HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

CRYSTAL WORLD

Del 2 | Lets talk about rocks, baby! Fra Bjergkrystal til Sodalit

Vi har før talt om krystaller, og kommer helt sikkert til det igen, indtil vi er igennem dem alle sammen. De er ikke kun smukke men besidder også helt fantastiske energier og evner som vi gerne vil lære dig lidt mere om. 

Har du ikke allerede læst del 1 kan du læse “Let´s talk about rocks | Del 1 her“. Vi har før talt om krystaller, og kommer helt sikkert til det igen, indtil vi er igennem dem alle sammen. De er ikke kun smukke men besidder også helt fantastiske energier og evner som vi gerne vil lære dig lidt mere om. 

Det betyder egentligt ikke så meget hvor du starter. Du kan sagtens vælge dine favorit krystaller og nøjes med at læse om dem, det er helt op til dig. Der er ingen grund til gentagelser, derfor bliver denne intro noget kortere. Lad os hellere komme i gang med at se på nogle sten. 

Er der nogle bestemte sten som du ikke vil vente alt for længe på? Så kontakt os på Facebook eller Instagram, så skal vi nok forsøge at tage hensyn til jeres ønsker. Der er som sagt MANGE forskellige sten og krystaller og vi har allerede set på 7 af dem. I dag skal vi se på 8 nye krystaller og sten. De sten du kan læse om i dagens indlæg er…

I dag ser vi på 8 krystaller og sten

Tryk for at gå til den krystal / sten du ønsker at læse om
Fokus ◦ healer ◦ indsigt ◦ klarhed ◦ overblik ◦ visdom

1 | Bjergkrystal

Denne smukke sten er særlig god at bruge til healing, og kan samtidigt bruges til at styrke din spirituelle udvikling. To ting som er utroligt vigtige når man arbejder med energier.  

Bjergkrystal bruges til at tiltrække mange gode ting. Blandt andet større indsigt, klarhed, og ikke mindst overblik. Stenen her har en særlig rensende effekt, og stimulerer og styrker din intuition. Bjergkrystal hjælper dig med at skabe balance i dig selv og i dit liv. Krystallen har generelt en tryghedsskabende energi og giver dig følelsen af at være i sikkerhed og passet på.

Du har måske hørt nogle kalde denne krystal for ”det guddommelige lys”. Dette navn har den fået fordi den bringer både glæde, lys, positivitet og renser energierne. På det fysiske plan bruges bjergkrystal især mod sår, svimmelhed, og smerter. Det er generelt en god krystal til at heale ubalancer i dig selv eller dine opgivelser. Så fat din bjergkrystal og find din balance.

selvtillid ◦ styrke ◦ anti stress ◦ overblik

2 | Citrin

Citrin bliver af nogle kaldt for eksamens stenen, og det forstår vi godt. Den har nemlig en afstressende effekt, hjælper dig med at tænke klart, og dæmper nervøsitet. Citrin styrker Solar Plexus, og bringer dig både større glæde og lykke. 

Denne smukke sten hjælper dig med at være kontant og realistisk, og er enormt identitetsgivende. Desuden frembringer Citrin individualitet og giver dig mod til at møde livet med åbne arme, og mærke en større tilfredshedsfølelse. Vi taler “strong boss babe” vibes her.

Citrin er også meget brugt af folk der ønsker en frisk start, da den både bringer optimisme, lys, succes, lykke, og fremmer åbenhed. Så er der nogle aspekter i dit liv der trænger til en frisk start, så gør Citrin til en del af rejsen. 

På det fysiske plan bliver citrin især brugt til at arbejde med maven. Her gælder det især fordøjelsen, men den er også meget brugt til ting som vægtproblemer, astma, allergier, og afvænning. Citrin bliver som sagt forbundet med fornyelse, men er særligt god til manifestation. Her har vi altså endnu en krystal som er fuldstændig uundværlig for vores samling.

Vidste du?

Brændt Citrin er faktisk opvarmet Ametyst. Når en Ametyst opvarmes til over 470 grader °C skifter den fra den velkendte lilla farve ametysten har til den lige så velkendte gyldne farve Citrin har. Men det er ikke kun farven der skifter, energierne skifter også! Denne proces kan være menneskeskabt, men forekommer også i naturen.

koncentration ◦ kreativitet ◦ samarbejde

3 | Fluorit

Jeg ELSKER Fluorit! Denne smukke sten bliver brugt til at styrke ordenssans, evnen til at samarbejde, og generelt at skabe stabilitet i både dine følelser og i dit sind. Den hjælper dig med at åbne dine sanser samtidigt med at den styrker kreativiteten. Fluorit hjælper dig oven i dette også med at fokusere, og holder dit hoved klart. Faktisk så klart at den også styrker dine psykiske evner.

Fluorit er kendt for at skabe et godt ”flow”, både i ens liv men også inden i en selv. Den hjælper dig med at rydde ud i negative tankemønstre og følelser, alt i mens den øger din koncentration, og har en stabiliserende effekt. 

Denne sten kan være en god støtte i stressfulde perioder af ens liv da den hjælper din forståelse af både orden og kaos, og hjælper dig med at skabe sammenhæng og balance. Fluorit er og bliver bare en af vores absolutte favoritter netop på grund af ovenstående.

Vidste du?

Fluorit forekommer på hydrotermale mineraler. Man ser dem enten alene eller som gang mineral sammen med Kvarts, Calcit og Baryt i Bly-, Zink- og sølvforekomster. Disse krystaller findes i meget små mængder, i pegmatitter og som hulrums udfyldning sammen med andre mineraler i karbonatbjergarter.

Blå Fluorit

Nøgleord: Kærlig kommunikation • hukommelse  overblik  ro

Den rene blå Fluorit har foruden samme egenskaber som den flerfarvede en ekstra beroligende effekt. Denne sten skaber ro, overblik, klarhed, og hjælper dig til kærlig kommunikation. Den løfter energien både i din sjæl men også i din krop, og modvirker koncentrationsvanskeligheder samtidigt med at den styrker din hukommelse. Den er altså god til at holde styr på det hele oppe i hovedet, når tankerne roder lidt og flyver rundt. 

Den bliver ofte anvendt som sovesten, da den hjælper dig til en god, rolig, lang, og ikke mindst tung søvn. Og god søvn er virkelig guld værd! På det fysiske plan bruges den blå Fluorit også mod helbredsproblemer såsom øre, øje, og halsbetændelse.

Nøgleord: kommunikation • styrke • åbner hjertet

Den rene grønne Fluorit har udover de egenskaber den klassiske regnbue farvede Fluorit har, en særligt åbnede effekt. Den hjælper dig med at åbne dit hjerte og holde det åbent. Især ved konflikter, samtidigt med at den vil hjælpe dig med at tænke klart og løse konflikter, og det er noget vi alle sammen kan have brug for lidt hjælp til. Grøn Fluorit har udover det også en styrkende og samlende effekt, som hjælper dig med at danne mental integritet.

Denne sten hjælper dig også med at finde sandheden i dig selv, og at kommunikere den klart og tydeligt. Grøn fluorit er også brugt til at mindske traumer. Den samler dig som menneske og hjælper energien til frit at strømme i din krop i balance uden blokader. Så, skal du have healet dit indre barn kan den være et godt værktøj at drage ind i processen. Alt dette og så er den, så smuk! I mean look at it! Grøn Fluorit er virkelig en gave. 

forløsning ◦ at give slip ◦ rensende

1 | Obsidian - Snefnug

Snefnug Obsidian hjælper dig med at give slip, og skaber en god balance mellem krop og sind. And a balanced witch is a happy witch. Obsidian snefnug kan styrke din evne til at holde fokus i pressede situationer, samt finde frem til målet med dit liv og endda hjælpe dig med at nå det. Den hjælper dig med at finde meningen i livet, og er forbundet med accept, forvandling, sindsro, og spirituel beskyttelse.

Obsidian Snefnug bruges ofte til at skabe klarhed og hjælper dig med at opdage negative mønstre, bryde dem og skabe nye veje. Så, slut med alle dine dårlige vaner, det er tid til nye rutiner. Det er en sten som ofte bliver brugt meditativt, da den nemt fjerner negative energier fra rum og personer. Obsidian snefnug har en stærk jordforbindelse, som med fordel kan bruges til at frigive følelser eller reaktioner som forårsager negativ energi. Så skal du have tømt ud i traume tasken, så er Obsidian snefnug din nye bedste ven. 

På det fysiske plan siges den at være god imod gigt, forstoppelse, muskelspændinger, tarmproblemer, sygdom i årer, vener, og knogler, samt at skulle give et bedre syn.

Vidste du?

En Obsidian er faktisk hverken en krystal eller en sten, men et stykke vulkansk glas. Af den grund skal man dog ikke underminere dens høje energiske styrke.

påskønnelse ◦ kropsforståelse ◦ jordforbindelse ◦ lys ◦ at give slip

1 | Obsidian - Sølv

Obsidian sølv hjælper dig med at skabe en bedre kontakt til din krop, og til bedre at forstå dens behov. Som vi ved er det meget vigtig at være i stand til at lytte til vores krop. Den fortæller dig nemlig præcis hvad du mangler, men det er ikke alle som lytter eller forstår budskabet – det kræver træning.

Obsidian sølv forstærker din meditations evne, og den generelle følelse af at være ét, med både krop og sind. Samtidigt med at den skaber en stærk jordforbindelse. Her får vi altså virkelig hjælp til at komme helt ind i vores inderste og mærke os selv. 

Denne sten siges at styrke udholdenhed, tålmodighed, og give dig trøst. Samtidigt kan den hjælpe dig med at se lyset i de mørke tider. Obsidian sølv fjerner negative energier og ubevidst frygt, samtidigt med at den hjælper dig til at give slip på gammel frygt og gamle traumer. Igen, skal der gøres plads til nye og større traumer (wink wink)? Så kan du med fordel ty til begge Obsidian stenene. 

Stenen har en enormt beskyttende effekt og danner et skjold der blokerer negativitet, samt absorberer allerede eksisterende negativitet. Obsidian sølv aktiverer kroppens egne helbredende effekt, og er særligt god til afhængighed, hår/negle, fordøjelse, knæsmerter, knogler, rygsøjle, led, hovedpine, ufrivillig vandladning, gigt og smertelindring på et generelt plan. Igen er listen lang, og gaverne er mange. 

lederskab ◦ håb ◦ styrke ◦ ansvar ◦ tryghed

1 | Unakit

Denne sten kaldes også en hjertesten. En Unakit siges at heale ensomhed og skabe tryghed. Den giver styrke, og skaber håb. Den hjælper dig med at tage ansvar for dit liv, sætte grænser og lære at håndtere skuffelse, og vende det til en lektie i stedet for et nederlag.

“We live, we learn”,  det er den eneste måde vi udvikler os på, og det er helt okay og lige som det skal være. Det lyder mest af alt bare som “hvis et kram var en sten så var det en Unakit” så vi forstår godt at den kaldes hjertestenen.

Unakit styrker også lederskab samt vækst, og hjælper dig med at frigøre blokader, se dine visioner, forstår fortiden og leve i nuet. Desuden forbindes denne sten med mildhed, kærlighed og klar og konstruktiv kommunikation. 

På det fysiske plan er Unakit ofte brugt til længerevarende problem forløb som f.eks. overgangsalderen, cancerforløb og graviditet. Den har en enormt healende effekt og bruges både op til, under og efter de forskellige forløb til at støtte, styrke og heale. Endnu engang bekræfter det bare at Unakit er sten versionen af et trygt og kærligt kram. And we don´t mind that at all. 

Hvis et kram var en sten, så var det en Unakit

fred ◦ sandhed ◦ kærlighed ◦ healing

1 | Turkis

Turkis er en sten som bruges til at heale både følelsesmæssige og fysiske sygdomme. Det er en sten der ofte er blevet brugt som talisman da den siges at have en rensende og beroligende effekt. Den kan hjælpe dig med at udtrykke dit sande selv. So you just go be you!

Turkis styrker selvtillid, indre ro, kommunikation, kreativitet, lykke, selvaccept, medfølelse, selv tilgivelse, kærlighed, og intuition. Ja listen er lang, og bliver endnu længere, for turkis er gaven der bliver ved med at give, og den er slet ikke færdig endnu. Den giver dig nemlig også mod til at konfrontere fortrængt angst, og give slip, samtidigt med at den stopper fordømmelse og healer gamle sår.

Det er en sten som understøtter og samarbejder enormt godt med naturens kræfter, men den skaber også en stærk forbindelse til kræfterne inden i dig selv, og de er mindst lige så vigtige. På det fysiske plan sige turkis at virke berolige på hals og nervesystem. Den kan hjælpe dig med fordøjelsesproblemer, styrke immunforsvaret, styrke optagelse af næringsstoffer, frigive stress, afhjælpe anoreksi, og på et generelt plan at fremme sundhed. Den når altså bredt rundt og kan bruges meget alsidigt. 

Vidste du?

En turkis er en ædelsten, og en meget sart en af slagsen. Denne sten påvirkes nemt af ting som f.eks. sæbe eller kosmetik, hvilket kan resultere i at stenen skifter fra den velkendte blå farve, til en mere grøn farve. Men da den har været enormt efterspurgt til smykker og talismaner har man med tiden løst det problem. De fleste turkis sten bliver nemlig smurt med plast eller voks der danner et beskyttende lag omkring stenen for at hjælpe den med at bevare den originale blå farve og på anden måde at beskytte den sarte sten.

Overblik ◦ slip gammel frygt ◦ igangsættende ◦ grænseoverskridende

1 | Sodalit

Sodalit er kendt for at være igangsættende, styrke din kommunikations evne, dine intuitive evner, samt din selvtillid, selvaccept, og troen på dig selv. Så skal du have et ekstra boost til at få spurgt om den lønforhøjelse eller starte på dit drømmestudie? Så kan Sodalit hjælpe dig med at skabe de helt rigtige rammer og energier omkring dig.

Den skaber overblik og fokus, og giver dig tillid til dig selv og dine egne ressourcer. Hvilket i sig selv er en kæmpe gave. Sodalit kan hjælpe dig med at konfrontere dine følelser og overskride dine grænser, men også hjælpe dig til  at sætte dine egne tydelige grænser. 

Sodalit tiltrækker klarhed og blokerer støj. Alt imens at den hjælper dig med at leve i nuet og holder dig på din spirituelle sti. Den bruges også til at slippe gammel frygt, og bryde med gamle mønstre. Stenen afværger overanalysering, skyld og skam, samtidigt med at den skaber balance mellem det maskuline og feminine. Det er altså generelt en rigtig god sten til dig der, af den ene eller anden grund er plaget af nogle af de her negative tankemønstre, eller er i anden form for ubalance. Sodalit siges nemlig både at skabe en enorm ro, samtidigt med at den  styrker og tydeliggør dine visioner.

På det fysiske plan bruges den imod problemer som søvnløshed, halsbetændelse, hæshed, og til at styrke lymfesystemet. Udover dette, bruges Sodalit også til at blokere elektromagnetisk forurening. 

Ekstra fakta!

Sodalit består især af salt og er derfor uegnet til kontakt med vand. F.eks. egner den sig ikke til krystal opladning i vand, da den kan blive delvist opløst.

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stjernetegn skytten – Hvem er de?

Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.

Read More »
Engletal og deres betydning

Engletal og deres betydning (Fra 6-9)

Engletal fra 6 til 9 har hver deres unikke betydning, og når de dukker op gentagne gange i vores liv, er det universets måde at sende os vejledning og budskaber. For eksempel symboliserer 6 fred og harmoni, mens 9 står for et karmisk slag der er på vej. Læs med her og bliv klogere på engletallene.

Read More »
Stjernetegn fisken flyder i vand

Stjernetegn Vandmand – Hvem er de?

Vandmanden er kendt for sin unikke og innovative tankegang, der gør dem i stand til at se verden anderledes. De er visionære, fremtidsorienterede og elsker frihed og originalitet. Læs med når vi lærer disse nysgerrige og opfindsomme individer at kende.

Read More »
Engletal og deres betydning

Engletal og deres betydning (Fra 1-5)

Engletal fra 1 til 5 har hver deres unikke betydning, og når de dukker op gentagne gange i vores liv, er det universets måde at sende os vejledning og budskaber. For eksempel symboliserer 1 ny begyndelser, mens 5 står for forandringer og nye muligheder. Læs med her og bliv klogere på engletallene.

Read More »
Stjernetegn fisken flyder i vand

Stjernetegn Fisk – Hvem er de?

Fiskene er kendt for deres dybe empati og intuitive natur, der gør dem i stand til at forstå andres følelser. De er drømmende, kreative og kan trække sig tilbage i deres egen fantasiverden. Læs med når vi lærer disse følsomme og medfølende individer at kende.

Read More »
Stjernetegn skorpion i kvinde

Stjernetegn Skorpion – Hvem er de?

Skorpionerne er kendt for deres stærke psyke og evne til at læse andre mennesker, mens de selv ofte skjuler deres sande følelser. De er passionerede, dybt loyale og modige, men glemmer aldrig et svigt. Læs med når vi lærer disse intuitive og viljestærke individer at kende.

Read More »