Beskrivelse
Stjernetegn plakat Tyr – En hyldest og et bindeled til noget større
Vores stjernetegns plakater er skabt med en særlig forbindelse til naturen, astrologien, det spirituelle og os som mennesker, og binder alle disse ting sammen. De er vilde, stærke, frie, og står stærkt i hver deres element, med hver deres individuelle personlighed og repræsentation.
Vi tror der er noget vi mennesker har mistet med tiden, en stærkere forbindelse til noget større, noget mystisk, og til tider uforståeligt. Men vi tror også på at det kan vindes tilbage og at vi finder det igennem naturen, spiritualiteten, astrologien og generelt bare de energier som svæver rundt omkring os. Det er ikke bare plakater, men et symbol på sammenhængen og forbindelsen mellem os naturen, astrologien og det spirituelle.
Den charmerende hoarder med det store overforbrug.
Tyren er et meget omsorgsfuldt og inderligt væsen. De er enormt tålmodige og har generelt et rimeligt roligt temperament. Tyren er særligt modtagelig, og deres hoved er ofte fyldt med tanker, man kan sige at for tyren fylder deres tilstand inden i hovedet mere i deres liv end tilstanden omkring dem. Jeg ville ikke kalde tyren decideret usentimental, men de er i hvert fald ikke over sentimentale. De har en god jordforbindelse og rummer generelt en enorm ro og stabilitet. De kan godt lide at føle at der er en sikkerhed i tingene, det gælder alle aspekter af deres liv lige fra deres sociale liv, til deres økonomi. Tingene må gerne bare være som de plejer, if it ain’t broke don’t fix it. Det samme gælder tyrens holdninger, her er de enormt viljefaste, og skifter ikke sådan lige mening hvis de først har besluttet noget. Tyren er både blid og rolig, men er der noget der kan få tyren op i det røde felt så er det når nogen ødelægger freden og forstyrrer deres ro. Tyren tilføjer generelt bare et æstetisk præg på verden omkring sig, og kan godt lide at gøre livet lidt smukkere end det i forvejen er.
Tyren har ry for at være særlig materialistisk, og det kan komme af deres store frygt for at mangle ting i livet. De kan rigtigt godt lide at eje ting og være sikre på at de har nok, derfor kan de tit have et lille samlergen, uanset om det er at samle på tøj, penge, krystaller, bøger, whatever, de skal bare ikke mangle noget i hvert fald. Tyren stresser også tit over økonomi, deres glæde for de gode ting i livet kan ofte resultere i nogle ret dyre vaner, og det kan være lidt svært at følge med. Man kan sige at det er lidt ironisk hvor ofte tyren har minus på kortet i forhold til hvor meget det stresser dem ikke at have en opsparing. De er tekniske, men kun når det rammer ind i deres interesse. Tyren har ry for at være lidt en matematiknørd, men det er et misforstået koncept, deres talent ligger hvor de finder en interesse eller de ser en mening med det. Ting som skat, økonomi, NemId og andre ”påtvungne” tekniske og økonomiske opgaver kan faktisk være enormt frustrerende for tyren at navigere rundt i, og de kan være hurtige til at kaste håndklædet i ringen. Men er det noget de føler tjener et højere formål, eller som interesserer dem så er de utroligt stærke på det logiske og tekniske plan, men det kræver at interessen er der. Heldigvis for tyren er de nogle meget søde og enormt charmerende væsner, der nemt kan få snakket sig ud af det, og finde nogle der kan hjælpe dem videre når de ikke selv gider.
Den æstetiske og materialistiske naturelsker
Tyren har et enormt behov for nydelse i alle livet aspekter, om det er selfcare, god mad, god sex, at rejse eller noget helt andet, de vil bare gerne leve det gode liv, og nyde det fuldt ud. Tyren er særligt sanselig, og et af de tegn som har en stærk seksuel energi og drivkraft. Tyren elsker at nyde med sine sanser på alle måder og kan nemt lægge en hel dag i det bløde græs og mærke vinden mens de ser skyerne på himlen passere forbi. De dyrker roen og sætter stor pris på de øjeblikke, hvor den opstår. Tyren forstår at nyde de små ting i livet, og sætter pris på skønhed og æstetik. De kan godt lide når tingene er lidt ekstra lækre, og vil gerne bare have at alt er smukt og rart hele tiden. De har ry for at være enormt materialistiske, men trangen til at skulle eje og samle, bunder i en frygt for at mangle og miste. Tyren er ikke bange for at opsøge nydelse eller forkæle sig selv, faktisk er det næsten en konstant jagt for dem. Personerne i deres inderkredse spiller en vigtig rolle for tyrene, de vil gerne omgive sig med personer der er med til at støtte op om den gode stemning og som også ønsker at leve det gode liv. Hvis de endda opvarter tyren lidt også, er det kun en bonus. De ser helst ikke at der er folk omkring dem, som forstyrrer deres ro, eller sætter en stopper for deres lækre livsstil fyldt med nydelse og velbehag.
Den stærke udholdenhed og logiske sans
Tyren har som de andre jordtegn en stærk praktisk sans. Tyren har en stærk selvdisciplin, arbejder hårdt, og er meget pligtopfyldende af natur. Udadtil ser man oftest tyrens ro, og store behov for bekvemmelighed, men tag ikke fejl, er der et haltende projekt der skal i mål så rejser tyren sig fra den behagelige sofa and is ready to get shit done! De har en både fantastisk og til tider overvældende stædighed, der sikrer at tyren altid kommer i mål, de knokler på og bliver ved. Tyren kan have lidt svært ved at tage initiativ og komme i gang, men når projektet først er startet, kan du være sikker på at det er tyren der afslutter det. De ser gerne at de kender udfaldet på forhånd, hvilket man sjældent gør, og det er måske derfor tyren kan være lidt ”tung i røven” nogle gange. Ved de ikke hvad de får ud af projektet eller har de ikke interesse i det, så er motivationen minimal, men hvis der er en form for belønning, eller det er noget som interesserer dem, så flyver de af sted i en fart som overrasker de fleste.
Inden under tyrens milde og rolige overflade ligger der en brændende og pulserende vrede, som sjældent slippes løs, men når den gør, er du ikke i tvivl. Der skal rigtig rigtig meget til at gøre en tyr sådan ægte vred, de rokker helst ikke ved roen, men når de gør, så er det tit i en grad der chokerer folk omkring dem, netop fordi man sjældent ser det komme fra den ellers milde og glade tyr. Du kan altså også være sikker på, at hvis tyren først ser sig gal på dig, så er det ikke dem som overreagerer, det er dig der er gået over grænsen, og nu sætter tyren foden ned.
Fordi der netop virkelig skal noget til før at tyren sætter foden ned, kan det godt tage noget tid før at de får sagt fra og får sat grænser, men har tyren først sat hælene i og sagt fra er de urokkelige på deres beslutning. Opstår der en god ide er tyren god til at gribe den og gøre drømmene til virkelighed, de er enormt intelligente, og har en stærk forståelse for det logiske og tekniske.
Tyren er den som bliver ved når alle de andre har givet op, de har en beundringsværdig udholdenhed, og arbejdsomhed, der er en kæmpe styrke for dem igennem hele livet. De har gode muligheder for at opnå succes i livet, så længe de formår at bryde ud af deres trygge, rolige rammer en gang imellem, og få lettet måsen fra nydelsen og komme i gang med det hårde arbejde. Men du kan også være sikker på, at når de først starter noget, så afslutter de det også. De har generelt en god moral, men bliver de sat på et projekt de virkelig brænder for kommer du for alvor til at se tyren shine, og køre på med fuld skrue.
Den evige jagt efter nydelse og det gode liv.
Tyren er et lidenskabeligt, sanseligt, og sensuelt væsen af natur. De bliver let forelskede, særligt når folk plejer deres behov og deres behagesyge side. De har et enormt behov for at der er stabilitet og ro i forholdet, og de vil helst ikke gøre for meget for at forstyrre harmonien. Her kan deres enorme udholdenhed blive en kæmpe klods om benet, da de har det med at være i ting for længe før de får sagt fra. Særligt hvis tyren oplever en form for nydelse eller gode, den ikke finder andre steder, kan den udholde meget negativt for fortsat at kunne modtage det positive. Men du skal ikke føle dig alt for sikker på at du har tyren i dit jerngreb, bare fordi du kan tilbyde dem livets goder. Finder den nydelse eller goder et andet sted, så er den hurtigt videre.
Det kan lyde enormt flyvsk, og på grænsen til det uloyale, men tyren er enormt loyal, når den vel og mærke vælger at være det. Det kræver noget at binde en tyr fordi de er altid på jagt efter deres næste lykkerus, men det kan lade sig gøre hvis man løber frit med dem, i stedet for at forsøge at hegne dem ind. Tyrens følelsesliv stikker ned i dybderne, og de kan være besidderiske til tider, men det bunder i angsten for at miste alle de her goder. Vi taler om at tyren er materiel, men de kan altså lige så godt være afhængige af det du tilbyder dem som menneske og person, som de kan være afhængige af den luksus du kan byde dem, de er ikke bare gold diggers, og luksus dyr, de er glade for lækre ting ja, men tyren stikker også meget dybere end det. Tyren er en håbløs romantiker, der sætter pris på god gammeldags romantik, store romantiske gestusser, og generelt bare at blive opvartet. De er nogle blide og kærlige væsener, og berøring og fysisk kontakt er enormt vigtigt for dem. Du må rigtigt gerne lige lægge en arm omkring dem eller holde dem i hånden når i er ude, så de mærker at du er hos dem, og viser verden at du er deres, og de er din.
Er du mere nysgerrig på astrologiens verden? Så kan du her læse Astrologi for begyndere | En introduktion af Melissa Bertelsen
Kvalitet & håndtering
Vi bruger kun de bedste materiale til vores plakater: Mat lamineret 316 grams papir med en dobbeltsidet plastikbelægning. Det gør ikke kun plakaten mere holdbar, men giver også farverne et skarpt og klart udtryk, der ikke falmer hurtigt. Den matte overflade reducerer genskær og giver plakaten et eksklusivt udseende.
Læs mere om hvordan du passer bedst på din plakat her.
HEX community
Når du køber vores produkter er du med til at støtte op om HEX Nordic og hjælpe med til at vi kan blive ved med at gøre det vi gør. Vi ønsker at dele en masse viden om naturen, det okkulte, mystiske, withcy, spirituelle, overnaturlige, astrologiske, videnskabelige og meget mere af alt det vi snakker for lidt om. Vi ønsker at opbygge et trygt fællesskab for alle os med særlige eller anderledes interesser, hvor vi sammen kan blive klogere på verden omkring os, men også på os selv som mennesker. Vi har mange planer for hvad HEX kan udvikle sig til, og tilbyde med tiden, og alt dette hjælper du med at støtte op om når du køber et af vores produkter.
Vi håber at du har lyst til at følge med og blive en del af vores HEX community hvor vi sammen trygt kan dele, sparre, vokse og være i en verden der stikker lidt dybere end hverdagens hamsterhjul. Vi drives af vores passion for det “alternative”, lidt skæve men enormt smukke univers som hekse-kulturen drejer sig om og vi glæder os til at invitere dig ind som en del af det.
14 dages returret – Hvis du får den hjem og ikke elsker den, kan du altid sende den retur indenfor 14 dage og få pengene tilbage. Så kan du shoppe, helt uden konsekvenser 😉
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.