at du synker ned i det. Så tænk lidt over det – nogle gange er der rum, der føles helt anderledes end andre.
Vær åben, men kritisk
Det er godt at være åben over for, at der kan ske noget. Hvis man bare sætter sig ned og afskriver det hele som åndssvagt, giver det ikke den bedste energi. Tænk nærmere, at det kunne være fedt, hvis der skete noget.
Men vær også kritisk. Gamle huse knager og brager, og langt de fleste lyde har en ganske naturlig forklaring. Der er ingen grund til at piske en stemning op over en dør, der knirkede, fordi vinden flyttede på den. Vær opmærksom på dine omgivelser. Er der en mus, der pusler? Kan billygter give mærkelige lys, når de passerer? Kan et træ komme til at kradse mod ruden, når det blæser? Undersøg det, du oplever, hvis du tør – så du er sikker på, hvad der er uforklarligt, og hvad der er naturligt.
Research
Sæt dig lidt ind i, hvor du befinder dig. Viden kan give mulighed for flere oplevelser. Skal du besøge et sted, der blev brugt under 2. verdenskrig? Prøv med en sang fra krigsårene. Er der nogen, der er blevet slået ihjel der? Prøv at spørge efter offerets eller morderens navn, hvis du kender det. Er det et gammelt slot?
Prøv med en høflig titulering som “De” og “Deres” frem for “du” og “din”. Sæt dig ind i, hvilke oplevelser andre har haft på stedet. Er der bestemte områder, navne eller fænomener, der går igen i fortællingerne? Så har du lidt at gå ud fra til din egen undersøgelse. Men undgå dette, hvis du ved, at du er alt for påvirkelig. Ellers kan man hurtigt komme til at bilde sig selv ind, at man også kan lugte piberøg eller andet, hvis det er dét, andre har oplevet.
Sig hej!
Prøv at hilse på stedet og på hvem der end måtte være der. Det er ikke strengt nødvendigt, men det kan både give god stemning og sætte rammen for, hvorfor du er der. Du kan sige: “Hej, jeg hedder X, og jeg er her, fordi jeg godt kunne tænke mig at hilse på jer, der er her. I er meget velkomne til at komme og hilse på mig og gøre mig opmærksom på, at I er her – det kan I gøre ved at banke på noget.”
Sæt grænser og vær tydelig
Det er okay at sige fra, hvis du for eksempel ikke vil røres ved eller lignende. Sig det højt! Omvendt kan du også bede om specifikke hændelser. Fortæl dem, hvad du vil opleve. Bed dem banke på noget, lave en lyd eller lignende.
Sig tak
Er der nogen, der banker, når du beder om det? Anerkend det! Åndeverdenen vil gerne vide, at de kommer igennem. Så sig tak for de fænomener, du oplever.
Luk ned
Når du er færdig og skal hjem igen, kan det være en god idé at “lukke ned”. Sig tak for, at du måtte være der, og at du nu forlader stedet. Nogle lukker øjnene og forestiller sig, at de bliver badet i varmt, hvidt lys. Nogle forestiller sig, at de klipper de tråde, der forbinder dem til det sted, de har besøgt. Jeg plejer at gentage en lille remse tre gange: “Alt, hvad der er her, bliver her. Jeg tager hjem alene.”