4 | Skriv ALT ned!
På denne vanvittige rejse, ind i en magisk praksis eller spirituelt liv, er der intet der er ubetydeligt. Alt den viden, tanker, ritualer du tester, planter du kender, krystaller du bruger eller stjernetegn du lære om, er vigtigt, men du kan umuligt huske det hele. Derfor anbefaler jeg dig at skrive det ned.
Hvorvidt du gør det i et dagbogsformat, opskriftsbog eller i en grimoire er underordnet. Det er bare virkelig vigtigt at dokumentere dig viden. Både for at du kan genkalde relevante ting, ved havd du har gjort i et ritual, men også for at give dig selv et selvtillidsboost, når du kan se hvor langt du er kommet.
5 | Brug hverdagen
Der sker så mange ting i hverdagen, der er et ritual i sig selv. Det er noget vi gentager dagligt, og noget der kan rumme magiske aspekter i sig selv, men hvis du synes det er svært at finde tid til at lave konkrete ritualer, eller hvis du synes det er grænseoverskridende, så vil jeg anbefale dig at starte med at ”spice” dine hverdagsritualer op, med noget magi.
Dette kunne f.eks. være din morgenkaffe/the. Du kan begynder at røre en intention for dagen i din kop – med urets retning hvis det er noget du ønsker, eller mod uret hvis det er noget du ikke vil have i din dag. Det kan også blot være at nævne noget du er taknemlig for, inden du går i seng.
6 | Vær åben
Her mener jeg ikke kun åben overfor dig selv, dine sanser og dine drømme, men faktisk for andre religioner end din egen, andres traditioner og andres måde at være praktiserende på. Personligt tror jeg på at vi kan lære ekstremt meget fra andre.
Og selvom du ikke selv anser dig som buddhist eller kristen, rummer disse religioner et hav af traditioner, planter, myter, væsener og historier hvor man kan finde inspiration eller endda noget der vækker genklang. Man behøver ikke være enig i alt, men det er snæversynet at afskrive det hele, bare fordi det ikke er for dig. Dette kan for nogle være svært, hvilket får mig til næste punkt:
7 | Lav skyggearbejde
Skyggearbejde er virkelig hårdt og ikke sjovt. Hvis du finder det nemt og uprovokerede, er du højest sandsynligt ikke gået helt i dybden endnu. Skyggearbejde er der hvor vi ser ind ad, på vores egne skyggesider og de sider af os selv vi ikke forstår eller bryder os om.
Dette kan f.eks. være, hvis vi føler os utilpasse ved en specifik religion, person, måde at leve på eller særlige ord. Hvorfor reagere vi sådan her? Hvilke minder hører til? Kan vi egentlig lide denne side af os selv? Stemmer denne side overens med den person, vi ønsker at være? Det her er kæmpe spørgsmål.
Vi kan ikke besvare dem på en enkelt eftermiddag, og inden vi går i gang, skal vi gøre os det klart, at det kan åbne op for traumer eller give utilpashed. Når vi til gengæld ud på den anden side at dette skyggearbejde, så har vi en interessant og dybere forståelse af os selv. Denne er guld værd i vores praksis.
8 | Brug dine penge fornuftigt
Det her har jeg snakket om mange gange før, men jeg siger det om og om igen. Brug dine penge, på det der helt reelt er vigtigt for dig at bruge penge på. Du behøver ikke en af hver krystaller, køb en i ny og næ, når du skal arbejde med noget specifikt.
Du behøver ikke bruge penge på hvid salvie, for du kan meget nemt gro have salvie på din altan, og du behøver ikke bruge penge på en tryllestav, når en spisepind eller gren fra skoven kan blive til det samme magtfulde energi redskab. Hver sin smag, selvfølgelig. You do you. Det er bare virkelig vigtigt for mig at sige, at du kan komme rigtig langt, uden at bruge en masse penge. Som jeg skrev helt i starten, er der ikke en liste over ting du absolut skal have. Det er noget kommercielt fis.
9 | Prøv dig ad – og lav fejl
Det er nervepirrende at starte sit første ritual eller skabe sin første besværgelse, men nu skal jeg fortælle dig noget, der er ekstremt vigtigt. Jeg laver tit fejl, og det er okay. Og med fejl, mener jeg ritualer der ikke går som planlagt, olier der ikke virker efter hensigten eller salver der mugner. Fuck det. Prøv igen.
Den absolut ENESTE måde du finder ud af om det hele virker som det skal, er ved at give det et forsøg. Du skal ikke bekymre dig om, hvad nu hvis det går galt, men hvad nu hvis det går godt. Hvis du er helt ny og aldrig har kastet en besværgelse/spell før, så vil jeg dog anbefale dig at starte med beskyttelse, selvkærlighed eller rensning. Jeg tror aldrig jeg har hørt om, at disse emner er gået galt.
10 | Vær din egen heks
Du skal ikke bekymre dig om hvordan andre ser ud, hvad andre siger, hvad andre skaber, hvad andre gør, hvad andre kalder sig eller hvad andre tror på. Du er din egen person, med din egen vej. Uanset hvad folk siger, så gør det du synes virker bedst for dig, selvfølgelig uden at skade andre i processen. Det er meget nemt at kigge så meget på andres arbejde eller profiler, at det bliver sløret hvad man egentlig selv ønsker eller tror på. Træk vejret. Der er ikke nogen forkert vej, kun din egen. Hav tillid til at denne sti, du er på og de ønsker du har for din rejse, er helt rigtigt.
I kærlighed,
Josefine
@Soestersmilet