Det er bestemt ikke første gang, at vi hører om hekse, der flyver på deres magiske kost. Det er ikke noget, man ser, og det er ikke noget, der sker. Så meget kan jeg da afsløre.
Men hvor stammer det her mystiske rygte fra? Der ligger flere teorier bag, en af dem er, at kosten har været et symbol på noget, som var tæmmet eller underkuet. Så der har muligvis ligget en stor symbolik bag, at det netop var kosten, disse vilde og frie sjæle efter sigende skulle flyve på. Frygten for hekse var stor, det gik ud over både mænd og kvinder, men i allerhøjeste grad kvinderne. Derfor har det stereotype billede af en heks altid været en kvinde.
Seksualiseringen af heksen og hallucinationer
Vi er stadig ikke helt i mål med ligestillingen, men vi er meget tættere på end vi har været førhen. Derfor har heksen langt tilbage i tiden været stærkt seksualiseret af de her “vise” mænd, kirken, kongerne og alle dem, som har haft midler og mulighed for at ytre sig til folket om, hvordan verden hang sammen. Man mener altså, at grunden til, at man siger, hekse kan flyve, og særligt flyve på koste, kommer af planter, der igennem tiden er blevet brugt medicinsk.
Hallucinogene planter og deres rolle
Mange af disse planter har haft en smertestillende virkning, men brugt i for høje doser kan de forårsage hallucinationer. Nogle af de planter, som har været brugt, er fx Belladonna, Henbane og Mandrake. Når heksene så har været lidt for gavmilde med behandlingen af disse smerter, har folk set underlige ting, og som vi ved, skulle der ikke meget mere end en enkelt mands ord til at dømme en såkaldt “heks” til bålet. De sagde altså, at heksene ville bruge netop disse urter og gnide dem på deres kosteskaft, for herefter nøgen at “ride” kosten, hvilket gav dem evnen til at flyve.
Ironien i kosteskaftet og den første dokumenterede retssag
Heksens eksistens har altså virkelig sat gang i fantasien hos nogle af disse patienter, som har set, hvad de ville se, og hvad de behøvede for at få udryddet den onde heks. Så heraf er rygtet om hekse, der flyver på koste, altså formentlig opstået. Der findes mange planter, som virker smertestillende uden at være giftige og have denne type virkning, og vi anbefaler selvfølgelig på ingen måde at lege med giftige planter derude. Stay safe.
Det er særligt ironisk, at kosteskaftet er knyttet til de kvindelige hekse, for faktisk er den første dokumenterede hekseretssag, der omhandler en kost, rettet imod en mand. Han var en fransk præst ved navn Guillaume Edelin, som blev retsforfulgt i år 1453 for at modsige sig kirkens tilgang til heksehenrettelserne offentligt. Kosten var et af flere mindre argumenter, den største faktor var selvfølgelig hans modstand til kirkens heksejagt, men det er altså her, kosten første gang optræder i en retssag mod “hekse”.