Uden honningbier havde vi ingen honning, det er nemlig dem, som skaber denne søde gyldne masse. Honningbier er nogle seje små bæster, de kan nemlig klare en del mere, end man måske lige tror. For eksempel kan de gå i hi og overleve vinteren, men det kræver nogle forberedelser, og det er netop i denne proces, at honning kommer ind i billedet.
Bierne bruger nemlig honning som en energireserve til at klare sig igennem vinteren. Honningbier er faktisk rimelig hårdføre, de kan både lokalisere steder, der er frostfri, bygge et bi-bo, producere honning til deres forråd, og hvis det ikke er nok, og det bliver rigtig koldt, kan honningbien danne stoffet glycerol, som fungerer som antifrostvæske og sikrer, at honningbien overlever vinteren. Så med både antifrostvæske, masser af honning og et godt bi-bo er honningbierne altså klædt godt på til vinteren fra naturens side af. Men honningen skal jo lige produceres først, og det foregår i honningbiens mave.
Hvordan bliver honning skabt?
Honningbierne flyver rundt mellem planterne og samler nektar, pollen og honningdug. Herefter flyver de hjem med det til boet, hvor de gentagne gange vil gylpe det samlede indhold op for at indtage det igen. Her er det enzymerne i biens honningmave, som omdanner nektaren og de andre gode sager til honning. Igennem denne smukke og magiske gylpeproces skabes altså også konsistensen på honningen, da vandindholdet reduceres drastisk fra at ligge på mellem 25-65% til at komme helt ned under 20%. Når honningens vandindhold er kommet under de 20%, er den klar til at blive lagret og gemt til vinteren. Jeg kan forestille mig, at du sidder med to spørgsmål nu: Hvad er honningdug? Og hvad sker der med bierne, hvis vi tager deres honning?
Først og fremmest, bare rolig, honningbierne dør ikke, fordi biavleren tager deres honning. Når honningen fjernes, giver man i stedet honningbierne en sød erstatning, som typisk vil bestå af sukkervand. På den måde kan man høste honningen uden, at honningbierne tager skade eller lider last. Honningdug er teknisk set afføring.
Ja, jeg ved godt, det er lidt øv, men vi spiser faktisk mange ting, som er lidt øv uden at tænke over det. Honningdug er en fælles betegnelse for den væske, der udskilles fra fx cikader, mider og bladlus. Disse insekter er ude efter en masse vitaminer i deres kost, som de får fra planterne, de snylter på. Men i deres indtag af vitaminer får de samtidigt store mængder sukker, som de ikke er interesserede i, og det udskiller de igennem disse væsker.