En ting som skinner særligt stærkt igennem i vædderens kærlighedsliv er deres stærke beskyttergen. De kan godt lide at have noget eller nogen at passe på, eller at kæmpe for. Som vi har nævnt før er vædderen på jagt efter den evige battle, og det gælder altså også i deres kærlighedsliv, står du i problemer, eller mister du bare interessen, så står vædderen klar til at kæmpe for dig.
De har behov for en kamp at kæmpe, så skal du score en vædder eller holde dem interesseret, så er det ikke en dårlig ting at spille lidt kostbar, eller være en ungmø i nød. Det kan også betyde, at hvis tingen bliver alt for forudsigelige og trivielle kan de miste interessen, og søge efter deres næste kamp, for noget vædderen virkelig frygter er stilstand.
Vædderen rummer en dynamisk energi som kan være svær at tøjle, de har et stort behov for at der er liv og farver på tilværelsen, og at tingen omkring dem er i konstant bevægelse. De kan have et barnligt sind, og mange væddere modnes først sådan rigtig senere i livet. Men vædderen er også en lille romantiker, som går all in når de først er forelskede. De elsker ikke bare at få opmærksomhed fra deres partner, men også at give det. Dog handler det med vædderen om at finde balancen, for hvis du er for meget over dem hele tiden, kan de godt føle sig lidt kvalt eller fanget.
Noget af det værste du kan gøre er at forsøge at tæmme eller fange vædderen, de har brug for deres frihed. Det er generelt ikke en dum ide at have sin egen vennegruppe, eller sine egne interesser, du behøver ikke forsøge konstant at underholde vædderen, det klare de helt fint selv, men du er nød til at byde ind med et eller andet spændende en gang i mellem for at holde deres interesse.
Vædderen kan sagtens fungerer i et fast forhold, men hvis der ikke er en form for udvikling eller ændringer løbende kommer de hurtigt til at kede sig. Vædderen er ikke bange for at starte en konflikt, faktisk kan de næsten have lidt brug for dem en gang i mellem, dels for at få lukket lidt damp ud og for kampen, men i højere grad for den udvikling der ofte følger efter en konflikt er løst.
Vædderen kan godt være dominerende i et forhold, og søger ofte en partner som kan udfordre dem. De har brug for en de kan spille bold med, der tør gå ind i kampen og som føler kampen er værd at kæmpe. Vædderen er idealistisk, også når det kommer til kærlighed, og går man ind til noget ukendt med tårnhøje forventninger sker det en gang imellem at man bliver skuffet når boblen brister.
De kan godt være lidt svære at tilfredsstille, vædderen har nemlig et ry for at være ekstra kræsen, og stille høje krav, ikke bare når det kommer til deres omgivelser, men også deres partner. Deres rå ærlighed, høje krav, og lave tålmodighed kan gøre at de fremstår arrogante, men det kommer oftest fra et godt sted, og bunder i et ønske om at udfordre, og udvikle. En ting du kan være sikker på, er at de aldrig bliver kedeligt med vædderen.