HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

WITCHY WORLD

Stjernetegn Skytten - Hvem er de?

Vi skal endnu engang bevæge os ind i astrologiens verden, og denne gang dykker vi ned i de individuelle stjernetegn. Det som typisk bliver kaldt dit stjernetegn, er dit soltegn. Det er vigtigt at huske at selvom vores soltegn er en stor del af hvem vi er, er det altså ikke alt hvad vi er. Vi præges også af vores tegn i de andre planeter og huse samt vores ascendant. Hvis du vil grave endu dybere og have en bedre forståelse af dit eget astrologiske billede, kan du undersøge hvilke tegn du har repræsenteret i de forskellige huse og planter.Du kan læse om hvad de 12 huse og planterne står for her.

selvtillid ◦ initiativrig ◦ ærlig ◦ energisk ◦ åbent og kærlig ◦ heldig

Skytten er et åbent og varmt væsen der gerne vil ud og opleve verden, de kan næsten blive helt rastløse og føle sig kvalt eller fanget hvis de ikke får lov til det.

Den heldige visionær

Skytten besidder en særligt frigivende og transformativ energi. Som de andre ildtegn skaber de en masse lys i verden omkring sig, ikke kun til glæde for dem selv, men også for andre. Skytten har en god selvtillid, og er generelt enormt initiativrig. De sætter gerne gang i tingene, eller starter et nyt projekt. 

De har et højt energiniveau som er en kæmpe gave, men med den høje energi følger også et temperament der kan være svær at tøjle. De kan have en tendens til hurtigt at fare op i det røde felt, men de falder lige så hurtigt ned igen. Skytten rummer en stor styrke, og en endnu større ærlighed. If you don’t wanna know, don’t ask, fordi hvis du spørger, skal du kunne tåle et bund ærligt svar.  

Skytten sidder sjældent bare stille, der er altid noget at lave, og deres kreative ideer, samt lysten til at opleve verden giver dem kun endnu mere krudt i røven. Men det er altså ikke hvad som helst de giver sig i kast med, det må gerne være noget som gør en forskel i verden, eller hjælper andre mennesker. Skytten render nemlig rundt med et lille frelser kompleks, de vil nemlig gerne hjælpe hvor de kan, og allerhelst redde hele verden hvis det kunne.

For skytten er det vigtig at skabe sin egen vej i livet, de vil gerne selv kunne reflektere over livet og danne deres eget billede. De ønsker ikke bare at samfundet stikker dem en tjekliste med normer der skal følges. De ser gerne at de kan få lov til at skabe noget nyt, og gøre det på deres egen måde, de er generelt visionære med stort V. Skytten er et åbent og varmt væsen der gerne vil ud og opleve verden. De kan næsten blive helt rastløse og føle sig kvalt eller fanget hvis de ikke får lov til det. 

De er gode formidlere, der gerne lærer fra sig, men kan godt blive misforstået som værende selvcentrerede, men det er bare skyttens lidt dramatiske måde at se det store billede på. Skytten har et enormt behov for at udvikle sig, og lære nye ting, de tager typisk lange og mange uddannelser, eller på andre måder sikrer at de er eksperter på deres felt. Generelt vil de bare gerne udvide deres horisont og deres viden, og lære så meget som muligt om de ting de finder vigtige eller interessante. 

Det er ofte en stor motivation for skytten at have store mål i livet, så der er lidt at kæmpe for. En lidt sjov ting skytten har ry for, er fra naturens side at være ekstraordinært heldig, som om at hver gang noget skal lige til at gå galt for skytten, så er der nogen eller noget som holder hånden over dem, og det er der måske også, hvem ved?

frihedselskende ◦ visionær ◦ ambitiøs ◦ eventyrer

Er der en ting som virkelig kan kede skytten, er det den trivielle hverdag og rutiner, de føler mildt sagt at det er spild af deres tid, den er bedre brugt andre steder. Og med alle de fantastiske ting skytten kan tilbyde, er man jo tilbøjelig til at give dem ret.

Skytten stjernetegn : Den ærlige eventyrer

Der er ingen tvivl om at noget skytten elsker særligt højt, og virkeligt værdsætter er følelsen af frihed. Det er måske ikke dem, der stikker dybest, men de skuer bredt når de entusiastisk drager ud i verden på nye eventyr. Spørger du skytten om noget skal du kunne tåle at høre sandheden, for ærlighed er noget de vægter enormt højt, især hvis de har en ide om at deres ærlige og måske lidt direkte udmelding kan blive det der ændre dit liv til det bedre, igen kommer deres frelser gen ind i billedet. 

Har du en dårlig kæreste du overvejer at gå fra skal du altså ikke spørge skytten til råds, med mindre du er klar til at tage seriøs aktion, – cause they are gonna tell it as it is, and spare no feelings. Det kan virke hårdt, men det udspringer fra deres ønske om at hjælpe dig til at blive bedre og opnå mere, de gør egentlig bare det for dig de ville ønske du gjorde for dem hvis det var omvendt. 

Skytten er den evige visionær, både på det åndelige og fysiske plan, men særligt på det åndelige. De har store ambitioner for verden, og menneskeheden, og ikke mindst hvilken rolle de selv skal spille i det hele. De er enormt modtagelige over for hvad verden har at byde dem, og vil også meget gerne dele deres erfaring og mening i et forsøg på at gøre verden til et bedre sted. En udfordring skytten kan have er at det sjældent er nok, mere vil have mere og græsset er altid grønnere på den anden side. 

Skytten går altid benhårdt efter deres mål, og det kan betyde at de ofte glemmer aftaler eller overskrider deadlines. De har sku ikke lige tid til at svare på din sms, de har vigtigere ting at tage sig til, men det er ikke personligt, de er bare i fuld sving med at opleve nye ting, og starte nye projekter.  Er der en ting som virkelig kan kede skytten, er det den trivielle hverdag og rutiner, de føler mildt sagt at det er spild af deres tid, den er bedre brugt andre steder. Og med alle de fantastiske ting skytten kan tilbyde, er man jo tilbøjelig til at give dem ret. Skytten er på den evige jagt efter eventyr, og har det bedst med at være i konstant udvikling, de mener altid at de kan blive bedre og vide mere.

Opstår der en form for krise er det aldrig helt dumt at have en skytte ved sin side, de har nemlig evnen til at træde i karakter, tage ansvar og skride til handling med det samme.

Den gode ven der vil redde hele verden

Skytten stjernetegn siges at være en af de bedste venner du kan få dig igennem livet. De har et åbent hjerte, et åbent sind, og står altid klar til at hjælpe dig hvis du har brug for det, nogle gange også når du selv mener at du ikke har det. Skytten vil ikke nogen noget ondt, de er enormt rare og milde væsner, der bare ønsker at udforske verden, og udvide deres horisont.

De lever efter ideen om, at hvis man giver, skal det være fordi man har lyst til at give, og ikke fordi man forventer at få noget tilbage. Det er på den måde skytten selv giver, og det er også sådan de forventer at modtage. 

Ærlighed er vigtigt for skytten, de ser gerne at det hele er til at gennemskue, og der ikke ligger noget og lurer i det skjulte. Det kan være en stor styrke, men også spænde lidt ben for dem nogle gange. Det kan være befriende at have en relation til en der fortæller dig tingene som de er, men det kan også være en udfordring, da ikke alle mennesker tåler skyttens rå ærlighed.

Opstår der en form for krise er det aldrig helt dumt at have en skytte ved sin side, de har nemlig evnen til at træde i karakter, tage ansvar og skride til handling med det samme. Nogle ville endda kalde skytten for den fødte advokat, grundet deres store søgen efter viden og retfærdighed, kombineret med deres ønske om at redde menneskeheden. 

De har som sagt det her frelser kompleks, og de gør også rigtigt meget godt for verden, men de vil også gerne anerkendes og roses for det. Det gælder ikke kun når de gør det godt i opgaver og projekter, men de ser også gerne at man anerkender og påskønner deres etiske kompas, og de mange andre gaver de bidrager til verden med. 

Skyttens store behov for at frelse verden giver dem en enorm motivation og styrke de kun finder når de føler  at de arbejder mod et højere formål. Der må gerne være et mål at gå efter og der må gerne være noget på spil. De tilpasser sig nemt nye omgivelser, og er utroligt vedholdende. 

Skytten har et skarpt fokus og kan godt stikke i dybden når det virkeligt gælder, men der skal være noget på spil og et konkret mål, ellers bliver det hurtigt for kedeligt og hverdagsagtigt for skytten, og så kan de miste fokus.

praktisk ◦ loyal ◦ engageret ◦ oprigtige

De svære følelser og den rå ærlighed

En ting som er et gennemgående tema i skyttens liv er trangen til frihed, udvikling og udforskelse, og det afspejler sig også i deres kærlighedsliv. Skytten er på den evige jagt efter frihed og uafhængighed, og det er ikke noget de umiddelbart kan gå på kompromis med. Hos skytten er der total gennemsigtighed, og ingen skjulte motiver, de er ikke dobbeltmoralske eller jaloux, og giver dig en enorm frihed som de forventer at få tilbage. 

Det må ikke misforstås som at skytten nødvendigvis skal være i et åbent forhold for at kunne fungere, men du skal ikke begynde at fortælle dem om de må eller ikke må tage til koncert med deres venner i weekenden. Du kan tage med på eventyr eller lade være, men du skal ikke forsøge at binde eller begrænse skytten. De giver uden at forvente noget tilbage, og forventer ligeledes at kunne modtage uden at skylde nogen noget. Begrænsninger er som kryptonit for skytten, og de har brug for total frihed og uafhængighed for at kunne blomstre. Skytten er en rigtig charmetrold, som er impulsivt anlagt fra naturens side. Får de en ide eller møder en mulighed, er det vigtigt for dem at kunne handle på det.

Skyttens kan godt virke tilbageholdende i et forhold, og have svært ved at skulle binde sig. De vil som mange andre gerne finde deres helt store kærlighed, men ikke for hver en pris. Koster det dem deres frihed er det ikke det værd. Det kan være rart for skytten at vide at der altid er en bagdør på klem et sted, det er ikke sikkert at der bliver brug for den, men det giver dem en tryghed at vide at den er der.

Noget af det skytten synes er allermest sexet er selvstændighed. Her må du gerne være lidt hard to get, det motiverer dem kun endnu mere. De kan til tider virke ufølsomme, også over for dem de i virkeligheden har allerflest følelser for, men det er ikke fordi at de ikke elsker dig, de har bare deres tanker så langt ude i fremtiden, at de kan glemme at være opmærksomme på hvad der sker omkring dem lige her og nu. Skytten er typen der hellere taler om mennesker, frem for følelser, de ser det hele lidt mere praktisk, og er ikke så glade for at skulle stoppe op og mærke efter, det har de simpelthen ikke tid til når verden står i flammer omkring dem. 

De giver uden at forvente noget tilbage, og forventer ligeledes at kunne modtage uden at skylde nogen noget. Begrænsninger er som kryptonit for skytten, og de har brug for total frihed og uafhængighed for at kunne blomstre.

Frihedens Flamme: Skyttens Plakat

Udforsk skytten stjernetegn unikke egenskaber med vores smukke illustration af stjernetegnet som den frygtløse bueskytte. Vi ser Skyttens kvaliteter som eventyrlyst, visdom og optimisme. En hyldest til frihed, nysgerrighed og den evige jagt på sandhed. Perfekt til dig, der elsker at udforske nye horisonter og stræber efter indsigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Med månen som guide – Af Signe fra Måneritualer

Gør dig klar til at følge månen! I vores kommende indlæg deler gæsteskribent Signe Immerkjær sin rejse mod selvopdagelse gennem måneritualer. Oplev, hvordan du kan stoppe op, lytte til dig selv og manifestere dine drømme. Klik ind og lad månen guide dig til indre ro og klarhed!

Read More »
Vægten stjernetegn på mørk baggrund

Stjernetegn vægten – Hvem er de?

Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.

Read More »
zeolit krystal i stilbit form

Zeolit krystaller og dens egenskaber

Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!

Read More »

Stjernetegn krebsen – Hvem er de?

Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.

Read More »
Farvernes betydning repræsenteret i krystaller

Farvernes betydning

Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!

Read More »

Stjernetegn skytten – Hvem er de?

Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.

Read More »