HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

botanical WORLD

Healende blomster | Del 1 - Lavendel, solsikke og Jasmin

Nogle særlige blomster har nemlig evnen til at helbrede både krop og sind. Du kan læse med nedenfor, når vi i dag skal se nærmere på lavendel, solsikken og jasmin.

Der findes mange forskellige smukke blomster ude i verden, og mange af dem er ikke kun smukke; de har meget mere at byde på. Nogle særlige blomster har nemlig evnen til at helbrede både krop og sind. Vi skal både se på de spirituelle evner og energier, som blomsterne besidder, men også de mange medicinske fordele, der er knyttet til de mange blomster. Du kan læse med nedenfor, når vi i dag skal se nærmere på lavendel, solsikken og jasmin.

øm hals ◦ antibakteriel ◦ socialt ◦ rigdom ◦ drømme

Lavendel

Lavandula

Du kan bruge lavendel til at berolige dit nervesystem; lavendelaroma har en afstressende og beroligende effekt på både krop og sjæl. Derfor er den særligt god til at afhjælpe ting som stress og angst, da den hjælper med at skabe ro både i dine omgivelser og indeni dig selv. Lavendel har som sagt en afslappende effekt på kroppen og kan derfor hjælpe dig til en bedre og dybere søvn, men også bare til at slappe af på et generelt plan. Så hvis du har brug for en lille pause, kan lavendel være et godt værktøj til at hjælpe dig med at komme helt ned i gear.

På det spirituelle plan bruges lavendel til at bringe både fred og kærlighed samt styrke clairvoyante evner. Lavendel bruges også til at styrke dit mentale helbred og har en stabiliserende effekt på personer, som er enten anspændte, paniske, nervøse, urolige, stressede, overanstrengte eller har højt blodtryk. Udover det kan det afhjælpe ting som kramper og fordøjelsesproblemer. Lavendel har antibakterielle egenskaber; derfor kan lavendelvand med fordel bruges på forbrændinger og mindre sår, både som bakteriedræbende og lindrende middel. Frisk lavendel kan gnides mod huden og fungere som et naturligt kløestillende middel. Desuden er lavendel godt til sygdom, da det som sagt både er antibakterielt og virker slimløsnende. Lavendel er en enormt alsidig plante, der hjælper vidt og bredt, både mentalt og fysisk.

I mere end 2000 år har lavendel været brugt til at skabe en fredelig energi og holde ondsindede eller negative energier på afstand. Planten har fået sit navn fra det latinske “lavare,” som betyder ”at vaske/rense”. Man mener, at dette kommer sig af, at den har været flittigt brugt både til at rense fysisk, men også spirituelt. På tværs af en bred vifte af religioner og trosretninger ses lavendel som et stærkt spirituelt middel, der kan løfte energien, skabe indre ro, rense, beskytte og skabe en stærkere forbindelse til det guddommelige. Lavendel hjælper med at skabe balance mellem de maskuline og feminine energier, samtidig med at det dæmper vrede, styrker din kommunikation og skaber indre ro. Du kan med fordel bruge lavendelolie til at massere kroppen for at lindre muskelspændinger og andre smerter, samtidig med at duften beroliger dit nervesystem, så du kan slappe af både i krop og sind.

Lavendel te kommer med mange sundhedsmæssige fordele, både fysisk og mentalt. Det er blandt andet brugt til at reducere depressionssymptomer og dæmpe angst. Udover det bruges det også meditativt, særligt til at åbne blokader og styrke ting som mental klarhed, din kreativitet, din evne til at udtrykke dig selv, din spiritualitet, intuition og synet i det tredje øje.

Ekstra lavendelfaktum

Lavendel har længe været stærkt forbundet med kærlighed og skønhed. Tilbage i tiden ville kvinder drysse lavendel i deres kavalergang for at tiltrække den store kærlighed. Siden da har lavendel været særligt brugt til manifestation og spell work, når der skulle findes en soulmate.

succes ◦ beskyttelse ◦ fertilitet ◦ kærlighed ◦ intuitiuon

Solsikke

Helianthus annuus

Solsikken indeholder en masse fantastiske vitaminer og mineraler, herunder vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin D, vitamin E og jern. Solsikker indeholder også høje mængder af fytosteroler, som har en positiv effekt på både dit immunforsvar og dit kolesterolniveau. Faktisk er der så mange gode ting i solsikkens små frø, at en håndfuld nemt kan dække dit daglige indtag af blandt andet vitamin E. De smager ikke bare godt, men de er også nemme både at dyrke selv og snige ind i maden.

Det er en blomst, som er særligt knyttet til solen. Solsikken er i konstant bevægelse og følger solens forløb, alt imens den strækker sig så tæt på solen, den kan. Det er også fra denne vane, at solsikkens navn udspringer, da den er kendt for at følge solen. Solsikken bruges på det spirituelle plan til at tiltrække og booste lykke, glæde og positivitet, men også hvis du ønsker at styrke ting som vækst, styrke og selvtillid. Det er altså ikke bare naturmedicin, der er alsidigt, men også energierne.

sovemiddel ◦ sikker rejse ◦ feminine energier ◦ rense ◦ psykisk bevidsthed

Jasmin

Jasminum

Jasmin er både et symbol på renhed, fred, styrke, kærlighed, medfølelse, velstand, spiritualitet og feminin energi. Men det, som jasmin er bredest kendt for, er dens stærke knytning til kærlighed. Dette ses på tværs af flere religioner; i buddhismen som et tegn på evig kærlighed, i græsk mytologi forbundet med Afrodite, i romersk mytologi forbundet med Venus, og listen fortsætter! Jasmin er og bliver altså en af de stærkeste planter, når det kommer til kærligheden. Den bruges også til at åbne dit hjerte chakra og kan hjælpe dig med at elske og acceptere dig selv.

Jasmin har en bedøvende effekt på kroppen og virker beroligende på både krop, sind og sjæl. Den er derfor ofte brugt til ting som at forbedre din søvn og bringe dig større ro. Du kan også plante den smukke blomst i din have for at tiltrække lykke, vækst og overflod til dit hjem. Den bruges til at styrke og skabe positive energier og hjælper dig med at tænke klart og træffe gode valg. Jasmin hjælper dig med at styrke dine energier og spirituelle evner. Så det er helt klart værd at have med i sin samling af urter, planter og aroma, uanset hvilken vej man vælger at gå.

Den kan desuden bruges til at hæve din vibration sammen med din psykiske bevidsthed, så du bliver mere modtagelig for visioner og energier. Derfor bliver den ofte brugt i forbindelse med ting som meditation, manifestation, drømme og flere forskellige former for arbejde med det guddommelige eller spirituelle. Jasmin hjælper dig med at skabe balance mellem de forskellige energier og styrker din kreativitet, alt imens den også bringer dig større lykke.

Da den både styrker din manifestations evne og gør dit sind mere modtageligt, er jasmin også helt uundværlig i forbindelse med manifestation, da det hjælper hele processen i gang og igennem lidt hurtigere og mildere end ellers. Jasmin er altså en plante, vi slet ikke vil være foruden her på hex!

Jasminfakta:

Jasminblomsten har sit smukke navn fra det persiske ord “yasmeen,” som betyder ”gave fra gud,” hvilket man må sige, det er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Med månen som guide – Af Signe fra Måneritualer

Gør dig klar til at følge månen! I vores kommende indlæg deler gæsteskribent Signe Immerkjær sin rejse mod selvopdagelse gennem måneritualer. Oplev, hvordan du kan stoppe op, lytte til dig selv og manifestere dine drømme. Klik ind og lad månen guide dig til indre ro og klarhed!

Read More »
Vægten stjernetegn på mørk baggrund

Stjernetegn vægten – Hvem er de?

Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.

Read More »
zeolit krystal i stilbit form

Zeolit krystaller og dens egenskaber

Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!

Read More »

Stjernetegn krebsen – Hvem er de?

Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.

Read More »
Farvernes betydning repræsenteret i krystaller

Farvernes betydning

Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!

Read More »

Stjernetegn skytten – Hvem er de?

Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.

Read More »