HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Søg
Close this search box.
WITCHY WORLD

It´s all in the cards | Del 2 - Major Arcana

Vi begynder at kigge nærmere på kortenes individuelle betydning, og vi starter med Major Arcana kortene. De mest virkningsfulde kort i et tarot-dæk og nok også dem folk kender bedst.

Har du endnu ikke læst del 1? Så vil jeg anbefale at du gør det inden du læser del 2. Læs del 1 ved at klikke herI del 1 har vi lært om de generelle grupper af kort og hvordan det hele sådan overordnet hænger sammen. Nu skal vi se nærmere på de forskellige kort.

Har du allerede læst del 1 og er klar til at lære endnu mere om tarot, så har du klikket ind det helt rigtige sted. Nu begynder vi nemlig at kigge nærmere på kortenes individuelle betydning, og vi starter med Major Arcana kortene. Som vi har lært tidligere er det ikke uden betydning hvilken vej kortet vender når det trækkes, derfor er der to beskrivelser til hvert kort. Hvilken vej kortet vender bestemmes af den som trækker det. Så trækker du selv kortet er det hvilken vej kortet vender for dig du skal tage udgangspunkt i.

Hvad er Major Arcana?

Major Arcana er den største gruppe kort bestående af 22 kort. Major Arcana kort er de mest virkningsfulde kort i et tarot-dæk og nok også dem folk kender bedst. Når det handler om disse kort kigger vi på det større perspektiv, skæbne, eller en vigtig livslektie.

Disse kort repræsenterer situationer som vi alle møder på livets vej. Hvert individuelle kort har et konkret budskab eller en vejledning til dig. Når vi ser på vores Major Arcana kort handler det om alle de store ting og de vigtige beslutninger. Det er altså alle de ting og hændelser der er udenfor vores kontrol og vores komfort zone, men også dem som hjælper os med at vokse og udvikle os som mennesker. Lad os tage dem en ad gangen…

Når det handler om Major Arcana kort, så kigger vi på det større perspektiv, skæbne, eller en vigtig livslektie.

ET OVERBLIK

Major Arcana kortene

◦ Nye begyndelser ◦ Tag en chance ◦ Det er okay at fejle ◦ Frygtløshed ◦ rejse
Major arcana tarot kortet the fool

The fool

Beskrivelse af Major Arcana kortet - The fool

Dette Major Arcana kort indikerer at det er ved at være tid til nye begyndelser. Er du klar til at ændre dit liv? Efterlad det som tynger og tag en chance. Vis at du har mod på livet, det er tilladt at lave fejl undervejs og det er vigtigt at kunne grine af sig selv. Men husk at det kræver frygtløshed, optimisme og tro, for at kaste sig ud i nye ting. Pas på de knubs der er undervejs. Alt begyndelse er svært, men lad det ikke stoppe dig i at forsøge at tage chancen, det er okay at fejle. Det er sådan vi udvikler os.

Beskrivelse af kortet trukket omvendt

Trækker du dette kort omvendt fortæller kortet dig at du ikke skal være bange, forandring er uundgåeligt, og det er tid til at tage i mod forandring med åbne arme. Du er nød til at samle din styrke og tage det nødvendige skridt selvom det ukendte kan virke skræmmende. Det er tid til forandring, så selv om det velkendte føles trygt, må du gøre noget nyt, for at der sker noget nyt.

Du er nød til at slippe din fortid og tage imod den forandring der kommer for at kunne komme videre med din fremtid. Det er okay at holde sig tilbage og se de nye ting an. Det kan være klogt på den lange bane ikke bare at kaste sig hovedløst ud i det. Men det er ikke okay at holde fast i fortiden hvis den forhindrer din fremtid.

talent ◦ manifestation ◦ viljestyrke ◦ kraftfuld
Major arcana tarot kort the magician

The magician

Beskrivelse af Major Arcana - The magician kortet

Dette kort er et symbol på stor kraft og talent. Du har de evner og talenter det kræver for at opnå dine mål i øjeblikket og det er tid til at udnytte dine styrker. Du har alt hvad du skal bruge for at komme i mål med det du ønsker, det er lige for enden af dine fingerspidser. Det handler bare om tillid og at turde gøre det.

Beskrivelse af kortet trukket omvendt

Du har ikke rigtigt styr på dine ting. Det hele sejler lige nu og det er nok bedst at træde et skridt tilbage og lige samle dig selv, indtil du føler dig helt forberedt og klar til at møde verden på en god måde. Der er intet i vejen med at bruge noget tid på at arbejde på sine evner og sig selv som menneske.

intuition ◦ hemmeligheder ◦ mavefornemmelse ◦ spiritualitet
Major arcana tarot kort the high priestess

The High Priestess

Beskrivelse af "The High Priestess" kortet

Major Arcana kortet High Priestess fortæller dig at du skal følge dit instinkt og din intuition. Hvis du har en mavefornemmelse omkring noget, så lyt til den og lyt til dig selv. Står du og skal træffe store beslutninger så stop op og mærk efter, du har svaret. Du behøver ikke bekræftelse eller accept fra andre. Stol på at du kan tage den rigtige beslutning selv ved at bruge din intuition.

Det kan også være et tegn på at du skal holde tæt. Kommer nogen og betror sig til dig, så lad være at løbe med sladder. Hold på deres hemmelighed som du ville ønske at andre holdte på din.

Beskrivelse af kortet trukket omvendt

Du har mistet forbindelsen til din intuition og din kommunikation med dig selv er dårlig. Det er tid til at samle kræfter og mærke efter. Forsøg at lukke støjen ude og fokuser på din indre stemme. Det kan også betyde at du bør holde tæt på dine hemmeligheder og planer. Folk snakker.

orden ◦ struktur ◦ respekt ◦ stabilitet ◦ magt ◦ autoritet
Major arcana tarot kort the emperor

The Emperor

Beskrivelse af Major Arcana - The emperor kortet

Dette kort repræsenterer orden, stabilitet, magt og kontrol. Det er et tegn på at hårdt arbejde og disciplin vil føre til resultater. Men det kan også være et tegn på omgang med en autoritetsfigur. Det kan være alt fra en chef til en faderfigur, uanset hvad er det vigtigt du husker at vise respekt. Er du selv i magtpositionen, så vær åben for folk der kommer til dig og søger hjælp og behandl også dem med respekt.

Beskrivelse af kortet trukket omvendt

Trækkes det omvendt går vi fra orden til uorden, fra magt til magtsyg, fra autoritet til diktatur. Tingene kan hurtigt tage en rystende og undertrykkende drejning. Men det er muligt at vende, så længe du holder fokus på at arbejde dig hen imod stabilitet og pakker dit ego væk. En dårlig leder skaber en dårlig hær. Søg væk fra dårligt lederskab og deltag ikke selv i at udføre det.

Fertilitet ◦ graviditet ◦ overflod ◦ kreativitet ◦ ægteskab
Major arcana tarot kort the empress

The Empress

Beskrivelse af Major Arcana - The empress kortet

Dette kort fortæller dig at der er en periode med stor kreativitet i vente. Om det så omhandler enten kunst, eventyr, et nyt liv for dig eller måske et helt nyt liv (et barn). Dette kort varsler overflod. Det ses ved hveden for enden af hendes fødder, som er et tegn på en solid høst i fremtiden. Er der tale om forhold kan kortet indikere ægteskab. Dette kort har en stærk feminin energi og er en af de stærkeste indikatorer du kan trække hvis du spørger ind til graviditet, men også din parathed og evne til at være en god forældre.

Beskrivelse af kortet trukket omvendt

Dette er en advarsel. Det kan være mangel på overflod eller dårlig fertilitet/problematisk graviditet. Men det kan også indikere senere kommende problemer i forhold til ægteskab, med relationerne til dine forældre, eller måske endda at du selv er ved at blive som dine forældre. Det kan også være et varsel om kreative blokader. 

råd ◦ tradition ◦ religion ◦ regler ◦ balance
The hierophant

The Hierophant

Beskrivelse af Major Arcana - The Hierophant kortet

På nuværende tidspunkt er det bedst at følge reglerne. Der er ingen grund til at rokke båden eller afvige for meget fra regler, traditioner og normer. Hvis du føler dig forvirret over en situation bør du søge vejledning og råd hos en rådgivende eller lærende person som kan hjælpe dig med at danne orden i kaoset. Det kan også indikere at det er tid til at du søger den mere spirituelle vej for vejledning, for her at finde det som kan få dig på rette køl og bringe balance i din ubalance. Dette kort kan også betyde at en kommende religiøs begivenhed er på vej, såsom en barnedåb, eller et bryllup.

Beskrivelse af The Hierophant kortet trukket omvendt

Det er tid til et oprør. Sig farvel til komfort, tryghed og normer. Forbered dig på et helt nyt regelsæt. Sæt spørgsmålstegn ved alting og accepter ikke nødvendigvis tingene som de er, bare fordi at de altid har været sådan. Det er okay at sætte spørgsmålstegn ved tilværelsen. Det er tid til revolution, også selv om du leder den alene. Det er okay at bryde reglerne nogle gange hvis de ikke giver mening. Det er okay at tænke selv og have sin egen mening. Det er bedre at være original og oprigtig. Stol på din intuition, mærk efter hvad der føles rigtigt for dig.

forhold ◦ valg ◦ romantik ◦ partnerskab
The lovers

The Lovers

Beskrivelse af Major Arcana - The lovers kortet

Dette kort kan varsle om nye forhold der kan opstå i dit liv. På trods af kortets navn er der ikke nødvendigvis tale om en romantisk relation. Men en ting der er sikkert er at der vil være en stærk kommunikation. Står du og overvejer at danne par enten romantisk eller forretningsmæssigt er nu det helt rigtige tidspunkt at gøre det. Kortet kan også indikere at det er tid til at træffe et stort valg. Her er det vigtigt at du følger dit hjerte og tænker på hvad der i virkeligheden er bedst for dig.

Beskrivelse af The lovers kortet trukket omvendt

Trækker du det omvendt kan det være en advarsel om brud i forholdet, skilsmisse, eller følelsesmæssigt kaos. Dette kort varsler om mørke tider på forholds fronten. Spørger du ind til dit kærlighedsliv, tyder det på at du kunne drage fordel af rådgivning og måske endda af at revurdere hvor forholdet er på vej hen. Det kan også være en mere generel varsel om ikke at tage forhastede beslutninger da du vil fortryde dem. Nu er ikke tiden til at være impulsiv. Tænk godt over dine valg og mærk efter. Det er okay at tage sig noget tid til at finde ud af hvad man vil og så gøre det, i stedet for at kaste sig ud i alting på en gang uden at tænke.

fremskridt ◦ rejse ◦ viljestyrke ◦ kontrol ◦ sejr
Major arcana tarot kortet the chariot

The chariot

Beskrivelse af Major Arcana - The chariot kortet

Det hele skrider fremad og du kan med selvtillid stå med sejren i hånden. Nu er det tid til at du skal lægge din fortid bag dig og begynde at se frem ad. Er du usikker på hvilken retning du skal følge nu, så kan det give mening at undersøge mere end en mulighed. Husk at alle døre er åbne og når du går ind ad den rigtige dør vil du ikke være i tvivl. Du har den her, du kan godt.

Beskrivelse af chariot kortet trukket omvendt

Det er ikke altid en god ide at handle uden den rette viden eller den rette plan. Overmod kan ende med at bide dig i måsen. Tingene kan ende ude af kontrol og du må enten tage dig sammen eller forberede dig på totalt kaos. Kortet kan også indikere at man sidder fast, både rent metaforisk, men også en forhindret rejse.

kontrol ◦ styrke ◦ viljestyrke ◦ indre kraft ◦ magt
Major arcana tarot kortet Strength

Strength

Beskrivelse af Major Arcana - Strength kortet

Dette kort kan fortælle dig at det er muligt at overvinde de forhindringer du møder omkring dig ved at bruge din indre styrke. Uanset hvad du møder så har du værktøjerne og styrken til at overkomme det inden i dig selv. Din styrke vil muligvis blive testet, men hold fast i din vilje styrke, den vil føre dig til resultater. Det vigtigste er at du fortsætter og ikke giver op. Kortet kan også indikere at det er tid til at tæmme dit indre bæst og skabe kontrol over dine laster. Men det kan også betyde du er nød til at tage kontrol over noget og få det stoppet, uanset hvad er det op til dig og du har styrken til at gøre det.

Beskrivelse af kortet strength trukket omvendt

Trækkes strength kortet omvendt kan det indikere at tingene er på vej ud af kontrol, du er ved at miste grebet. Det kan være et varsel om underkastelse, frygt og kamp om dominans. Nu er ikke tiden til at give op, eller være svag. Du må forsvare dig selv og tage magten tilbage over dig selv og dit eget liv. 

søgende ◦ visdom ◦ ensomhed ◦ lærer ◦ svar
Major arcana tarot kortet the hermit

The hermit

Beskrivelse af Major Arcana "The hermit" kortet

Dette kort kan betyde at du for at finde frem til de svar du søger kan være nød til at stoppe med at forsøge at finde svar hos andre, men i stedet se ind ad. Find ind til din inderste visdom og der finder du de svar du søger. Kortet kan også betyde at du har behov for noget plads og for at trække dig lidt tilbage. Alle kan have brug for at træde et skridt tilbage og betragte tingene fra et bedre perspektiv, inden man melder sig tilbage til virkeligheden igen. Det er vigtigt at du lytter til dine behov og giver dig selv plads og tid.

Beskrivelse af The hermit kortet trukket omvendt

Det kan betyde at du handler uden at tænke over de konsekvenser dine handlinger medfører og begår gentagende fejl. Det lader ikke til at du lærer af dem. Du er nød til at søge ny viden og lære at handle anderledes, for på den måde at bryde mønsteret. Det kan også være et varsel om ekstrem ensomhed. Lad være med at lukke dig inde. Selv isolation er en farlig leg som hurtigt kan tage overhånd og have store konsekvenser. 

held ◦ karma ◦ forandring ◦ bevægelse ◦ det kommer tilbage
Major arcana tarot kortet the Wheel of fortune

Wheel of fortune

Beskrivelse af Major Arcana "Wheel of fortune" kortet

Kortet kan indikere at der er store ændringer på vej. Hvis du har arbejdet hårdt, vil det hele vende til din fordel nu. Husk at lykkehjulet også er et tegn på at alting er i bevægelse, om det så er held, eller konsekvenser af ens handlinger så er det hele i bevægelse. Vid at det hele er ved at samle sig og vender nu til det bedre.

Beskrivelse af Wheel of fortune kortet trukket omvendt

Højt at flyve dybt at falde. Dette kort kan indikere at der er en karmisk pris der skal betales. Du skal nu stå til regnskab og møde konsekvenserne af dine handlinger. Det kan også være en varsel om en større nedtur, eller at side fast. Tag ikke nogle chancer. Sæt ikke dit held over styr men stå i stedet til ansvar for dine handlinger.

retfærdighed ◦ konsekvenser ◦ resultater ◦ balance
Major arcana tarot kortet Justice

Justice

Beskrivelse af Major Arcana "Justice" kortet

Dette kort kan være et tegn på at du nu vil se resultatet af dine tidligere handlinger, retfærdighed vil sejre til sidst, vendt og se. Uanset hvad så stol på at universet er retfærdigt og har en plan. Nu er et tidspunkt hvor du må have ekstra fokus på din balance. Står du overfor beslutninger bør du overveje alle muligheder for at finde en mellemvej og gøre det rigtige.

Beskrivelse af kortet Justice trukket omvendt

Trækkes dette kort omvendt kan det være et varsel om at nogen forsøger at udnytte eller snyde dig, noget er ikke som det skal være. Det kan være en relation, en domstol, eller andet, men uretfærdighed og muligvis undertrykkelse kan komme din vej. Det er derfor et godt tidspunkt at trække sig tilbage og holde sig ude af rampelyset indtil der er faldet mere ro på.

giv slip ◦ offer ◦ stop op ◦ perspektiv
Major arcana tarot kortet the hanged man

The hanged man

Beskrivelse af "The hanged man" kortet

Dette kort kan indikere at det er tid til at stoppe op og tage et nærmer kig inden at du fortsætter. Hav dit primære fokus på dit perspektiv og ikke på handling. Det kan være fornuftigt at stoppe op og tage en pause. Især hvis man ikke er tilfreds med tingene som de er nu, så kan det være at man trænger til et nyt perspektiv at se tingen fra. Kortet kan også være et tegn på et offer man må lave, eller noget man må give slip på. Lad dig ikke være tynget af gammel last, lær at give slip.

Beskrivelse af The hanged man kortet trukket omvendt

Du oplever måske at føle dig som et offer, at nogen er efter dig, eller en frygt for at give slip. Du må for alt i verden ikke lade disse tankemønstre sætte sig fast i dit mindset, ellers ender det i en ond spiral der aldrig slutter. Kun hvis du bevarer eller genvinder troen på dig selv, kan du lære at give slip og nå forbi dine egne begrænsninger. Kortet kan også indikere du bliver sat i offerrolle eller bliver beskyldt for noget du ikke har gjort.

afslutning ◦ forandring ◦ transformation ◦ frigivelse ◦ overgang
Major arcana tarot kortet death

Major Arcana - Death

Beskrivelse af Major Arcana "Death" kortet

Dette kort repræsenterer afslutninger. Farvel til det gamle og velkommen til det nye. Nogle gange kan det være nødvendigt at rydde ud i noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Der er nye tider på vej og der er intet andet at gøre end at tage imod dem med åbne arme og give slip på det der var engang. Det er slut, nu starter vi forfra med noget nyt og begynder en ny cyklus.

Beskrivelse af Death kortet trukket omvendt

Trækkes dette omvendt kan det være en indikator på at du sidder fast. Du er ikke klar til forandring og vil ikke acceptere den. Men det bliver du nød til, du er nød til at genoverveje dit syn på situationen. Det er slut og det er tid til at du giver slip og kommer videre, selv om det er svært at acceptere. Det er tid til forandring.

balance ◦ tålmodighed ◦ beslutninger ◦ mellemvej ◦ kaos
Major arcana tarot kortet temperance

Temperance

Beskrivelse af Temperance kortet

Kortet kan være en varsel om at det er tid til at stoppe op og se på de livslektioner du har lært indtil nu. Overvej hvordan du vil bruge disse lektioner i dit liv fremadrettet. Det kan også betyde at det er tid til at skabe balance. Det er vigtigt at kunne finde en mellemvej og mødes på den. Kortet kan også være en påmindelse om at forblive tålmodig. Selv i situationer hvor det er svært ikke at blande sig og lade tingende gå sin gang, i stedet for at prøve at fremtvinge noget kunstigt. Står du overfor større beslutninger, så bør du overveje dem ekstra nøje og afveje dine muligheder grundigt inden du træffer et valg.

Beskrivelse af kortet Temperance trukket omvendt

Alting er kaotisk og ude af balance. Det er tid til at du for taget styringen. Få styr på din negative energi som er over det hele og få genskabt balancen, inden du smadrer alt omkring dig som en orkan. Det er okay at du mister dig selv en gang imellem, så længe at du altid finder hjem. Søg ind ad og find frem til hvad du i virkeligheden søger og har brug for. Spoiler, det er ikke materielle ting.

Frihed ◦ afhængighed ◦ undertrykkelse ◦ process
Major arcana tarot kortet the Devil

The devil

Beskrivelse af The devil kortet

Dette kort er en klar varsel om at tingene skal til at tage en mørk og dyster drejning. Det fortæller at du sidder fast og er begrænset af din situation. Energien omkring dig er generelt tung og undertrykkende. Det kan også repræsentere en svær form for afhængighed. Men bemærk at kæderne er løse, det er altså muligt at bryde fri og ændre situationen. Det er vigtigt at du er modig og villig til at give slip, men også at du stopper op og er bliver opmærksom på dig selv. Tillader du ting som misundelse, jalousi, negativitet og grådighed, er du selv med til at skabe og bibeholde denne mørke situation. Lær at give slip.

Beskrivelse af The devil kortet trukket omvendt

Du er endelig fri, af bånd og bur og kan bevæge dig frit. Din afhængighed slipper dig og du kan endelig begynde din healings proces, og finde dig selv igen efter at have befundet dig i en dårlig situation. Der sker i øjeblikket et stort skift i din bevidsthed og du går fra at være i offerrolle, til at være sejrsherre. Endelig er du fri, nyd det.

forandring ◦ genopbygning ◦ revolution
Major arcana tarot kortet the tower

The tower

Beskrivelse af The tower kortet

Dette kan være en varsel om en drastisk ændring på vej i din retning, nu er det tid til revolution. Brand det hele ned og byg det op igen fra bunden. Det er en proces som er nød til at foregå, så følg den i stedet for at forsøge at gå imod den. Kortet kan også indikere en varsel om en form for fjendtlig overtagelse. Men husk at når kampen er slut og støvet har lagt sig, så vil freden vende tilbage. Ændringen kommer om du er klar eller ej, så kæmp med den, ikke imod den.

Beskrivelse af The tower kortet trukket omvendt

Dette kort kan tolkes som stilhed før stormen, eller en krise afværget. Du vil kunne mærke at energien skifter og bliver mindre intens. Der kommer langsomt mere ro på. Hvad der føltes som et jordskælv var bare en lille rysten. Holder du stadig fast, så vær sikker på at du ved hvorfor du gør det og at det er det værd. Lad være med at stresse og overtænke tingene. Frygt for forandring kan være det som holder dig tilbage. 

håb ◦ håbløshed ◦ optimisme ◦ nedtur ◦ fornyelse
Major arcana tarot kortet the star

The star

Beskrivelse af The star kortet

Dette kort repræsenterer håb og fornyelse. Det som kommer nu er den fred som finder sted efter stormen. Din optimisme bliver genoprettet og du vil opleve at dine ønsker så småt begynder at blive opfyldt. Du bliver i stand til at smide dine hæmninger og være dit eget autentiske selv. Nu er du i centrum. Lys så skarp du kan og lad ingen dæmpe dit lys, du er en stjerne.

Beskrivelse af kortet The star trukket omvendt

Håbet forsvinder langsomt og frygten begynder at tage over. Det kan være et tegn på at sygdom eller depression er på vej. Når man vender stjernen om går situationen fra håbefuld til håbløs. Vær opmærksom på dette og træd tilbage fra rampelyset for at arbejde med dig selv. Du er helt okay som du er og det er okay at være dig.

fantasi ◦ forsigtighed ◦ sandhed ◦ angst
Major arcana tarot kortet the moon

The moon

Beskrivelse af The moon kortet

Fortsæt med den yderste forsigtighed. Månen kan være et varsel om at tingene ikke altid er som de ser ud til og at der kan være vanskeligheder forude. Der kan muligvis opstå problematikker eller drama som forværrer situationerne, så træd varsomt. Det kan også betyde at din fantasi er ved at være udbrændt. Du kan opleve at folk lyver og ikke er glade på dine vegne, men tag afstand fra disse mennesker. Kortet bliver generelt forbundet med angst og nu er måske tiden til at undersøge og udforske din frygt, så den virker mindre skræmmende. Søg tilbage til din jordforbindelse og find dig selv inden du forsvinder.

Beskrivelse af The moon kortet trukket omvendt

Dette kort kan betyde at du endelig opnår den objektivitet du søger, og at du nu er i stand til at se tingene klart. Det er ikke længere muligt at gemme sig. Sandheden kommer frem og budskabet er indlysende. Du ved nu hvad du vil, angsten forsvinder og du kan fortsætte din rejse med selvtillid. Det kan også være et varsel om at du modtager stærke budskaber i dine drømme i øjeblikket, som du skal se nærmere på og tyde.

glæde ◦ succes ◦ energi ◦ optimisme ◦ rampelys
Major arcana tarot kortet the sun

The sun

Beskrivelse af The sun kortet

Du kan med lykke se frem til et glædeligt resultat. Endelig er det din tur til at ride på en bølge af succes og mærke den frihed der følger med. Det er tid til at nyde udbyttet af dit hårde arbejde og omfavne fornøjelse. Solen skinner frem bag skyerne. Du kan mærke at trykket forsvinder, en følelse af lethed og selvtilliden til at fortsætte. Dette kort er bestemt det du vil se i dit dæk når du søger et positivt svar. Det her er dit øjeblik, grib det og nyd det.

Beskrivelse af The sun kortet trukket omvendt

Trækkes the sun omvendt er det stadig forbundet med glæde, men en mindre glæde. På ingen måde den samme lykke rus. Her taler vi mere om stabil og moderat glæde, dog stadig med en optimistisk tilgang til fremtiden. Kortet her kan også være en indikator på at du vil få smukke børn. Du kan få svært ved at indtage rampelyset og vil måske opleve at folk forsøger at tage æren for dit arbejde. Desuden kan du opleve ikke at blive værdsat. Som om at alle takkekortene altid kommer lidt for sent til at betyde noget.

åbenbaring ◦ genfødsel ◦ transformation ◦ dom
Major arcana tarot kortet judgement

Judgement

Beskrivelse af Major Arcana Judgement kortet

Judgement kortet varsler om en åbenbaring. Der er noget større der kalder på dig, og det er tid til at lytte. Du må smide det fra din fortid der tynger dig, og rejse dig på ny. Dette bliver afslutningen på et vigtigt kapitel i dit liv. Du skal nu bearbejde det du har lært af denne lektie, og finde ud af hvordan du vil bruge det til at skabe et bedre jeg og et bedre liv fremadrettet. Følg din samvittighed, og træf de rigtige valg. Nogle gange må man bare ”be the bigger woman” og komme videre. Nu er din chance for at ændre alt en gang for alle. Overvej dine muligheder inden du vælger den sti du følger.

Beskrivelse af kortet Judgement trukket omvendt

Din dømmekraft er helt ved siden af. Du er ikke længere i stand til at forholde dig objektivt, og du vil komme til at mærke konsekvenserne af dette på den lange bane. Det kan også indikere at uretfærdighed kommer din vej. Eller at du sidder fast, og ikke lytter når universet taler til dig.

rejse ◦ succes ◦ afslutning ◦ lektion ◦ projekter
Major arcana tarot kortet the world

Major Arcana - The world

Beskrivelse af The world kortet

Du klarede det, og har nu succesfuldt gennemført en mission, lektion, eller størres cyklus med succes. Turen er slut for denne gang og nu kan du begynde at planlægge dit næste eventyr. Du mærker en følelse af fuldendelse. Du er endelig i mål og alting er godt. Hvis du har et problem du kæmper med så fat mod, for løsningen vil komme til dig. Det kan også være en indikator på at nu er et godt tidspunkt til langdistance rejse, og eventyr.

Beskrivelse af The world kortet trukket omvendt

Du er i venteposition og kommer ikke rigtigt videre. Du er nød til at se på de ting du har lært og bruge de evner til at få styr på alle dine løse ender og ufærdige projekter, så du kan komme videre med dit liv. Du kan ikke lukke noget nyt ind i dit liv hvis det er fyldt med gammelt rod. Få orden i dine ting. Nu er et dårligt tidspunkt at rejse, da dette kort også kan indikere problematiske rejser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *