Olympen er et magisk sted, det er nemlig ikke bare Grækenlands højeste bjerg, men også hjemsted for de græske guder. Olympen ligger på grænseområdet mellem Thessalien og Centralmakedonien. Bjerget er 2.918 meter højt og har et areal på 240 km².
Det store bjerg når helt op i det høje luftlag, hvor der ligger sne på toppen. Her er der masser af skyer, så porten til gudernes hjem blander sig fint ind i omgivelserne. Porten siges nemlig at være en form for skyport, der bevogtes af Horaerne.
På den anden side af den mystiske skyport finder vi gudernes Olympen. Fortællinger beretter om en helt fantastisk verden, hvor alting er i balance og ro. Der er ingen vilde storme, eller kold regn og sne, her er der altid liv og glade dage. I Olympen blev der jævnligt holdt store og overdådige festmåltider, hvor der var rigeligt med både nektar og ambrosia, som guderne brugte til at bevare deres ungdom og kræfter.
Til de festlige lejligheder ville Apollon typisk spille på sin fortryllende lyre, mens Museerne ville synge deres skønne sange. Museernes skønne sang siges at kunne få ikke bare mennesker, men også guder til at glemme alle de bekymringer, de måtte have.
Det siges også, at det er Horaerne, der samler stjernebillederne, som vi ser på den smukke klare nattehimmel. Mange omtalte tilbage i tiden skiftet mellem årstiderne som Horaernes dans.
Horaerne kan være lidt svære at definere, de er nemlig oprindeligt hverken guder eller mennesker, men personificeringer af årstidernes forskellige aspekter og energier. Dog er de senere hen blevet betragtet som gudinder, der udover at vogte porten til Olympen, også stod for at opretholde balance, orden og retfærdighed i naturen.
Horaerne vogter ikke “bare” porten til Olympen, men de styrker og vedligeholder også frugtbarheden i naturen omkring det store bjerg. Det siges også, at det er dem, der samler stjernebillederne, som vi ser på den smukke klare nattehimmel. Mange omtalte tilbage i tiden skiftet mellem årstiderne som Horaernes dans, og de ses ofte portrætteret som flere kvindeskikkelser dansende i en cirkel.
Ofte med individuelle klæder og remedier, der repræsenterer hver sit aspekt af årstiden. Hvor mange Horaer der var, og hvilke af årstidernes aspekter de knyttede sig til, afhænger af, hvor i kilderne man kigger hen. De optræder både som en duo, trio og kvartet.
mange spekulationer og teorier går på, at Auxesia skulle være et andet navn for Auxo, og at Damia skulle være et andet navn for Karpo.
Første gang vi har et dokumenteret skriftligt bekendtskab med de skønne og stærke Horaer er i Iliaden, som er skrevet af den græske forfatter Homer ca. 800 år f.Kr. De optræder også i fortællinger fra den græske poet Hesiod, som levede omkring år 700-600 f.Kr., og i de homeriske salmer.
Hvis du ikke ved, hvad de homeriske salmer er, så lover jeg dig, du ikke er alene. De homeriske salmer er en samling bestående af 33 religiøse digte fra det antikke Grækenland, der alle omhandler græsk mytologi.
På den græske halvø Peloponnes, særligt i byen Argos, så man Horaerne som en duo. Denne guddommelige duo bestod af Auxesia og Damia, der blev set som henholdsvis vinter og sommer.
Man har ikke kunnet fastslå noget, men mange spekulationer og teorier går på, at Auxesia skulle være et andet navn for Auxo, og at Damia skulle være et andet navn for Karpo. Man tilbad også Auxesia og Damia i den græske by Athen, hvor de havde et tempel. Templet var ikke kun rum for tilbedelse af de to Horaer, men rummede også et alter til Dionysos.
Hvis du tænker “Hvem er nu det? Hvorfor er der så mange mærkelige navne hele tiden?”, så forstår jeg dig godt. Men det er græsk mytologi i en nøddeskal. Der er en gud til ALT, selv for vin, ekstase og årgang, og det er netop disse ting, som Dionysos er gud for.
Selvom Horaerne nævnes flere steder, optræder de til tider forskelligt, afhængigt af hvem der fortæller om dem. I denne fortælling, hvor de siges at være døtre af Zeus og Afrodite ser i dem ikke som en duo, men en trio. Her har man særligt fokus på Horaernes særlige indflydelse på frugtbarheden og væksten. Her ser vi, at de optræder som en trio bestående af Thallo, Auxo og Karpo. Dyrkelsen af Horaerne som guder så man typisk blandt de græske bønder i det gamle Grækenland, hvilket man tydeligt kan mærke på det store fokus på frugtbarheden og overfloden i naturen.
Thallo er Hora for vækst og spiring af nye planter. Hun knyttes til jordens frugtbarhed og er ikke bare forbundet til foråret, men også den genfødsel, foråret repræsenterer. Desuden siges hun ikke bare at være særligt knyttet til ungdom, men også beskytter for ungdom og det ungdommelige.
Auxo er sommerens Hora, hendes navn betyder “den der vokser” eller “vækst”. Hun er (hvis ikke navnet gjorde det åbenlyst) forbundet til vækst, men også modningen af alle naturens mange afgrøder og planter. Hun har også en særlig forbindelse til, og ikke mindst indflydelse på, den hede sommervarme, der modner alt omkring sig i naturen. Auxo styrker ikke bare naturens vækst og frugtbarhed, men hun beskytter den også.
Karpo er Hora for efteråret, og knyttes særligt til høsten, de fuldmodne frugter, og generelt den rigdom og overflod, der findes i høsten. Samtidig markerer hun afslutningen på naturens vækst for nu, indtil det hele starter forfra igen. Man mente, at det var hende, som sørgede for, at hendes tilbedere ikke gik sultne i seng. Hun optræder også i flere fortællinger som en del af både Persephone, Afrodite og Heras følge.
Hvordan Horaerne egentlig opstod, er der delte meninger om, og de ligger også i hver sin ende af skalaen. Vi finder både en meget typisk fortælling om guder, der får børn med hinanden og sammen skaber noget, som hverken er gud eller menneske, men vi ser også en fortælling om menneskeliv, der ender på tragisk vis, men guderne forbarmer sig over de stakkels sjæle.
Begge oprindelses fortællinger kan du læse nedenfor. jeg har valgt at inddele dem i den lykkelige og den tragiske fortælling om Horaernes oprindelse.
I mange af de forskellige fortællinger om Horaerne kommer de til verden som børn af de olympiske guder. Det er som regel gode gamle Zeus, der er på spil, og hvem Horaernes mor er, varierer lidt alt efter hvor man kigger. Dog er det oftest Themis eller Afrodite.
Når Afrodite er mor til Horaerne, er der typisk et større fokus på deres knytning til frugtbarhed og overflod, og når Themis er Horaernes mor, er der som regel et større fokus på deres knytning til retfærdighed og orden. Uanset hvor vi kigger hen, går begge ting dog igen, men det er forskelligt, hvad man har lagt mest vægt på.
Der findes flere eksempler på en langt mere tragisk fortælling om Horaernes opståen. Her lyder historien nemlig på, at de skulle være unge kvinder fra Kreta, der var blevet dømt, på trods af at de var uskyldige, og endte med at blive stenet til døde. Sagn fortæller, at efter at have oplevet denne store uretfærdighed i deres dødelige liv, blev de til guder for orden i det næste.
Selvom meget af fokuset ligger på Horaernes stærke tilknytning til frugtbarheden, er der også altid en lille del af noget orden i mixet. Det kan være orden og retfærdighed helt generelt, men også orden og retfærdighed i naturen.
Men i nogle fortællinger om Horaerne er det netop denne særlige knytning til orden, der fylder mest, det ser vi for eksempel i Hesiods fortælling om Horaerne. Her fortælles der, at de er døtre af guden Zeus og gudinden Themis. Themis er gudinden for retfærdighed, og føder ifølge fortællingen tre døtre, som bliver kendt som Horaerne. De tre døtre, som Zeus og Themis får, kaldes Dike, Eunomia og Eirene.
Datteren Dike står for retfærdigheden, datteren Eunomia står for lov, og datteren Eirene står for fred. Sammen står de tre Horaer for at opretholde lov, orden, retfærdighed og på et generelt plan skabe stabilitet i samfundet. Man tilbad typisk Dike, Eunomia og Eirene i Athen, Argos og Olympia.
Hvor Themis herskede over den guddommelige retfærdighed, så herskede Dike over menneskets retfærdighed og moral, ikke mindst. Efter nogle savn blev Dike født som et jordisk menneske, som Zeus valgte at placere i menneskets verden for at skabe og opretholde retfærdighed og orden.
Desværre, til Zeus’ store skuffelse, lærte han, at det ikke var muligt, og derfor tog han Dike tilbage. Hun var simpelthen for god til mennesker, og de fortjente hende ikke.
Dike kunne ikke bo i Olympen som guderne, da hun jo var menneske, men Zeus ville have den skønne og retfærdige Dike ved sin side, så han hævede hende op på himlen, så hun altid kunne være ved hans side. Dike blev til et smukt stjernebillede, og det er et stjernebillede, vi kender godt i dag, nemlig Jomfruen.
Men igen, det er en af mange fortællinger om, hvad Horaernes liv har budt på, og andre kilder mener, at Dike ligesom Eirene og Eunomia var datter af Zeus og Themis. Når vi ser skulpturer, malerier eller andre kunstværker af Dike, ser vi hende oftest holde en vægt, med bind for øjnene. Måske har du set hende før uden at vide det?
Eunomia hersker over lov og lovgivning. Hun opretholder stabiliteten internt i samfundet. Man knyttede hende særligt til både marker og de smukke grønne græsmarker, man så på denne tid af året. Man ser hende mange steder afbilledet sammen med Afrodite som en af hendes ledsagere.
Eirene var knyttet til både fred, men også rigdom og overflod. Hun var en utroligt smuk ung kvinde, som blev afbildet i mange former for kunst. Vi ser hende ofte med det klassiske og velkendte overflødighedshorn, Men også hvor hun bærer et septer, en rhyton eller en fakkel. En rhyton er et antikt drikkekar, der igennem tiden er blevet brugt i ceremonielle sammenhænge.
I en fortælling fra Athen i det 2. århundrede e.Kr. skriver den græske geograf og rejseskribent Pausanias om de skønne og stærke Horaer. Han fortæller, hvordan Thallo, Auxo og Karpo ofte fulgte både Chione og Orithyia som en del af deres følge.
Chione var datter af Boreas. Boreas er en græsk gud, som hersker over nordvinden. Chione hersker over den kolde vinter, man knytter hende særligt til sneen, hvor hun skaber smukke og unikke snefnug. Det siges, at hvor end hun går, bringer hun vinteren med sig.
Orithyia blev født som menneske, men ikke et helt almindeligt menneske, hun var nemlig en prinsesse, og en meget smuk en af slagsen. Guden Boreas forelskede sig i hende og forsøgte at forføre hende, men Orithyia var ikke interesseret. Det tog guden for nordvinden ikke særlig pænt, og han valgte at misbruge sin styrke og magt. En dag, da Orithyia legede ved floden sammen med nymfen Pharmacea, slog Boreas til.
Orithyia blev løftet af de vilde nordvinde og bortført til en klippe, hvor hun blev indhyllet i skyer, og her i orkanens øje forgreb Boreas sig på Orithyia. Det var ikke bare et overgreb, men også et angreb, der forgik med vold og magt. Den stakkels prinsesse kunne intet stille op mod guden for nordvind og tabte kampen.
Orithyia blev senere hen gjort til gudinde, mere bestemt gudinde for bjergvinde. Det siges, at man i Athen under den persiske krig bragte mange offer gaver til både Boreas og Orithyia, da de var plaget af voldsomme uvejr. Disse ofringer indebar ikke bare de sædvanlige gaver til guderne, men også menneskeofringer, det gjorde de i håbet om at få stoppet uvejret.
Der findes som sagt mange fortællinger og fortolkninger om de mystiske Horaer. Som med mange andre af de græske fortællinger er der ikke helt enighed om, hvem der lige er i familie med hvem. Selvom vi indtil nu primært har set Zeus i rollen som Horaernes far, så melder der sig altså en ny “babydaddy” på banen nu, nemlig gode gamle Helios.
Jeg pauser lige et øjeblik, så vi ikke taber nogen, når vi om lidt taler om “Nonnus’ Dionysiaca”. Nonnus var en græsk digter, og hans hovedværk var Dionysiaca. Dionysiaca er det længstbevarede episke digt fra den romerske og græske oldtid. Dette er ikke bare et digt, men et epos bestående af hele 48 bøger, der i alt ender ud i 20.426 linjer. Kort sagt, Nonnus har haft rigtigt travlt.
I Nonnus’ Dionysiaca bliver Horaerne nemlig omtalt som fire døtre af solguden Helios og månegudinden Selene. Også i denne tolkning ser vi Horaerne som personificeringer af årstiderne, men denne gang ser vi fire Horaer, hvilket nok er det tætteste, vi kommer på de fire årstider, vi deler året op i dag. De fire blev generelt i alle deres forskellige tolkninger ofte portrætteret eller set som kvinder, men man ser flere steder i netop den fortælling om Helios og Selenes fire døtre, at de også optræder som børn. Ligesom de voksende kvinder er børnene også personificeringer af årstiderne, der hver især har deres unikke tilknytninger og evner.
Eiar er personificeringen af foråret. Hun ses tit kronet med en smuk og yndig blomsterkrans, omgivet af alt det smukke, som kommer med foråret. Hun ses ofte holde et lille kid eller et lam, men er også knyttet til vædderen. Eiar forbindes generelt med alt, der spirer, men hun ses særligt ofte i forbindelse med de spirende buske. En anden ting, man også knytter særligt til netop Eiar, er kviksølv.
Theros er personificeringen af sommeren og alt, hvad der kommer med den. Hun bliver ofte portrætteret med en krone af korn. Udover sin krone holder hun også ofte et bundt af korn i den ene hånd og et segel i den anden hånd. Et dyr, der gennem tiden ofte er blevet forbundet med netop Theros, er slangen. Det gjorde den, fordi slangen både symboliserede et skift, men også fertilitet, som er to ting, der spiller en stor rolle i sommeren.
Phthinoporon er personificeringen af det farverige og smukke efterår. Når man hører om hende i fortællinger eller ser hende i portrætter, sættes hun ofte sammen med frugter. Det ses både i form af en stor kurv fuld af frugt, som Phthinoporon bærer på sit hoved som en krone, men også som en stor klase med druer, hun bærer i sine arme. Gennem tiden har særligt to dyr været knyttet til Phthinoporon, nemlig haren og firbenet. Firbenet symboliserer ligesom slangen et skift, men også at gå i hi eller dvale. Haren symboliserer både frugtbarhed og fertilitet.
Cheemon er personificeringen af vinteren og det lag, den ligger over verden, mens den står på. Når vi ser Cheemon optræde på portrætter, er hun ofte klædt godt og varmt på, omgivet af træer, der smider både visne blade og gammel tør frugt. I sin ene hånd bærer hun de faldne visne blade og frugter, og i den anden holder hun som regel en fugl. Fuglen varierer mellem mange forskellige fugle, men det er altid en fugl, der har en forbindelse til havet. Salamanderen har igennem tiden været særligt knyttet til Cheemon, da den ikke bare er et symbol på overlevelse, men også udholdenhed.
Vædderen er stjernetegnet, der sprudler af selvtillid, eventyrlyst og rå ærlighed. De er frygtløse ledere, der elsker at tage initiativ og kaste sig ud i nye udfordringer. Klik ind og lær mere om vædderens fascinerende univers!
Horaerne – de mystiske gudinder, der vogtede Olympens porte og bragte orden, harmoni og årstidernes skift. Hvem var de, og hvilken rolle spillede de i den græske mytologi? Læs med og opdag deres fascinerende historie!
Et symbol på dedikation, perfektion og analytisk sans. Jomfruen skaber orden i kaos, men hvad gemmer sig bag deres strukturerede facade? Klik her for at dykke ned i stjernetegnets verden og lær dem bedre at kende!
Vidste du, at fossile søpindsvin kan være op til 55 millioner år gamle og findes på danske strande? Klik ind og lær, hvor og hvordan du selv kan finde fossiler – fra muslinger til dinosaurspor!
Et symbol på ambition, styrke og urokkelig viljestyrke. De er kendt for deres målrettede natur og evne til at overkomme enhver udfordring, men der er mere under overfladen. Hvad driver Stenbukken, og hvilke hemmeligheder gemmer de bag deres stoiske ydre? Dyk ned i stjernetegnets verden og lær dem bedre at kende – klik her for at læse mere!
Gør dig klar til at følge månen! I vores kommende indlæg deler gæsteskribent Signe Immerkjær sin rejse mod selvopdagelse gennem måneritualer. Oplev, hvordan du kan stoppe op, lytte til dig selv og manifestere dine drømme. Klik ind og lad månen guide dig til indre ro og klarhed!
