Sagnvæsener er en del af vores folkehistorie. Nutidens hoveder og tanker kan nemt dømme fortællingerne om dem, som værende børnehistorier og overtro, men på trods af dette lever levnene fra denne verden, stadigvæk i vores nutidige pragmatiske verden. I dette indlæg vil jeg tage jer med på en lille rejse, til nogle af de væsener der er flettet ind i vores folkehistorie og som var en fast del, af mange af vores forfædres liv.
Vi skal ikke længere tilbage, end ca. hundrede år, før historier om helhesten, gravsoen og elverpigerne flød gennem luften, på mørke vinterdage som denne. Folk har ikke kun fortalt om disse, fordi de var gode historier eller for at skræmme børnene fra at lave ugerninger, menneskerne der fortalte historierne, har i mange tilfælde oprigtigt troet på disse væsener.
Det er nemt at dømme datidens folk, som værende uvidende eller udannede, men måske er det os i nutiden, der har en tendens til at lukke øjnene for alt det vi ikke kan forklare og gemme os bag ved kunstige lys, der skræmmer disse væsener væk?
Man kan spørge sig selv, om grunden til at vi ikke ser væsenerne længere er at vi ikke længere befinder os i det egentlige mørke – hvor disse væsener bor
Det siges at mange af de sagnvæsener vi kender til, oprindeligt var engle der faldt sammen med Lucifer.
Elverfolket er en slags naturvæsener, der oftest bor dybt inde i skoven. De nyder den uberørte natur, hvor de kan boltre sig mellem planter og helst tæt på vand. Det siges at mange af de sagnvæsener vi kender til, oprindeligt var engle der faldt sammen med Lucifer. Det område, landskab eller natur de landede i skabte det væsen de blev til i dag. Eleverne er derfor en del af skovens væsener, da de efter sigende skulle være landet her.
Elverfolket fremstår som smukke væsener, der emmer af skønhed og ungdommelighed. De er lyse, bevæger sig yndigt og virker umiddelbart stilfærdige og fromme. Kigger man ordentligt efter og får man et glimt af en elverpiges ryg, kan man dog se at deres skønhed er en illusion og en del af deres lokkende og ondsindede væsen. Elverpigerne er hule indeni, de er rådne som en træstamme i skovbunden.
De bliver ofte set i dansende ringe af elverpiger, der bevæger sig i skoven. Der hvor de danser kan der blive skabt en elverring eller en heksering, som man den dag i dag også kan finde i naturen. Det vil fremstå som en ring i jorden af svampe. Ser man sådan en, er det et tegn på at der er elvere i nærheden, og at de har danset her.
Det er vigtigt at man ikke stirrer på elverne når de danser, for man kan ende med at kigge i lang tid. Få minutter er i virkeligheden et år, og imens man står og stirrer ældes mand og bliver mere og mere fortryllet. Når man er fortryllet, kan man blive lokket ind i deres elverhøj. En elverhøj er en form for bakke i naturen, der kan løfte sig op på gloende pæle. I denne høj fortætter festen og dansen. Der er masser af mad, sang, musik og glæde.
Alt dette er dog et slør, for at påvirke menneskets sind og holde fortryllelsen i gang. Danser du til en elverfest, risikere du at danse forevigt. Du bliver mere og mere sindssyg eller ”ellevild” som man kalder det. A være ellevild slipper man ikke af med igen. Der er historier og færtællinger om mennesker der rent faktisk slipper ud af højen, men når de kommer ud er der gået mange år og de er ikke længere sig selv. De opfører sig sindssygt, har svært ved at være en del af samfundet og i nogle tilfælde snakker de ikke længere.
Der er også meldinger om at på det tidspunkt mennesket vender tilbage, er deres familier for længst døde og borte. Deres hjem er bosat af andre mennesker og der er intet tilbage af det de kender. Dette skaber en dyb depressiv tilstand, en angst og en enorm stressreaktion hos personen, hvilket er forståeligt. Derfor er sindssyge en bivirkning af elverne, nærmest uanset hvor lang tid du har brugt hos dem.
Maren er altså et drømmevæsen, og sådanne væsener findes i mange forskellige kulturer verden over. I græsk mytologi kender vi Morfeus der er gud af drømme.
Maren er et væsen, ofte et kvindeligt et af slagsen, som vi stadigvæk bruger i daglig tale. Hun bliver født af en menneskelig mor, men grundet moderens valg om at undgå fødselssmerter, bliver pigen dømt til et liv som en Mare.
Det siges nemlig, at hvis en gravid kvinde, vil undgå smerter ved fødslen, kan hun kravle igennem fosterhinden fra et føl og dermed skåne sig selv for ubehag og smerter. Dette kommer dog ikke altid uden en pris, da man risikerer at dømme ens barn til enten en Mare eller en Varulv, afhængig af kønnet.
Tyngende søvnbesvær
En Mare sætter sig på brystet af sovende mennesker, her giver den en tyngde på brystet af mennesket, der gør at mennesket får vejrtrækningsproblemer. Dette kaldes også at Maren rider mennesket, og deraf kommer ordet ”mareridt” vi stadigvæk bruger i dag. Udover forbindelsen til væsenet via ordet, giver ordets betydning også mening ift. væsenet. Når Maren sidder på menneskets bryst, giver hun onde drømme og trælse tanker.
Hun forstyrrer sindet og skaber uro hos det sovende væsen. De første fortællinger vi har om en Mare, kommer helt tilbage fra 800tallet, en fortælling Snorri Sturlusons skrev ned i 1200 tallet så vi i dag kan læse om det. Maren er altså et drømmevæsen, og sådanne væsener findes i mange forskellige kulturer verden over. I græsk mytologi kender vi Morfeus der er gud af drømme.
En forklaring på søvnparalyse
Når en Mare sidder ovenpå en, er det svært at vågne fra disse onde drømme og trælse følelser. Det at man ligger i sengen, bange, med følelsen af et tungt bryst og det ikke at kunne bevæge sig, minder om søvnparalyse. En tilstand der er virkelig og påvirker mange mennesker verden over. Det er en ubehagelig situation, hvor den sovende ikke kan bevæge sine lemmer, nogle gange i flere minutter.
Den sovende vågner nogle gange op, og realisere situationens tilstand, hvilket ofte gør det hele meget værre, da personen trods sin vågne tilstand, ikke kan bevæge kroppen endnu. Der er også tilfælde hvor patienten med søvnparalyse hallucinerer ting samtidig. Måske er Maren datidens billede og håndgribelige beskrivelse, af hvad der foregår når man oplever søvnparalyse.
Det var vigtigt fordi dyret på den måde bedre kunne befinde sig mellem verdener og de lag der adskiller de levende og de døde. Dette er vigtigt, fordi det er i disse lag at mystikken og en masse viden eksisterer.
Dette skelet lignende dyr, med kun tre ben galoperer hen over stierne, i skoven og ofte tæt ved kirker. Dette giver mening da det er her den er blevet begravet. I gamle dage var det skik at når en ny kirke stod færdig opført, skulle den indvies med en begravelse.
Den første der blev begravet på en kirkegård, ville fungere som en beskyttende ånd for stedet og de næste der skulle begraves her. Problemet var blot, at der ikke var nogle mennesker der havde lyst til at tage tjansen med at blive den første begravede. Derfor brugte man dyr, der ikke havde nogen indvending. De dyr man brugte, var ofte heste eller grise.
Et ufrivilligt offer
Begge dyr har fungeret som offerdyr i mange hundrede år, også i vikingetiden hvor vi, grundet arkæologiske fund, ved at heste tit har fulgt med i graven, hos især højere rangerede krigere og højtstående medlemmer af samfundet. Derudover kender vi til grisen Særimner, fra den nordiske mytologi, der genopstår hver dag i Valhal, hvor guderne på ny kan spise af den. Måske er det en af grundene til at grisen har været et offerdyr, også for menneskerne.
At vælge en hest over en gris, kan være af den simple årsag at ofringen er større og dyrere. Der kan også være symbolik i det, ift. at en hest kan hjælpe med at transportere de døde til dødsriget, eller at hesten fungerer som et arbejdsredskab, for menneskerne i den levende verden, og dermed også kan fungere som dette i de dødes verden.
En rejse mellem to verdener
Når man skulle begrave et så stort dyr som en hest, for at den kunne beskytte området, var det vigtigt at dyret blev begravet levende. Det var vigtigt fordi dyret på den måde bedre kunne befinde sig mellem verdener og de lag der adskiller de levende og de døde. Dette er vigtigt, fordi det er i disse lag at mystikken og en masse viden eksisterer. Hvis du har en fod i hver lejr, ved du mere end blot de levende og de døde. Den skulle desuden kunne rejse mellem disse verdener, og derfor hjalp man den på vej ved at begrave den levende. Det er dog svært at få en hest til at ligge stille i et hul i jorden. Derfor skar man dens ene ben af. Dette gav to fordele.
1: hesten kunne ikke bevæge sig og dette gjorde arbejdet lettere.
2: hesten ville langsomt bløde ud, og derfor i en længere periode befinde sig mellem liv og død, inden den rejste helt til dødsriget.
Helhesten genopstår derefter som et grufuldt syn, et hestespøgelse med lysende, røde øjne og en trebenet, skelet agtig krop. Kendetegnene er lyden af de kun tre ben der galoperer og traver hen over jorden. Ser man en helhest betyder det en ufattelige mængde uheld, da man kan være sikker på at man enten selv dør eller at et nærtstående familiemedlem dør.
Man kan i nogle kirker stadigvæk se Helhestens grav. Den vil fremstå som en sort grav, i gulvet inde i kirken.
Dette skelet lignende dyr, med kun tre ben galoperer hen over stierne, i skoven og ofte tæt ved kirker. Dette giver mening da det er her den er blevet begravet. I gamle dage var det skik at når en ny kirke stod færdig opført, skulle den indvies med en begravelse.
Disse væsener minder meget om menneskerne, hvis man kigger på deres daglige gøremål. De laver mad, passer børn, gør rent eller ”handler ind”. Sidstnævnte er dog mere tyveri end det er en udveksling af penge og respekt. De kan stjæle menneskernes genstande, deres skinnene ting og deres mad.
Bjergfolk bliver oftest fremvist som værende mere beskidte og usoignerede end mennesker. Bjergfolk bor i en form for huler under jorden. Deres hjem kan findes ude i naturen, tæt eller i skovområder hvor deres hjem vil vise sig som en form for forhøjning i landskabet.
Livet i bjergene
Tør man gå tæt nok på deres hjem, kan man forsøge at lægge et øre til jorden og man vil her nogle gange kunne høre en kliren eller raslen under sig, dette er bjergfolkenes tyvekoster de bærer på. Gør du det samme ved aften tid, fuldmåne eller ved højtider, kan du måske også høre musik eller latter. Bjergfolk kan ligesom Elverfolket finde på at holde fester og selskaber. Her drikker og spiser de god mad.
Det kan være fristende at deltage i en sådan fest, og der er også fortællinger om at mennesker har deltaget, ofte er det dog ufrivilligt. Bjergfolk kan finde på at stjæle mennesker, og bliver man taget til fange af bjergfolket, så er man på den. Tiden i en sådan hule, fungere anderledes end i menneskernes verden. Man kan derfor risikere at være fanget i lang tid. At blive taget til fange af bjergfolk, kaldes at blive ”bjergtaget”. Er man blevet bjergtaget, kan hvad der føles som minutter rent faktisk være mange år og derfor forandre verden udenfor hulen, i takt med at du fester hos bjergfolkene.
Bliver man bjergtaget og det får op for en at man befinder sig et skidt sted, hvilket kan være svært da man er i en form for trance, er det vigtigt at man stopper med at spise deres mad. Deres mad skulle efter sigende være en kilde til trancen og en måde de kan bibeholde mennesket og menneskets sind i deres favntag. Efter tre dage og kristne bønner, kan man være heldig at ”blive spyttet ud” af hulen og man kan vende tilbage til sit rigtige liv. Dog vil denne verden være forandre, da tiden er gået. Ens kære er blevet ældre og byen forandret.
Et bytteoffer og skifting
Der findes også beretninger om at bjergfolk til tider stjæler børn. De gør det dog ikke uden at give noget igen, de ombytter nemlig en af deres egne unger med menneskebarnet. Dette kendes som ”en skifting”. Menneskeparret vil hurtigt opdage at noget er galt. Enten ligner deres barn fysisk ikke sig selv mere, men de mest karakteristiske tegn på at der er tale om en skifting er, at ungen vil skrige og græde meget mere.
Den vil virke sur og tvær, have svært ved at sove og måske spise anderledes. Disse symptomer minder i nutidens Danmark om det vi kalder ”kolik” hos spædbørn, en tilstand der er svært at finde en forklaring på, men som skaber mange tåre og lange nætter hos forældrene.
Kolik kan vare flere måneder, og i disse måneder græder barnet meget, også uden at man finder en forklaring. Der er nogle der sætter kolik i forbindelse med tarmene. Tarmene er en vigtig og essentiel del af kroppens system, og når man er nyfødt, er denne del af kroppen ekstra sårbar og sart overfor forandringer. Der er derfor nogle der mener at kolik er en tilstand, hvor tarmene ar svært ved at vænne sig til kosten udenfor maven, og det faktum at der nu skal produceres afføring ud af den nye kost, gør at tarmene brokker sig.
Det er svært at sige om datidens skifting situationer i virkeligheden har været kolik, men uanset hvad har det skabt nogle desperate forældre, der ønskede at få deres eget barn tilbage. Den gang skulle det ikke kun forstås som i overført betydning, da man sagde at barnet ikke var ens eget, man mente det. Man troede på at barnet man nu stod med, var en troldeunge, en skifting og dermed et væsen fra den mørke skov.
For at få sit eget barn tilbage, satte man derfor nogle gange barnet ud i skoven hvor man mente det hørte til. Tanken var at bjergfolkene ville bytte tilbage igen, og at man næste morgen ville finde sit eget barn i skoven. Dette førte dog ofte til at barnet døde. I nogle tilfælde mente man at barnet der var dødt, var bedre end at det var hos skovens folk. Nu var barnet ved gud, og dette var bedre end at det var hos bjergfolkene. Derfor kunne man finde trøst i denne situation, om end den var sørgelig.
Der var også andre metoder til at slippe af med en skifting. En af dem var at plage barnet til det skreg højt. Man håbede på at hvis man generede barnet nok, så det ikke havde det godt, så ville dens rigtige forældre komme og tage det tilbage.
Der var selvfølgelig også måder at undgå en skifting på til at starte med. Ligesom mange andre magiske eller underjordiske væsener, kan bjergfolkene ikke lige jern, sølv, kors eller stål. Disse ting kunne derfor placeres under barnets vugge, især inden dåben, da dåben i sig selv var beskyttelse for barnet, eftersom gud derefter ville have taget barnet under sine vinger og beskytte det til evig tid.
En velsignelse som dåben, kunne generelt afværge mange problemer i livet. Ligesom det kunne skabe et bedre efterliv for dig. Helt lavpraktisk, kunne du f.eks. ikke få dit barn begravet på kirkegården, hvis ikke det var døbt. Det kunne ingen mennesker. Nogle gange har det ført til at man har lagt barnet sammen med en anden død person, ved dennes begravelse – også selvom de ikke nødvendigvis har haft en relation. Den hellige jord ved kirken, var vigtigt for både de levende og de døde mennesker.
I gammel tid var det vi nu kalder handicap, et tegn på djævelskab, forbandelse og nogle gange skifting. Blev et barn født retarderet eller med det vi nu kalder kromosomfejl, så anså man det ofte som en underjordisk skabning der havde fundet vej til vores verden. Det har været en barsk tid, og en tid hvor lægevidenskaben og den folkemagiske tro kommer i kling med hinanden og blander sig. Der har været en tro på at bjergfolket faktisk tager sig af det menneskebarn de stjæler. De fodrer det, passer det og opfostre det, de forventer dog at menneskerne gør det samme som de.
Bjergfolkene er altså en blanding mellem underjordiske og mennesker. De lever på en måde efter de samme principper som menneskerne, men efter en mere ondsindet doktrin. Generelt hænder det at fortællingerne om magiske væsener og de underjordiske, handler om hvordan disse vender det gode på hovedet og gør hverdagens gøremål til noget ondsindet. Bjergfolkene er et godt eksempel på dette.
– De opfostrer børn – men det er ikke deres egen.
– De holder selskaber – men gæsterne er blevet bortført.
– Tiden går – men helt forkert.
– De handler ind – dog uden penge, men via tyveri.
Som i kan læse er der ofte en sammenhæng mellem de væsener der er blevet fortalt om, og menneskernes verden. Der er en konstant lighed mellem hvordan væsenerne opfører sig og hvordan menneskene lever. Dog med det i mente, at tingene tit er blevet vendt på hovedet.
Dette er en generel ting, både indenfor de gamle fortællinger, men også indenfor magiens verden. Når vi læser gamle tekster, så virker det ofte til at alt hvad der er ondt og forkert, er dagligdags ting der er vendt på hovedet:
– Smukke piger der danser i skoven, er til fare for især unge mænd.
– Bjergfolk der også har en familie, kan finde på at stjæle denne fra andre.
– Hekse der bruger en kedel (gryde), laver onde besværgelser i stedet for mad til deres familie.
– Elverfolket er hule inden i, trods smukke uden på.
– Hesten der skal hjælpe til, bliver et frygtet væsen i stedet.
Og listen fortsætter, vi kan hele tiden finde måder hvorpå vi kan knytte fortællingerne til vores nutid og til menneskernes verden. Dette gør, for mig, det hele mere interessant. For er fortællingerne skabt, netop for at vise hvor galt det kan gå, hvis vi ikke holder os på den rene og hvide sti, eller er de fortalt fordi der findes en anden verden, der netop er vendt lidt på hovedet og et mørkt spejlbillede af vores egen?
Hvis du har set serien ”Stranger Things”, så har du måske også samme billede som jeg i hovedet, af en verden der er som vores, men mørk og alligevel forkert. En verden der er tæt på vores, og hvor grænsen engang i mellem brydes og deles imellem dem.
Jeg elsker selv at dykke ned i disse væsener og filosofere over hvad det hele handler om. Jeg håber du også nød at læse med og måske blev lidt klogere på nogle af disse væsener.
Vi guider til de forskellige månefænomener, som relaterer sig til fuldmånen; blood moon, supermåne, mikromåne, den omtalte måneillusion m.m. Vi skal altså både tale astronomi, psykologi og spiritualitet, men mest af alt skal vi tale en masse om månen.
Jeg har ledt efter varulve i de mørke skove i Schwarzwald og været låst inde alene på en mørk, poltergeist-plaget kirkegård i Edinburgh. Så selvom jeg “bare” er journalist, ved jeg efterhånden lidt af hvert om, hvordan man opsøger det overnaturlige. Og de erfaringer vil jeg dele med dig i denne guide.
Vores gamle danske land vrimler med muligheder for overnaturlige oplevelser. Måske kan det virke overvældende at kaste sig ud i. Hvordan gør man? Hvor leder man? Skal man være clairvoyant? Alt det – og lidt mere – vil jeg prøve at svare på.
Blive klogere på den clairvoyante verden når Michelle besøger Christina Bech og tager os i hånden og guider os igennem emnet afdøde kontakt. Vi dykker også ned i læser spørgsmål og Michelles egen clairvoyance oplevelse hos CB Witch.
Nutidens hoveder kan nemt dømme fortællingerne om sagnvæsner, men på trods lever levnene stadigvæk i vores nutidige verden. Tag med på en lille rejse, til nogle af de væsener der er flettet ind i vores folkehistorie og som var en fast del, af mange af vores forfædres liv.
Mange af de fantastiske evner og energier vi finder i sten og krystaller går lidt igen på kryds og tværs. I dag handler det om selvudvikling, og krystaller som kan være gode at arbejde med når det kommer til selvudvikling.
