Heksejagt er noget som tilbage i tiden fyldte rigtig meget i dagligdagen. Alle var udsatte, men særligt kvinder. Yderligere særligt kvinder som var fattige, barnløse, havde børn med flere mænd, som boede alene, eller som havde et dårligt ry. Vi skal se lidt nærmere på nogle af de individuelle ofre for denne vanvittige hekse-udryddelse. Vi starter med en ganske særlig sag og måske også et af de bedst kendte navne, nemlig Maren Splids.
Noget af det som gør netop hendes sag ganske særlig, er til dels størrelses omfanget på sagen både i forhold til tid og involverede, men også det faktum at Maren Splids faktisk var en meget vellidt dame som både var gift, havde en familie, var en god kristen og kom blandt alle de rigtige mennesker. Ikke at forglemme den lille spoiler, at hun faktisk går fri hele 2 gange inden dommen falder… Men det viser sig også at være en tabt kamp. Det handlede nemlig oftere om ting som rygter, stolthed og jalousi, end om hvorvidt folk egentlig var hekse.
En anden ting der også gør denne sag særlig i forhold til andre er hvor godt den er dokumenteret, og hvor meget viden man har nedskrevet omkring sagen og de mennesker den indebærer. Hvilket også er en af grundene til at netop denne sag er blevet så kendt. Det siges at Maren Splid var den sidste heks som blev brændt i Danmark hvilket foregik i år 1641, men det er bare et rygte. Man brændte den sidste heks i Danmark i år 1693, og det var en bondekone ved navn Anne Palles. Dog var de så “barmhjertige”, at de halshuggede hende, inden de brændte hende. Maren Splids historie kan du læse her…
Maren blev født i Grimstrup, som er en landsby nær Ribe. Hun har en ganske almindelig opvækst med hendes familie og heriblandt søskende i landlige omgivelser. Selvom at de ikke er specielt velhavende, har de et udmærket liv i Grimstrup. Vi ved ikke præcis hvornår Maren er født, men man mener at det er omkring år 1600.
Maren vokser op, og bliver en ung pige som nu skal til at finde sin egen lykke, derfor rejser hun til Ribe for at finde et job som tjenestepige. I Ribe møder Maren en mand ved navn Lauritz Sørensen Splid. Lauritz er skrædder i byen, hvilket er en udmærket titel. Det var nemlig ikke alle som dengang måtte praktisere håndværk i erhvervsmæssige sammenhænge, det krævede en særlig tilladelse. Maren og Lauritz forelsker sig og bliver gift. De flytter sammen i Ribe i huset på Sønderportsgade 3, og får sammen 2 børn, hvoraf det ene dør i år 1628.
(Ekstra fact: Huset ligger der desværre ikke længere, men der er sat en mindeplade op, som tragisk nok har et meget større fokus på Lauritz, end på stakkels Maren som historien jo handler om… teksten lyder således ” Her boede skrædder Laurits Splid, hvis hustru Maren, 9 november 1641 blev brændt for trolddom imellem galgebakkerne ved Ribe” mindepladen er sat op i år 1904 af turistforeningen. Så det er måske derfor, but still…)
Vi er nu i år 1637 og Maren er i starten af sine 30’er på dette tidspunkt. Det går godt for Maren og Lauritz, som nu både har Lauritz skrædder erhverv og driver den lokale kro på torvet i Ribe. Økonomien ser rigtig god ud og de lever absolut godt tiden taget i betragtning. De er blevet en del af det pænere borgerskab, uden at være deciderede velhavende, men de kommer stadig alle de rigtige steder og omgås de rigtige mennesker. Maren og Lauritz kommer hos både borgmesteren, de store købmænd, og alle de gode kristne folk. De er generelt meget vellidte og har et rigtig godt ry.
Dette er også med til at gøre hendes historie endnu mere usædvanlig, fordi Maren var jo ikke den stereotype heks. Hun var hverken fattig, udstødt, enke, boede alene, eller havde børn med flere mænd. Hun gjorde alt det man kunne forvente af hende og levede et fredeligt og godt liv med sin familie og deres store sociale netværk.
Selv om Maren og Lauritz var vellidte af langt de fleste, så var det ikke alle som var lige begejstrede for den lille familie, og ikke mindst deres succes.
Nu skal vi møde Didrik Hermansen, også kaldt paradis skrædderen hvis nogen er stødt på det navn før i forbindelse med Maren Splids. Man ved ikke præcis hvorfra dette kalde navn stammer, men man ved at han havde ry for at være både langsom og dårlig til sit arbejde, så man har en teori om det er fordi han tog sig en evighed til at lave sine ting. Didrik var ligesom Lauritz skrædder, han startede egentlig som hofskrædder, men endte i de fattiges kvarter, hvor gaderne flød med kreaturer og afføring. Så det var bestemt ikke den pæne ende af byen han boede i modsat Laurits og Maren.
Det går mildt sagt dårligt for Didrik og hans familie, og han misunder Lauritz og Maren for deres velstand og deres succesfulde forretninger. Didrik passer sit sørgelige liv og sig selv, indtil at han en dag bliver syg. En nat bliver han faktisk så syg, at hans kone frygter, at han ikke holder natten igennem. Så hun vælger at samle 4 nabokoner så de sammen kan sidde ved hans sengekant. Dette var normalt at gøre, så konerne kunne tage sig af de døende, pleje dem, bede for dem, og generelt gøre overgangen så tryg og mild som muligt. Men Laurits døde ikke denne nat. Så havde Marens historie set helt anderledes ud.
I stedet rejser han sig pludseligt og kaster op i et bækken, som står ved sengen. Didriks kone og de 4 nabo koner kigger forbløffede ned i bækkenet, og ser til deres store frygt og forbavselse at det ikke ligner almindeligt opkast. Der ligger nemlig en slim klump i, som de mener bevæger sig, og det er de sikre på må være noget ondt. Når disse fortællinger forekommer, så er det vigtigt at have i mente at det er fra en tid uden briller, psykiske diagnoser, osv. og at det foregår i løbet af vinteren om natten i et rum oplyst af stearinlys og ild… Men de mener altså bestemt at denne her klump er nærmest levende, og der må absolut være mørke kræfter på spil som ønsker stakkels Didrik ondt! Hvorfor skulle det dog ellers gå ham så dårligt?
Derfor vælger konerne at tage dette bækken fyldt med Didriks opkast med sig, og skynder sig hen for at fremvise det for lensmanden. Men han konstaterer også øjeblikkeligt som konerne, at dette må være noget ondt, og sender dem derfor direkte videre til kirken. De kirkelige ser nærmere på Didriks opkast, og fortæller konerne at her bestemt er at gøre med et dæmonisk og overnaturlig mord FORSØG med gift. Didrik overlevede jo, så nu var næste step at komme til bunds i hvem der havde forsøgt at myrde Didrik og havde forpestet hans liv med sort og ond magi.
Man var simpelthen så sikker på at det var magi, at man på intet tidspunkt fandt det nødvendigt at vende det med lægen. Her lagde man alt sin lid til kirken og domstolene, når man mente at der var noget ondt og ikke mindst magisk på færde. De blev også hurtigt enige med sig selv om at der kun var en ting som kunne forårsage denne slags ondskaber, nemlig hekse!
Det går mildt sagt dårligt for Didrik og hans familie, og han misunder Lauritz og Maren for deres velstand og deres succesfulde forretninger.
Magi og forgiftning blev ofte både forvekslet og forbundet langt tilbage i historien, eftersom at man har vidst så lidt om planter. På dette tidspunkt, har man været hurtig til at kalde det magi og trolddom hvis folk kunne forgifte nogen, eller heale andre ved hjælp af disse små ”potions”. Det skyldes også det man mener er en fejloversættelse i biblen hvor der står ” Thou shalt not suffer a witch to live.” Hvor der skulle have stået giftblanderske, men det er i stedet blevet oversat til ”heks”.
Efter at have talt med byens kloge hoveder bliver det som sagt konstateret at hvad end der kom ud af Didrik, er ond magi forårsaget af en heks. De spørger Didrik, om han har mistanke om eller kendskab til, hvem der kunne have forårsaget disse hekse gerninger imod ham. Til det svarer Didrik, at for 13 år siden var Maren blevet vred på ham på kroen og havde lovet ham ondt, og det måtte åbenlyst være det, som trådte i kraft nu her 13 år senere.
Han gør på dette tidspunkt ikke mere ved sagen, nok fordi der ikke er super meget hold i det. Men rygterne rejser hurtig igennem hele Ribe, og når da også til Maren og Laurids som selvfølgelig bliver både chokerede, forargede og vrede over disse absurde beskyldninger.
Rygterne rejser hurtigt igennem hele Ribe og når da også til Maren og Laurids, som selvfølgelig bliver chokerede over de absurde beskyldninger
Didrik, som ellers før var et udskud i byen som folk dårligt gad hilse på, bliver pludseligt meget populær og interessant med hans hekse historier om Maren, og der bliver også bygget mere på løbende. Didrik fortæller nemlig også vidt og bredt, at han under sit sygdomsforløb er blevet besøg af 3 hekse om natten, som har holdt ham nede så han ikke har kunnet bevæge sig. De to af dem sad på hver af hans arme og den sidste sad på hans bryst.
Han fortæller at heksen på hans bryst pustede ham så hårdt ned i halsen, at han kunne føle nåle stikke i hele kroppen. De skulle angiveligt også have taget hans kones sko og forsøgte at stoppe den ned i halsen på ham og kvæle ham med den. Han så ikke ansigtet på de to hekse der sad på hans arme, men han er sikker på at heksen på hans bryst var Maren. Når vi læser dette som moderne mennesker kunne meget tyde på at Didrik som så mange andre har lidt af søvnparalyse, men det kendte man ikke til dengang, så Maren måtte betale prisen.
Man kan undre sig over at en mand som Didrik der lå så lavt i social klassen, kunne slippe afsted med at beskylde en pæn dame som Maren Splids for hekseri. Men mange mennesker var i samme situation som Didrik, og ønskede en form for forklaring på hvorfor lige hun skulle klare sig fra fattigdom til velstand når nu de ikke skulle, det var jo ikke fair? Så selvfølgelig måtte der være noget ondt og overnaturligt på spil. En anden ting er også at folk bare elskede en god heksejagt, og så længe fingrene ikke peger på en selv, er den nem at løbe med på.
Til sidst går de her rygter så vidt at Marens mand Laurids vælger at konfrontere Didrik som benægter blankt at have startet alle disse rygter. Han havde i hvert fald ikke talt dårligt om maren, og hvis han havde, så var det en fejl. Didrik undskylder mange gange, men alligevel bliver han ved med at fortælle heksefortællingerne om Maren Splids til folk rundt omkring i byen.
Maren får nok, og vælger at hive fat i sognepræsten, og bede ham konfrontere Didrik med disse rygter, fordi nu har det stået på længe nok, og hele byen snakker. Sognepræsten tager hjem til Didrik og siger at man ikke bare kan gå og slynge om sig med den slags beskyldninger, da det kan få store konsekvenser. Men desværre taler han for døve øre, fordi Didrik og hans kone har øjne på helt andre ting efter deres nylige stigning i popularitet. Didriks kone hiver nemlig fat i præstens arm da han skal til at gå, og siger at hvis de nu bare fik lidt økonomisk hjælp (sagt i datidig tale) så kunne det jo være at de her rygter ville stoppe af sig selv. De afpresser altså indirekte Maren og Laurits til at hoste op med nogle gyser, og det er ikke sidste gang, at de nævner det.
Maren og Lauritz er nået til et punkt hvor de nægter at skulle lade sig afpresse, og udstilles, af så ussel og løgnagtig en lille mand, så de går til Didrik med et ultimatum. Enten skal han trække alt han har sagt tilbage, og offentligt undskylde til Maren. Ellers skal han gøre alvor af sine anklager og starte en retssag så de kan få sagen lukket en gang for alle. Nu må det simpelthen være nok. Men til både Laurids og Marens store overraskelse, så valgte Didrik mulighed nr 2. Han starter en retssag imod Maren Splids for brug af hekseri og trolddom.
Didrik rejser sag imod Maren, dette skal vise sig at blive den første af flere, men det er der ingen af dem som på dette tidspunkt kan forestille sig. Både Didrik og Maren bliver bedt om at møde op til retssagen, og medbringe vidner. Men da dagen kommer møder Didrik ikke op, der er heller ingen vidner eller forsvarer, som møder op på vegne af Didrik. Ingen vil altså stå ved eller bekræfte de rygter, han er kommet med, ikke engang ham selv.
Det betyder teknisk set at Maren har vundet sagen, og kunne aftvinge en dom på Didrik. Men fordi at det hele var så absurd, og Didrik ikke engang var mødt op, og der var så mange vidner til at støtte Maren, så valgte de bare at lade det falde til jorden, og tænkte at han havde nok lært sin lektie, og var rigeligt ydmyget efter sådan et tab. Desuden var det ualmindeligt sjældent at en kvinde af så høj status som Maren ville blive dømt, og hvis de gjorde det, var det som regel efter flere år 10’er med vidner og beskyldninger bag sig.
Men senere hen ville maren ønske at hun havde lukket sagen. Loven tilbage fra år 1241 dog med en trolddoms tilføjelse fra 1400 tallet siger nemlig at man skal kunne ”værge for sig med kirke værn” hvilket Maren nu ikke kan eftersom at sagen ikke er afsluttet og Didrik ikke var blevet dømt. Dette betyder at i år 1637 går retssagen i sig selv og dør lige så stille.
Det er netop her i den første retssag hvor vi hører Maren ytre hendes berømte ord som er refereret således. ”Var hendes klæder skåret som hans, ville hun dræbe ham med sin egen hånd, og hvis hun gjorde det var han ikke så ilde faren som hun, fordi han ville lyve hende hædder og ærer fra”.
Da sagen dør hen efter den først retssag i år 1637, går der 3 år før sagen blive gravet frem fra de gamle støvede gemmer i år 1640. Vi ved meget lidt om hvad der faktisk foregår i denne her mellem periode. Men en ting som vi ved er at hele byen griner af Didriks latterlige forsøg på en retssag, og han er uofficielt blevet erklæret æreløs. Derfor vil ingen rigtigt kendes ved ham længere. Faktisk går det Didrik Hermansen så dårligt, at hans børn må ende på fattighjælp for at overleve. Han var flov, vred, jaloux og hævngerrig, hvilket muligvis har været en kæmpe faktor i det som skulle til at ske. Da vi rammer det 3 år i år 1640 har Didrik fået nok af sit sølle liv og hans dårlige ry (som han i øvrigt selv er skyld i, men anyways). Desperate tider, kræver desperate handlinger, derfor vælger Didrik at opsøge ingen mindre end selveste Kong Christian den 4 som sidder på tronen på dette tidspunkt.
Blandt andet grundet kongens indblanding er langt de fleste nu på Didriks side, og derfor er folk ikke så svære at overtale.
Man kan undre sig meget over hvordan en mand med Didriks status overhovedet er kommet i kontakt med kongen. Men man mener at han har opsøgt ham på et af hans mindre sommer residenser, og så skal man heller ikke glemme at lige netop Christian d.4 støttede særligt op om heksejagten, og faktisk valgte han at være personligt involveret i flere retssager vedrørende hekseri og trolddom.
Derfor skulle Didrik ikke sige meget mere end ordet heks for at fange kongens opmærksomhed, og kongen lytter da også til Didriks skrækkelige fortællinger om heksen, Maren Splids. Kong Christian den 4 vælger efter at have hørt Didriks historier at sende brev til lensmanden i Ribe for at genoptage denne helt uhørte sag. Fordi når hun aldrig har forsvaret sig selv i retten, hvordan kunne man så bare lade sådan en kvinde gå fri? Det faktum at hun var mødt op med et forsvar og at det var Didrik som var udeblevet og ikke havde nogle vidner, lagde man ikke så meget vægt på, fordi sagen var jo ikke lukket, og det blev et vendepunkt for Maren.
Retssagen genoptages, men den anden retssag er langt fra hvad den første var. Da både Ribes lensmand og ikke mindst KONGEN står bag Didrik, vrimler det pludseligt frem med vidner som mener at de bestemt har set Maren være en heks. Historien breder sig ud over Ribes bygrænser, nu hvor kongen er involveret og det er ikke længere kun borgerne i Ribe som taler om og ikke mindst frygter Maren Splids.
Dagen for retssagen kommer, og denne gang møder Didrik op og han er ikke alene. Ud over støtte fra både kongen og lensmanden, har han medbragt 6 vidner, som alle mener at kunne vidne for at Maren virkelig ER en heks, som på den ene eller anden måde også har voldt dem skade. Vidnerne kommer med nogle mildt sagt vilde vidnesbyrd, som kan være svære at tro på. Men blandt andet grundet kongens indblanding er langt de fleste nu på Didriks side, og derfor er folk ikke så svære at overtale.
Blandt de 6 vidner møder vi blandt andet en kvindelig rytter der fortæller at Maren er kommet til hende om natten og har forsøgt at vække hende og hendes mand. Da Maren er kommet til dem, er konen lammet og kan intet gøre andet end at se til imens at Maren fylder hende med frygt (endnu et klassisk eksempel på søvnparalyse).
Et andet vidne er en tysk admiral, som fortæller at han har besøgt Maren og Laurits kro. Imens at den tyske admiral er på kroen vælger han at skyde sin hund(??!!??) det tager Maren og Laurits selvfølgelig ikke særlig pænt, måske fordi han lige har skudt en hund midt i deres kro? Men de vælger i hvert fald at smide den tyske admiral ud af kroen. Han har drukket rimeligt heftigt, og da han slingrer hjem fra kroen, møder han på sin vej en stor sort so (hun gris), som stirrer ondt på ham og jagter ham. Han undslipper det ondskabsfulde væsen, men er nu sikker på at det må være Maren som har sendt den sorte so efter ham, som en straf for det han gjorde på kroen. Herefter vælger den tyske admiral at tage tilbage til kroen og begynde at beskyde dem ind af vinduerne. Men igen, det er jo ikke så vigtigt, du skal ikke kigge på den sindssyge mand med pistolen, lige nu kigger vi på den farlige heks!
Et andet vidne er en kvinde som tidligere har været prostitueret, og derigennem fået en guldring af en svensk soldat. Ringen har hun sat i pant hos Maren, men da hun kom senere og ville købe ringen tilbage, ville Maren ikke sælge. Maren var nemlig blevet glad for ringen, og havde sagt at hun fortjente den mere end en prostitueret gjorde. Dette var ikke som sådan en hekse anklage, men mere en anklage af Maren som menneske, og et vidnesbyrd om at hun ikke var den godhjertede og ærlige kristne kvinde hun udgav sig for at være. Det var dog klart anklager om hekseri og trolddom der fyldte mest, og selvom at nogle vidner var mere troværdige end andre, og at Maren faktisk havde en hel del der forsvarede hende og vidnede for hende, så ender det med at Maren bliver dømt skyldig.
Men Laurids finder sig ikke i den uretfærdige dom af Maren (som jo ikke er heks) og alle de her latterlige anklager. Derfor vælger han at hyre en prokurator i et forsøg på at få Maren frikendt. Denne prokurator er ikke hvem som helst, men den selvsamme sognepræst der i sin tid bad Didrik om ikke at løbe med rygter.
Sogne præsten bruger sit bedste våben, nemlig logisk tænkning. Han maler alle de her vanvittige historier til jorden og påpeger også det faktum at selv om Didrik har 6 vidner, så er tidligere prostituerede og alkoholiserede våben galninge nok ikke de mest troværdige vidner. Jo mere sognepræsten snakker, jo flere begynder at kunne se at han har ret i det han siger. Det ender med at han for overtalt retten til at frikende Maren igen. Dette bliver anden gang hun går fri, men lykken varer ikke lige så længe denne gang.
Man skulle tro at to frikendelser ville være nok, og at sagen nu var helt slut, men sådan skulle det desværre ikke ende for Maren. Det er nemlig ikke kun Didrik som bliver udstillet som “taber”. Kongen taber også ansigt, nu når den side han var på ikke vandt retssagen, og det er han bestemt ikke tilfreds med! Det var ham der satte alt det her i gang en gang til, og det var grundet ham at ikke kun Ribe men hele Danmark kendte til denne sag, og nu ville alle vide at han havde taget fejl. Ikke kun Didriks, men også kongens stolthed var såret, og det måtte man rette op på øjeblikkeligt.
Derfor vælger man hurtigt at genoptage sagen, og denne gang foregår det ikke i Ribe, men derimod på kongens egen hjemmebane. Han beordrer Maren Splids fragtet til rigsrådet i København, hvor den 3 retssag skal finde sted. Mange forsøgte at stoppe denne retssag og faktisk hjælpe Maren. Det var også fine folk, deriblandt flere personer tilknyttet kirken, de to borgmestre, og flere af byens store købmænd. De talte alle godt om Maren og forsøgte deres bedste at overbevise retten om at hun altså ikke var en heks, og at denne 3 retssag var helt uhørt. Men ingen ville lytte, og retssagsforløbet fortsatte.
Vi ser ofte at disse såkaldte ”hekse” bliver lovet at hvis de bare tilstår ALT og er helt ”ærlige” om alle deres hekse gerninger, så kan de blive renset, døbt i guds navn igen, og gå fri.
Ikke kun Maren men også alle vidnerne fra sagen bliver fragtet til københavn, selv om de heldigvis ikke skal lide samme skæbne som Maren under opholdet. For Maren er jo muligvis en meget farlig heks, og derfor bliver hun spærret inde i det de kalder københavns blåtårn. Da man ikke holder de her retssags møder særligt ofte, ender Maren faktisk med at være holdt fanget i det blå tårn i ca 9 måneder. I tårnværelset er der to vagter hos hende alle 24 timer af døgnet, så hun er på intet tidspunkt alene, eller får fred. Den nemmeste måde at dømme Maren på, ville selvfølgelig være hvis hun nu bare ville indrømme alle sine onde gerninger og erklære sig for heks! Men det vil Maren ikke, hun benægter alt og holder fast i sin uskyld.
Vi ser ofte tilbage i tiden at dem i magtpositioner gerne tog ufine metoder i brug for at få de svar ud af folk som de ønskede. Men ifølge lovgivningen var det ikke tilladt at torturere fanger som endnu ikke har modtaget en dødsdom, og maren var jo teknisk set ikke dømt endnu. Så derfor måtte de ifølge lovgivningen ikke torturere Maren. Vi ved ikke hvad de har gjort ved Maren i de her 9 måneder hun har siddet fanget, der er ikke dokumenteret nogen tortur i rets dokumenterne. Uanset hvad der har foregået, har det været noget man ønskede at gå stille med.
Vi ved dog historisk set at Christian den. 4 ofte selv har deltaget i disse forhør af hekse, og at det ofte udviklede sig til et ”pinligt forhør”. Her menes der ikke pinligt som i ydmygende, men tværtimod et pinefuldt forhør. En anden form for tortur der ofte blev brugt var søvnberøvelse, hvilket vi ved kan knække selv den hårdeste skal. Netop dette kunne nemt forekomme når nu vi ved at maren ALDRIG fik et øjeblik for sig selv, i alle de 9 måneder hun tilbragte som fange.
9 måneder er meget lang tid, særligt som fange, om det har været på grund af tortur, håbløshed, eller noget helt tredje ved vi ikke, men det ender med at efter 9 måneder i fangenskab skifter Maren mening, og tilstår alle de mange hekse gerninger hun er beskyldt for, og lidt til. vi ser ofte at disse såkaldte ”hekse” bliver lovet at hvis de bare tilstår ALT og er helt ”ærlige” om alle deres hekse gerninger, så kan de blive renset, døbt i guds navn igen, og gå fri, hvilket man kunne forestille sig begynder at lyde ret tiltalende efter 9 måneder i fangenskab og under tortur.
Maren indrømmer meget klassisk mange af de samme ting, som andre hekse, der inden deres retssag har været i fangenskab indrømmer. Blandt andet at hun ikke arbejder alene, og er en del af en hel coven af hekse. Maren indrømmer at hun er blevet opsøgt af djævelen i form af en rød hund, som kom i følgeskab af en kvinde ved navn Anna Gellerups. Den røde hund skulle have haft rørt ved Marens klæder og herved omvendt hende til en heks, og Anna Gellerups har herefter oplært Maren indenfor hekseri og troldom.
Maren udpeger i alt 6 kvinder ved navn her iblandt Anna Gellerups som værende en del af denne hekse coven, og indrømmer at de mødes 3 gange om året på Sankt Hans, valborgsaften, og mikkelsdag for at tilbede djævlen. Hun indrømmer også, at djævelen ikke kun kom til hende som den røde hund, men også som en kat, og at disse dyr ville stjæle vin og mad til deres mange hekse gilder. Hun indrømmer at når hun går til nadver i kirken, så gemmer hun det brød som repræsenterer Kristi legeme i mundhulen, og spytter det efterfølgende ud og tramper voldsomt på det, for at forårsage Jesus og Gud.
Netop det at snyde med nadver var en klassisk hekse bekendelse, da man var sikker på at heksen ikke var i stand til at synke Kristi legeme når de tilbad djævelen. Mange af de almene folk mente også at disse nadver som repræsenterer kristi legeme var magiske, og kunne bruges til at helbrede sygdom. Derfor så man ofte at folk forsøgte at gemme dem i munden og smugle dem ud af kirken for at bruge dem til at lave miksturer og medicin.
Men det var selvfølgelig ikke witchcraft når de kristne gjorde det, man mener nemlig at da det kom fra gud, var det god magi. Da Maren nu “frivilligt” har tilstået, vejer hendes tilståelse nu højere end hendes to tidligere frikendelser, og det er nok til at få hende dømt! Sagen er slut, Maren Splids er en heks, og dømmes til døden.
Maren Splids bliver erklæret heks, og skal sendes tilbage til Ribe hvor hun skal henrettes. Men inden at hun skal henrettes, skal Maren igennem en lang række ydmygelser i den lille by. Hendes rejse fra København tilbage til Ribe tager ca 1 måned, men hun er ikke det eneste som kongen har sendt til Ribe. Han har nemlig også sendt lensmanden 2 breve. I det ene brev står der at han skal starte sag og retsforfølge samtlige hekse som Maren Splids under retssagen har udpeget. I det andet brev står der, at han øjeblikkeligt skal pågribe den heks som Maren fortalte havde oplært hende i trolddom og hekseri, samt kigge nærmere på de 2 borgmestre, der støttede Maren.
Man forsøgte senere hen også at køre en retssag imod de 2 borgmestre, som under den anden frikendelse havde talt særligt godt for Marens sag, og haft indflydelse på frikendelsen. Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at to så højtstående mænd ville frikende en heks, uden at være en del af djævelskaben forstod man ikke. Noget andet som helt sikkert også har spillet ind har været den magtkamp der foregik. De satte sig imod kongen og vandt førhen, nu har han chancen for ikke bare at tage sejren, men at bruge den til at ødelægge deres gode ry, og måske endda tage deres liv. Sådan en chance for virkeligt at vise hvem der er top dog, og at man ikke ligger sig ud med kongen, skal jo heller ikke spildes.
Da Maren kommer tilbage til byen er der gået et lille års tid, og hele byen taler om sagen og har fulgt spændte med. Alle ved på nuværende tidspunkt at Maren er blevet dømt heks, og at hun også har udpeget andre hekse fra den lille by, men de ved endnu ikke hvem. Stemningen i byen er mildest talt trykket, og snakken kører derud af. ALLE er bange. Hvis ikke for selv at skulle ende på bålet ligesom maren, så for om deres kone eller datter skal det.
Som sagt er Marens ydmygelser ikke slut endnu, og hun bliver fragtet til Riberhus for igen at give sine bekendelser for lensmanden og byens fine folk. Alle ville jo gerne se heksen, som var hele byens helt store samtaleemne, og oveni det er det jo ikke kun Maren som er tvunget til at møde op ved denne retssag, det er alle de kvinder Maren har udpeget også.
Blandt disse udvalgte er en kvinde ved navn Anna Thomasdatter, som faktisk selv er stået frem som heks, og har indrømmet at udføre trolddom og ond magi. Anna Thomasdatter fortæller mange spændende ting under denne høring, både om hvordan hun selv har praktiseret hekseri, men også om hvordan hun sammen med Maren har lavet trolddom. Noget af det som Anna fortæller er at marens lille djævel har skaffet Maren 20-24 rigsdaler hver evig eneste dag, og mange finder netop dette udsagn yderst troværdigt. Eftersom at hun jo egentlig kom fra en landlig og fattig opvækst, men er endt så højt oppe i social klassen som hun er. Det kunne ikke være hårdt arbejde og måske lidt held, det måtte være ond magi.
Det kræver ikke meget logisk sans i dag at kunne høre at der nok ikke er ret meget hold i disse anklager. Men Maren har på det her tidspunkt tilstået alt. Hvorfor ved vi ikke, men det er for sent at gå tilbage, og uanset hvad hun siger nu, så vil det nok ikke ændre ret meget. Så Maren nikker og fortæller at det er sandt at hun har været med til alle Annas mange vilde fortællinger. Man kunne ønske for Maren, at det snart bare var slut… men folket er vilde med heksen, og de vil have mere!
De frygter hende, men det er også lidt spændende, og de fryder sig over at sådan en pæn dame der har alt det de ikke har, kun har det fordi hun er heks, og nu skal betale prisen. Det er en tanke der giver dem en rigtig god følelse i maven, så Maren bliver kaldt for bytinget, så folket kunne komme og se heksen, og endnu en gang høre de mange vilde bekendelser fra heksens egen mund. det var nærmest en attraktion i byen, og folket møder talstærkt op. Maren giver sine bekendelser endnu en gang, inden hun sendes ud til galgebakkerne.
Om det er den 9. eller den 10. november er der lidt uenighed om rent historisk. Men det er vinter år 1641 og Maren Splids er på vej mod sin henrettelse. Maren bliver fragtet fra Ribe til galgebakkerne, muligvis på en kærer, så folket kunne se og følge heksen hele vejen til henrettelsen. Vi ved det ikke med sikkerhed, men sådan ville man typisk gøre det, og der var alligevel et pænt stykke vej, hvis man var bundet på sådan en.
Noget vi dog ved er at der ved galgebakkerne ventede Maren et skrækkeligt syn. Et kæmpe bål som er dobbelt så stort som normalt, stablet med hele 22 læs brænde. Bålet var allerede tændt da hun ankom, og hun har kunne se det og lugte det langt inden de når tæt på. Folk er mødt op i massevis for at se heksen blive brændt.
I Danmark brændte man ikke hekse som du ser det på film. Her brugte man stige metoden. Stige metoden går i alt sin enkelthed ud på at i stedet for at binde heksen til en pæl og bygge bålet omkring hende, så valgte man at bygge og tænde bålet før, for herefter at binde heksen fast på en høj stige, som så blev skubbet ind i bålet, og fortæret af flammerne.
Maren kan høre alle tilråbene og mærke varmen fra ilden imens at hun bliver bundet fast til stigen, som en “barmhjertig” gestus, fordi at Maren jo egentlig var så vellidt, fik hun tilbudt brændevin i rigelige mængder inden hun blev kastet på bålet, og fik bundet krudt omkring sig. Dette gjorde man så det hele ville gå lidt hurtigere, og så lidelsen og skrigende ikke skulle vare så længe. Det er skrevet at der var mødt så mange mennesker op for at se Maren Splids blive brændt, at præsten ikke kunne komme til da han skulle have den sidste og ultimative bekendelse fra hende. Maren giver den sidste bekendelse, og siger sine sidste ord inden stigen skubbes ind i flammerne og hun bliver brændt levende.
Man kunne ønske at det stoppede her, men det gør det desværre ikke. Kort tid efter at Maren er blevet henrettet skal de 6 kvinder hun tidligere udpegede som hekse selvfølgelig også retsforfølges. Ud af disse 5 kvinder er det dog ”kun” 1 af dem som bliver dømt til døden, men alle disse kvinder udpeger jo også andre kvinder.
Sagen vokser hurtigt og alle står i skudlinjen. Der bliver slynget hekse anklager til højre og venstre og det handler om for alt i verden ikke at blive ramt, og jo mere du peger fingerne væk fra dig selv, jo færre mennesker kigger på dig.
Disse mange anklager i den lille by og de mange retssager ender helt ude af kontrol hen over de næste 2 år, og det ender med at de til sidst har 16 kvinder anklaget for hekseri og trolddom. De gik faktisk så vidt til sidst, at selv byfogedernes koner begyndte at blive anklaget for hekseri, så nu var det ikke kun alle de fattige og udsatte. Til sidst sætter de to borgmestre foden ned, de beslutter at sætte en stopper for vanviddet, og erklærer at disse udlæggelser imod andre såkaldte hekse ikke længere var gyldige grunde til retssag og hekseforfølgelse! Det betyder desværre ikke at hekseforfølgelsen stoppede her, men bare at det altså ikke længere var en form for babushka effekt hvor hver heks åbnede for 6 nye hekse osv.
Lad os slutte med at sende en tanke til dem der var her før os, vi som er her nu, og til dem som kommer efter. Og så være lykkelige for at vi er så heldige (i hvert fald i dette liv… wink wink) at være født i anden tid, så vi ikke risikerer at vi eller vores kære skal lide samme skæbne som Maren skulle.
Et symbol på ambition, styrke og urokkelig viljestyrke. De er kendt for deres målrettede natur og evne til at overkomme enhver udfordring, men der er mere under overfladen. Hvad driver Stenbukken, og hvilke hemmeligheder gemmer de bag deres stoiske ydre? Dyk ned i stjernetegnets verden og lær dem bedre at kende – klik her for at læse mere!
Gør dig klar til at følge månen! I vores kommende indlæg deler gæsteskribent Signe Immerkjær sin rejse mod selvopdagelse gennem måneritualer. Oplev, hvordan du kan stoppe op, lytte til dig selv og manifestere dine drømme. Klik ind og lad månen guide dig til indre ro og klarhed!
Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.
Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!
Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.
Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!
