HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

WITCHY WORLD

Søstersmilets Top 10
tips til trolddom og magi i hverdagen

Læs med i min top ti liste, med forholdsvis overskuelige og nemme former for praksis, der let kan integreres i din hverdag, uanset om du er helt ny, i kosteskabet eller er i en uinspireret periode i dit liv, hvad angår din spirituelle/heksepraksis. Let’s go!

At komme i gang med hekseri, magi og en folkemagisk praksis kan være svært. For langt de fleste er det svært, fordi de ikke ved hvor de skal begynde. Sagen er at der ikke findes et cheatsheet til denne her livsstil. Der er ikke en liste over særlige remedier du må og skal have, der findes ikke én enkelt bog du kan læse og følge og du behøver ikke have en læremester der ikke er dig selv. Det her gør måske bare processen svære, fordi det hele er hundrede procent op til dig og din egen lyst og vilje. Et eller andet sted skal man starte og jeg plejer at anbefale at gå med det der interesserer dig, eller inspirere dig. For at nå frem til dette, har har jeg lavet min top ti liste, der skal komme med forholdsvis overskuelige og nemme former for praksis, der let kan integreres i din hverdag, uanset om du er helt ny, i kosteskabet eller er i en uinspireret periode i dit liv, hvad angår din spirituelle/heksepraksis. Let’s go!

 

Uden ro i hovedet, er det nærmest umuligt at skabe magi

Top 10 tips fra Søstersmilet

1 | Gå en tur i skoven, parken eller ved havet

Generelt kan tid i naturen giver os indsigt og en form for ro, som inspiration kan gro ud af. Uden ro i hovedet, er det nærmest umuligt at skabe magi. At være udendørs kan også give os redskaber, som inspirerer os til at bruge dem i ritualer. Nogle gange finder vi amuletter, såsom fjer eller sten. Naturen er den største okkulte shop der findes, og så er den endda gratis!

2 | Segl

At lave segl er nemt og sindssygt kraftfuldt. Det er en af mine yndlingsmåder at praktisere magi på. De er ikke særligt svære at lave, men de kan gemmes alle mulige steder, såsom sko, mobilcovers, bag spejle, i tasken eller bilen. Du kan lave et segl for alt, det sværeste er at formulere det du ønsker konkret.

Her er grundreglen, at du skal formulere det, som var det allerede sket. I stedet for at skrive
”Jeg ønsker at blive beskyttet”
skal du skrive
”jeg er beskyttet”.
Du kan også blot tegne en tegning, eller nogle tegn der for dig symbolisere beskyttelse.

Spyt på den, ånd på det, smør det med olie eller røg for at aktivere det. Det kan også brændes.

3 | Begynd at meditere

Ærligt er det svært for mig at meditere, det er noget jeg virkelig skal huske mig selv på at gøre og holde fast i at blive ved med. Jeg vil dog sige, at en form for meditativ tilstand, er essentiel når det kommer til at praktisere magi. Du skal nemlig kunne grounde dig selv og fokusere på en særlig intention. Dette er lettest at øve, ved at meditere. Det er nemlig de samme egenskaber og metoder du kan overføre, når du arbejder med magi/ energi arbejde. Hvis du, ligesom jeg har svært ved det, findes der en masse apps der har en del guidede meditationer. Jeg bruger selv den app der hedder Aura. Den er rigtig nem og overskuelig.

Jeg vil gerne, ganske gratis give to meditative øvelser til jer her.

Den nemme øvelse

Sid med lukkede øjne.
Fokuser på din vejrtrækning.
Træk først vejret ind gennem næsen, langsomt.
Fornem at luften er kold.
Fokuser på denne temperatur.
Pust luften ud gennem munden.
Fokuser på at luften nu er varm.
Mærk temperaturen.
Gentag. Gerne minimum 10 gange.
Når andre tanker kommer, og det vil de gøre, så før blot tanken tilbage på temperaturen.

Den anden øvelse

Dette er også en vejrtrækningsøvelse.
Sid oprejst.
Træk vejret ind langsom og tæl 5 sekunder.
Pust luften ud og tæl 9 sekunder.
Gentag dette, minimum 5 gange og øv dig i at komme op på 3 minutter.

Ved at forlænge vores vejrtrækning, hjælper vi nervesystemet med at slappe af. Vi øver os samtidig med at holde fokus.

Witchy vibes i køkkenvindue

Det er meget nemt at kigge så meget på andres arbejde eller profiler, at det bliver sløret hvad man egentlig selv ønsker eller tror på. Træk vejret. Der er ikke nogen forkert vej, kun din egen.

4 | Skriv ALT ned!

På denne vanvittige rejse, ind i en magisk praksis eller spirituelt liv, er der intet der er ubetydeligt. Alt den viden, tanker, ritualer du tester, planter du kender, krystaller du bruger eller stjernetegn du lære om, er vigtigt, men du kan umuligt huske det hele. Derfor anbefaler jeg dig at skrive det ned. 

Hvorvidt du gør det i et dagbogsformat, opskriftsbog eller i en grimoire er underordnet. Det er bare virkelig vigtigt at dokumentere dig viden. Både for at du kan genkalde relevante ting, ved havd du har gjort i et ritual, men også for at give dig selv et selvtillidsboost, når du kan se hvor langt du er kommet.

5 | Brug hverdagen

Der sker så mange ting i hverdagen, der er et ritual i sig selv. Det er noget vi gentager dagligt, og noget der kan rumme magiske aspekter i sig selv, men hvis du synes det er svært at finde tid til at lave konkrete ritualer, eller hvis du synes det er grænseoverskridende, så vil jeg anbefale dig at starte med at ”spice” dine hverdagsritualer op, med noget magi. 

Dette kunne f.eks. være din morgenkaffe/the. Du kan begynder at røre en intention for dagen i din kop – med urets retning hvis det er noget du ønsker, eller mod uret hvis det er noget du ikke vil have i din dag. Det kan også blot være at nævne noget du er taknemlig for, inden du går i seng.

6 | Vær åben

Her mener jeg ikke kun åben overfor dig selv, dine sanser og dine drømme, men faktisk for andre religioner end din egen, andres traditioner og andres måde at være praktiserende på. Personligt tror jeg på at vi kan lære ekstremt meget fra andre. 

Og selvom du ikke selv anser dig som buddhist eller kristen, rummer disse religioner et hav af traditioner, planter, myter, væsener og historier hvor man kan finde inspiration eller endda noget der vækker genklang. Man behøver ikke være enig i alt, men det er snæversynet at afskrive det hele, bare fordi det ikke er for dig. Dette kan for nogle være svært, hvilket får mig til næste punkt:

7 | Lav skyggearbejde

Skyggearbejde er virkelig hårdt og ikke sjovt. Hvis du finder det nemt og uprovokerede, er du højest sandsynligt ikke gået helt i dybden endnu. Skyggearbejde er der hvor vi ser ind ad, på vores egne skyggesider og de sider af os selv vi ikke forstår eller bryder os om. 

Dette kan f.eks. være, hvis vi føler os utilpasse ved en specifik religion, person, måde at leve på eller særlige ord. Hvorfor reagere vi sådan her? Hvilke minder hører til? Kan vi egentlig lide denne side af os selv? Stemmer denne side overens med den person, vi ønsker at være? Det her er kæmpe spørgsmål. 

Vi kan ikke besvare dem på en enkelt eftermiddag, og inden vi går i gang, skal vi gøre os det klart, at det kan åbne op for traumer eller give utilpashed. Når vi til gengæld ud på den anden side at dette skyggearbejde, så har vi en interessant og dybere forståelse af os selv. Denne er guld værd i vores praksis.

8 | Brug dine penge fornuftigt

Det her har jeg snakket om mange gange før, men jeg siger det om og om igen. Brug dine penge, på det der helt reelt er vigtigt for dig at bruge penge på. Du behøver ikke en af hver krystaller, køb en i ny og næ, når du skal arbejde med noget specifikt. 

Du behøver ikke bruge penge på hvid salvie, for du kan meget nemt gro have salvie på din altan, og du behøver ikke bruge penge på en tryllestav, når en spisepind eller gren fra skoven kan blive til det samme magtfulde energi redskab. Hver sin smag, selvfølgelig. You do you. Det er bare virkelig vigtigt for mig at sige, at du kan komme rigtig langt, uden at bruge en masse penge. Som jeg skrev helt i starten, er der ikke en liste over ting du absolut skal have. Det er noget kommercielt fis.

9 | Prøv dig ad – og lav fejl

Det er nervepirrende at starte sit første ritual eller skabe sin første besværgelse, men nu skal jeg fortælle dig noget, der er ekstremt vigtigt. Jeg laver tit fejl, og det er okay. Og med fejl, mener jeg ritualer der ikke går som planlagt, olier der ikke virker efter hensigten eller salver der mugner. Fuck det. Prøv igen.

Den absolut ENESTE måde du finder ud af om det hele virker som det skal, er ved at give det et forsøg. Du skal ikke bekymre dig om, hvad nu hvis det går galt, men hvad nu hvis det går godt. Hvis du er helt ny og aldrig har kastet en besværgelse/spell før, så vil jeg dog anbefale dig at starte med beskyttelse, selvkærlighed eller rensning. Jeg tror aldrig jeg har hørt om, at disse emner er gået galt.

10 | Vær din egen heks

Du skal ikke bekymre dig om hvordan andre ser ud, hvad andre siger, hvad andre skaber, hvad andre gør, hvad andre kalder sig eller hvad andre tror på. Du er din egen person, med din egen vej. Uanset hvad folk siger, så gør det du synes virker bedst for dig, selvfølgelig uden at skade andre i processen. Det er meget nemt at kigge så meget på andres arbejde eller profiler, at det bliver sløret hvad man egentlig selv ønsker eller tror på. Træk vejret. Der er ikke nogen forkert vej, kun din egen. Hav tillid til at denne sti, du er på og de ønsker du har for din rejse, er helt rigtigt.

I kærlighed,
Josefine
@Soestersmilet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stjernetegn krebsen – Hvem er de?

Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.

Read More »
Farvernes betydning repræsenteret i krystaller

Farvernes betydning

Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!

Read More »

Stjernetegn skytten – Hvem er de?

Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.

Read More »
Engletal og deres betydning

Engletal og deres betydning (Fra 6-9)

Engletal fra 6 til 9 har hver deres unikke betydning, og når de dukker op gentagne gange i vores liv, er det universets måde at sende os vejledning og budskaber. For eksempel symboliserer 6 fred og harmoni, mens 9 står for et karmisk slag der er på vej. Læs med her og bliv klogere på engletallene.

Read More »
Stjernetegn fisken flyder i vand

Stjernetegn Vandmand – Hvem er de?

Vandmanden er kendt for sin unikke og innovative tankegang, der gør dem i stand til at se verden anderledes. De er visionære, fremtidsorienterede og elsker frihed og originalitet. Læs med når vi lærer disse nysgerrige og opfindsomme individer at kende.

Read More »
Engletal og deres betydning

Engletal og deres betydning (Fra 1-5)

Engletal fra 1 til 5 har hver deres unikke betydning, og når de dukker op gentagne gange i vores liv, er det universets måde at sende os vejledning og budskaber. For eksempel symboliserer 1 ny begyndelser, mens 5 står for forandringer og nye muligheder. Læs med her og bliv klogere på engletallene.

Read More »