Et fossil er en rest eller et aftryk af en fortidig organisme. Hårde materialer, som f.eks. knogler bevares nemmere end bløddele, som f.eks. hår, hud, muskler, fjer osv. Ordet fossil kommer fra latin og betyder opgravet. Det er bare ikke alt der bliver gravet op af jorden som bliver betegnet som et fossil. Ordet bruges mest til at beskrive fortidige dyr og planterester.
Fossiler findes mange forskellige steder over hele kloden og det er slet ikke ualmindeligt at finde fossiler i Danmark, hvor både istider og skiftende klima har flyttet på sten og rusket op i havbunden.
Et fossil dannes ved at de rette betingelser er tilstede. Det vigtigste er selve dyret, der skal have dele af deres krop, som kan bevares for eftertiden. Et bløddyr har meget svært ved at blive fossilt, da det ikke har noget skelet, skal, eller tænder, som kan bevares og kroppen vil derfor hurtigt rådne væk efter dets død. Hvis der er for stor en population af dyr er det heller ikke godt, da døde dyr oftes spises af andre og rester af knogler, skaler mm vil blive spredt.
Efter dyrets død skal det helst begraves hurtigt, så knogler eller skallerne kan ligge uforstyrrede. Er der for meget syre tilstede i jorden vil knogler og skaller med tiden blive opløst. Men selv hvis det lykkes et dyr at blive begravet under de rigtige omstændigheder, er det ikke sikkert der bliver et fossil ud af det. For at et dyr kan blive til et fossil, skal jordlagene begraves i de helt rette dybder. Området omkring dyret skal langsomt sænke sig, så det rette tryk og temperatur er til stede i jordlagene og nok til at dyret kan hærde og blive omdannet til klippestykker. Synker jorden sig for meget vil stenene smelte ved de høje temperaturer i undergrunden og blive til nye stenarter.
Omvendt skal pladerne i jordeskorpen arbejde, så fossilerne kan komme op til overfalden for at blive fundet.
En halvbuet sten med aftegning af gat eller mund er også et sikkert bevis på at ens fund er rigtig nok. I særlige tilfælde kan man finde fossile søpindsvin med enten flere eller færre stjernearme.
Søpindsvin er et af de fossiler der findes flest af i Danmark og er ret almindelig over hele landet. Et fossilt søpindsvin er mellem 30-55 millioner år gammelt. De kendes på det femtakkede stjernemønster der er trykt ned i stenkernen, som oftes er flint.
Men der findes mange arter af søpindsvin, så nogle har også aftryk efter dyrets skalplader. Mund og gat kan på nogle være synlige under bunden, alt efter arten kan disse sidde ude langs siderne eller i midten. Har man et trænet øje i at finde fossile søpindsvin vil man typisk kigge efter mønsteret, men formen på stenen er også afgørende, da der ved nogle kyster er mere slid på stene og mønsteret derved er temmelig utydeligt.
En halvbuet sten med aftegning af gat eller mund er også et sikkert bevis på at ens fund er rigtig nok. I særlige tilfælde kan man finde fossile søpindsvin med enten flere eller færre stjernearme, hvilket skyldes en mutation. Disse findes gerne med tre, fire eller seks aftegnede arme.
Der findes mange forskellige fossiler af smådyr, planter, muslinger, svampe mm i det danske landskab.
Et sted med sten, er et godt sted at starte. Flere har nok prøvet at samle et forstenet søpindsvin op på en grusvej eller på stranden. Det er ikke usædvanligt da mange grusbelægninger bliver gravet op af jorden eller kommer fra strandene.
Nogle steder kan man få lov til at besøge en grusgrav og der har før været afholdt konkurrencer i at finde flest fossile søpindsvin i en sådanne. Jeg har ikke selv deltaget i konkurrencerne, men det kunne da være sjovt prøve.
Andre steder, hvor man kan finde fossiler kan være i en lergrav, hvor leret med tiden er blevet hårdt og kan graves frem lagvis i vandret retning med f.eks. en flad skruetrækker eller en brødkniv, man ikke længere skal bruge. Tager man til Gram kan man ud over at besøge museet også komme en tur på fossiljagt i deres lergrav, hvor der for 10 millioner år siden var hav og derfor kan man også finde rester af havdyr. Fossiler af fortidshvaler, kæmpehajen megalodon, sæler, fisk, krabber, søpindsvin, snegle, muslinger og andre dyr, er blevet fundet i den gamle havbund på stedet.
På Mors og Fur har man en helt særlig form for ler, nemlig moler. Meget moler bliver f.eks. brugt til at lave kattegrus af. Moleret ved Limfjorden består af en blanding af fint ler og ufattelige mængder af mikroskopiske diatoméer, som er mikroskopiske kiselalger, som levede, døde og sank til bunds i molerhavet. Moleret indeholder også lag af aske fra vulkanudbrud. Rigtig mange fossile aftryk af dyr og planter er fundet her. Bl.a. fugle, krybdyr, fisk, insekter, hvirvelløse dyr, land planter og diatomèer. På samme måde som i en lergrav, kan man med en gammel brødkniv gennemgå en knump moler lagvis i vandret retning for at se, om der skulle gemme sig noget spændende.
Derudover kan nævnes Danmarks klinter, hvor der ofte er gode udsigter til fossilfund af forskellige art. For at nævne nogle kan det være søpindsvin, muslinger, vættelys og andre blæksprutter, havsvampe, hajtænder og knogler, koraller og gravegange. Klinterne er skabt igennem mange millioner af år og af og til brækker stykker af klinterne og afsløre derfor nye depoter af fossiler. Man skal bare være obs på, at det ikke er sikkert at befærde sig ved alle klinter, da der kan være fare for stenskred, derfor skal man altid undersøge forholdende inden man begiver sig ud på fossiljagt.
Fossiler kan blive indlejret i kalk og der findes steder, hvor man graver kalk op af jorden. Et af de steder hedder Dalbyover kaldbrud og er rig på fossiler og mosdyr. De mest almindelige fund er søpindsvin, østers, muslinger, søliljer, armfødder og af og til hajtænder.
Bornholm har sin helt anden geologi i forhold til andre steder i Danmark, da det er en klippeø. Her findes klipper som er op mod 1,7 milliader år gamle og dermed langt ældre end resten af Danmarks undergrund. Almindelige fund som i resten af landet er muligt ved kyster, klinter og i kalkstenbrudene, foruden at man kan finde Ammonitter (særlig gruppe af blæksprutter) og trilobitter (leddyr). Men det der gør Bornholm ekstra interessant er fund af både spor, knogler og tænder fra dinosaurer. Bl.a er blevet fundet en svaneøgle (Plesiosaurus) som også er den dinosaurøgle der mest forbindes med uhyret i Loch Ness i Skotland.
Mange fossile aftryk af dyr og planter er fundet i moleret. Bl.a. fugle, krybdyr, fisk, insekter, hvirvelløse dyr, land planter og diatomèer. Man kan med en gammel brødkniv gennemgå en knump moler lagvis (Vandret) for at se, om der skulle gemme sig noget spændende.
At finde fossiler kan gå hen og blive lidt af en sport, hvor man efterhånden går mere hårdhændet efter de flotteste eksemplarer. Men vidste du, at der findes noget der hedder danekræ vurdering?
Hvis man er så heldig at finde et rigtig, rigtig smukt eller sjældent fossil, så kan man få det vurderet som danekræ. Har man fundet noget helt ekstraordinært bliver ens fund udstillet på et museum. Der findes mange amatørfindere og uden dem ville museerne slet ikke lægge inde med alle de flotte fund som de gør, da fagfolkene jo ikke kan være alle vegne.
Så på med gummistøvlerne og tøj der må blive beskidt, og se så at komme ud og finde nogle af jordens vidunderlige skatte. De ligger bare og venter på at blive fundet.
Læs om de forskellige fuldmåner, som vi møder i løbet af 2026. Vi taler om deres energier, oprindelse og hvordan de bruges, og om de specifikke fuldmåner for 2026.
Vi guider til de forskellige månefænomener, som relaterer sig til fuldmånen; blood moon, supermåne, mikromåne, den omtalte måneillusion m.m. Vi skal altså både tale astronomi, psykologi og spiritualitet, men mest af alt skal vi tale en masse om månen.
Jeg har ledt efter varulve i de mørke skove i Schwarzwald og været låst inde alene på en mørk, poltergeist-plaget kirkegård i Edinburgh. Så selvom jeg “bare” er journalist, ved jeg efterhånden lidt af hvert om, hvordan man opsøger det overnaturlige. Og de erfaringer vil jeg dele med dig i denne guide.
Vores gamle danske land vrimler med muligheder for overnaturlige oplevelser. Måske kan det virke overvældende at kaste sig ud i. Hvordan gør man? Hvor leder man? Skal man være clairvoyant? Alt det – og lidt mere – vil jeg prøve at svare på.
Blive klogere på den clairvoyante verden når Michelle besøger Christina Bech og tager os i hånden og guider os igennem emnet afdøde kontakt. Vi dykker også ned i læser spørgsmål og Michelles egen clairvoyance oplevelse hos CB Witch.
Nutidens hoveder kan nemt dømme fortællingerne om sagnvæsner, men på trods lever levnene stadigvæk i vores nutidige verden. Tag med på en lille rejse, til nogle af de væsener der er flettet ind i vores folkehistorie og som var en fast del, af mange af vores forfædres liv.
