Krampus har tysk oprindelse, og navnet kommer også af det tyske ord ‘krampen,’ som betyder klo. Han var altså bestemt ikke en, man ønskede at rende ind i på Krampus’ nacht, hvis ikke man havde været sød.
Han er kendt for at bære lænker, som man mener stammer fra kristendommen. Lænkerne ses som et billede på en kristen binding af denne onde djævel. Han er også kendetegnet ved at bære et birkeris, som han pisker de slemme børn med. Dette birkeris har derimod hedensk oprindelse. Vi ser, at birkeris langt tilbage ifølge de hedenske traditioner har været brugt i forbindelse med overgangsritualer. Legenden har altså været omkring både vidt og bredt i de forskellige religioner, lande og kulturer.
Man mener, at Krampus (eller det, som han er bygget op omkring), har været en del af hedenske vintersolhvervsritualer, hvor han menes at være søn af dødsgudinden Hel, som vi kender fra den nordiske mytologi. Dog er Krampus (eller det, han er blevet til), først blevet særligt forbundet med julen efter kristendommens udbredelse. Dette er lidt ironisk, når man tænker på, at den katolske kirke længe har forsøgt at forbyde Krampus og sætte en stopper for tilbedelsen og fejringen af disse onde og dæmoniske væsener.”