HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

botanical WORLD

Healende blomster | Del 2 - Kamille, mælkebøtte og rose

Nogle særlige blomster har nemlig evnen til at helbrede både krop og sind. Du kan læse med nedenfor, når vi i dag skal se nærmere på kamille, mælkebøtte og rose.

Blomster kommer i alle former, størrelser og farver, de kan være utroligt smukke, men nogle af dem har faktisk endnu mere at byde på. Vi ser nemlig, at nogle udvalgte blomster kommer med både medicinske fordele, men også spirituelle evner, symbolik og energier knyttet til sig. Nogle af dem skal vi se nærmere på i dag. Vi ser i dette indlæg på kamille blomster, roser og sidst men absolut ikke mindst mælkebøtter.

Kamille

Matricaria chamomilla

Kamille har en afstressende og beroligende effekt på kroppen og bruges blandt andet til at forbedre din søvn. Forskning har vist, at grunden til at kamille er så effektivt et beroligende middel, og faktisk kan ligge på linje med meget beroligende medicin, skyldes plantens indhold af flavonoider, primært stoffet apigenin, som man nemt kan udvinde i te. Apigenin er også grunden til, at kamille har både antiinflammatoriske, anti-tumor og anti-krampagtige egenskaber.

Kamille hjælper ikke kun på roen; det har også en beroligende virkning på din mave og kan hjælpe med at forbedre flere former for maveproblemer. Kamille har en hurtig og god virkning på akutte mavesmerter, kronisk mavekatar samt mavesår. Men det, som de fleste af os nok kender kamillen bedst for, er den klassiske kop kamillete med honning, vi får, når vi er forkølede, og det er faktisk ikke helt dumt. 

Kamillete er nemlig både godt til at lindre halsgener, men også antiinflammatorisk og bakteriedræbende, hvilket gør kampen mod forkølelsen noget nemmere. Det er ikke det eneste, den fantastiske plante kan hjælpe med; den bruges også til at reducere menstruationssmerter, muskelspasmer og muskelspændinger generelt.

Dog skal man være opmærksom på, at kamille i for store mængder ikke er sundt, men igen, vi snakker ret store mængder. Fødevarestyrelsen betegner 1,2 liter og op efter som store mængder, så så længe dit daglige indtag af kamille te ligger under det, er du good.

Kamille bruges også til at behandle ting som diabetes og afhjælpe for højt blodsukker. Det er gaven, der bliver ved med at give, og den er slet ikke færdig. Vidste du, at du også kan bruge kamille til din hud? Du kan både bruge det til at behandle acne, men også irriteret eller kløende hud, og så skulle det oven i det også være super fugtgivende og naturligt rensende for huden og kroppen. Jeg ved ikke med dig, men jeg skal bade i kamille te hurtigst muligt, kan jeg mærke…

Faktisk skal der ikke mere end 2 kopper kamille te til om dagen for at give dig et ordenligt boost af antioxidanter, som din krop bliver rigtig glad for. Kamille te bruges også til at give appetit og styrke balancen og din fordøjelse. Kamilles bakteriehæmmende egenskaber gør den også til et godt middel til at hele sår og generelt undgå betændelsestilstande.

På det spirituelle plan bruges kamille til at tiltrække kærlighed, positivitet, ydmyghed, renhed og bringe held og lykke. Kamille afværger negativ energi, tiltrækker rigdom, styrker dine manifestationer og renser og beskytter dit hjem og dig selv.

Ekstra kamillefaktum

Kamille er en af de urter, vi ser længst tilbage i forbindelse med spiritualitet og guddommelighed. Den blev først brugt som offer til guden Ra i det gamle Egypten, da man mente, at det symboliserede solen.

Rose

Rosa canina

Rosen bliver på det spirituelle plan forbundet med kærlighed, lyst, skønhed og guddommelig kærlighed. Rosen bruges til at aktivere og styrke din hjerte chakra. Den har en særlig evne til både at løfte energien, men også have en helende virkning på sorg. 

Rosen har en særligt stærk forbindelse til de psykiske og emotionelle energier og kan bruges til at skabe en positiv forandring både i dig selv og omkring dig. Selv om rosen er mest kendt for at være forbundet med kærlighed, er den også knyttet til mod. Hvis du selv eller nogen, du kender, kunne have brug for lidt af det, kan du altså nemt tage rosen i spil her.

Rosen er rig på næring og fungerer både antiinflammatorisk og vanddrivende. Du kan bruge rosen til at bekæmpe alt fra øm hals og forkølelse til at berolige maven generelt. Rosen er også en god støtte igennem overgangsalderen, og den når vi alle sammen en dag, så det er værd at have i baghovedet. Den kan også have en stabiliserende effekt under PMS, både ved at dæmpe eventuelle mavesmerter eller bare holde den gode energi lidt i live, mens din krop og dit sind føles kaotisk.

Rosen har også nogle mere konkrete og særlige symboler og tilknytninger. En rød rose ses særligt knyttet til romantik; en rose uden torne ses som et symbol på kærlighed ved første blik; rosenknoppen symboliserer renhed og skønhed; de gule roser er et symbol på livsglæde og venskab, og den orange rose har en særlig forbindelse til begær, fascination og sensualitet. Så nu kan du også selv gå i gang med at overanalysere, ligesom mig, næste gang din kæreste køber blomster. You’re welcome.

Rosen kan bruges til at styrke flowet og gennemstrømningen af den positive energi, samtidig med at den absorberer den negative energi. På den måde er den med til at skabe en mere positiv og opløftet energi. Den er altså god, hvis du trænger til at rense luften og få energierne tilbage i balance.

Du kan også bruge rosenvand til at holde din hud i topform. Det bruges både til at mindske porerne i huden, rense huden og have en anti-olie effekt på din hud. Lige netop til at afværge fedtet hud er rosenvand særligt godt, da det heller ikke er så udtørrende for huden som andre plejeprodukter, der er alkoholbaserede, kan være.

Mælkebøtte

Taraxacum officinale

Mælkebøtten, også kendt som “stakkels mælkebøttebørn,” har fået sit navn af en grund. Denne seje plante kan overleve stort set alt og trives og spreder sig, uanset miljøet. Mælkebøtten ses som et symbol på både frugtbarhed og oprør.

Mælkebøtter er rige på indhold af mange forskellige antioxidanter, vitaminer og mineraler, som din krop vil takke dig for. De indeholder både vitamin A, vitamin C, kalium, calcium, flavonoider, kumariner og fenolsyre. Det er en plante, der bruges til at rense kroppen, men også til at styrke leveren, nyrerne og blæren. 

Med mælkebøtten kan du bruge det hele; både rødder, blade, stængler og blomster blade kan spises. Jo yngre bladene er, jo mindre bitre er de også. Du kan bruge mælkebøtten til mange ting, f.eks. lave kryddersalt, vin, drys til mad dekoration, chips, sylte dem, osv. Som altid er det kun din fantasi, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge denne skønne plante. 

Mælkebøtten har en vanddrivende effekt på kroppen, især mælkebøttens blade, som også har en styrkende effekt på leverens funktion og produktionen af galde. Mælkebøttens bitterstoffer styrker din fordøjelse og hjælper din krop med bedre at optage næringsstofferne fra din mad. Desuden afhjælper den oppustethed; den er generelt bare skide god til maven.

Mælkebøttens officielle navn er Taraxacum officinale, hvilket fortæller os, at denne plante langt tilbage i tiden har været brugt som plantemedicin. Vær opmærksom på, hvor du samler dine mælkebøtter, og tag hensyn til ting som sprøjtemidler, forurening fra biler og populære hunde ruter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HEX Guide til månefænomener

Vi guider til de forskellige månefænomener, som relaterer sig til fuldmånen; blood moon, supermåne, mikromåne, den omtalte måneillusion m.m. Vi skal altså både tale astronomi, psykologi og spiritualitet, men mest af alt skal vi tale en masse om månen.

Read More »

Mød det overnaturlige med Mia fra Fårking Uhyggeligt

Jeg har ledt efter varulve i de mørke skove i Schwarzwald og været låst inde alene på en mørk, poltergeist-plaget kirkegård i Edinburgh. Så selvom jeg “bare” er journalist, ved jeg efterhånden lidt af hvert om, hvordan man opsøger det overnaturlige. Og de erfaringer vil jeg dele med dig i denne guide.

Read More »
Christina Bech lacer afdøde kontakt i hendes stue sammen med Michelle

Afdøde kontakt og Clairvoyance med Christina Bech

Blive klogere på den clairvoyante verden når Michelle besøger Christina Bech og tager os i hånden og guider os igennem emnet afdøde kontakt. Vi dykker også ned i læser spørgsmål og Michelles egen clairvoyance oplevelse hos CB Witch.

Read More »

10 Selvudviklings sten og deres egenskaber

Mange af de fantastiske evner og energier vi finder i sten og krystaller går lidt igen på kryds og tværs. I dag handler det om selvudvikling, og krystaller som kan være gode at arbejde med når det kommer til selvudvikling.

Read More »