HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

WITCHY WORLD

Med månen som guide - Af Signe fra Måneritualer

Når man snakker om at “følge” månen, kan det lyde utroligt mystisk og magisk, men bag al mystikken og de spirituelle måneritualer, ligger en verden af videnskab. Lad os dykke ned i månen, hvorfor manifestation virker og hvordan du kan opfylde dine drømme ved tankens kraft.  Denne artikel omhandler nymånen og hvordan du forbinder dig med den og dig selv. Læs med og få en en guide til dit første nymåneritual.

Med månen som guide; En rejse mod selvindsigt og manifestation

Du kender det nok. Hvert år går hurtigere og hurtigere. Dagene begynder at mangle timer. Ugerne begynder at mangle dage, og årene måneder, og til sidst står du tilbage, usikker på, hvor tiden blev af. Hvad blev der af drømmene, og hvornår var det egentlig, at du “faldt af på den” med de vaner, du ønskede at skabe?

Sådan havde jeg det i hvert fald i utrolig mange år. Vinteren krævede lige så meget energi som sommeren og selvom jeg i de mørke vintermåneder havde mest af alt lyst til at grave mig ned, gjorde jeg som så mange gør i dag – jeg ignorerede min krops signaler, mine behov og mine drømme, der med årene blev til en svag hvisken. Det ændrede sig fuldstændigt, da jeg i 2019 valgte at prøve et måneritual for første gang. Målet var dengang at “følge” månen i bare én måned. 

Månen tilbød mig en dyrebar pause fra hverdagens travlhed. Ikke den slags, hvor jeg lammede mig selv foran tv’et eller med telefonen i hånden. Nej – månen gav mig en reel mulighed for at slappe af og lytte til mig selv og mine behov. For at lære at manifesterer det jeg rent faktisk ønskede mere af. Den gav mig mulighed for at drømme og finde retning – for at tage det første skridt, for at give slip, reflektere og slappe af. Det gav mig plads til at møde mig selv. At finde hjem til mig selv igen – alt sammen med månen til følge.

Når man snakker om at “følge” månen, kan det lyde utroligt mystisk og magisk, men bag al mystikken og de spirituelle måneritualer, ligger en verden af videnskab. Lad os dykke ned i månen, hvorfor manifestation virker og hvordan du kan opfylde dine drømme ved tankens kraft. 

Denne artikel omhandler nymånen og hvordan du forbinder dig med den og dig selv. Læs med og få en en guide til dit første nymåneritual. Mit navn er Signe Immerkjær. Jeg er uddannet hypnoterapeut og har siden 2019 fulgt månen og lavet måneritualer.

Nymånen, når jorden skygger fuldstændigt for solen og henlægger månen i mørke, symboliserer vores indre vinter og her hvor vi bløder. Det er her at vi planter vores frø og forestiller os hvordan det vil spire og blomstre.

Din indre vinter og hvordan du forbinder dig med den 

Månen påvirker mere end mange tror. De fleste ved, at månen påvirker alt fra adfærd i dyr til verdenshavene, men den påvirker også os mennesker mere end vi regner med. Det engelske “lunatic” oprinder eksempelvis fra fortidens antagelser om månens effekt på mennesker. 

Man siger gerne, at kvinder før i tiden blødte ved nymåne og havde ægløsning ved fuldmåne. Med nutidens prævention er det ikke længere tilfældet, men mange kvinder oplever endnu at være enten nymåne eller fuldmåneblødere. 

Når du kaster dig ud i at lave måneritualer vil jeg gerne anbefale dig at følge din menstruationscyklus. Bløder du altså ved fuldmåne, så lav et nymåneritual der. Bløder du slet ikke, så lav nymåneritual ved nymånen, læg dog mærke til hvordan din energi er gennem cyklussen og mærk om det er det rette for dig.

Nymånen, når jorden skygger fuldstændigt for solen og henlægger månen i mørke, symboliserer nemlig vores indre vinter og her hvor vi bløder. Det er en tid hvor vi ikke har særligt meget energi, men hvor vores selvindsigt og vores forbindelse med vores krop er enorm.

Denne tid giver os mulighed for at stoppe op og trække os ind i os selv. Lytte og mærke indad, mens vi ser frem mod hvad vi ønsker, hvad vi drømmer om og hvad vi har brug for. Vi planter vores frø og forestiller os hvordan det vil spire og blomstre. Nymånetiden bruges meget på at mærke indad, visualisere vores drømme og se rejsen for vores indre. Det er det, som nogen kalder at manifestere, altså at se noget så tydeligt for sig, at vi allerede ved at det kommer til at ske.

Hvordan dine tanker skaber din verden

Når vi taler om sindet, taler vi både om det ubevidste, det underbevidste og det bevidste sind. Vores bevidste sind er det, som analyserer verden omkring os, de ting vi rent faktisk opfatter, ser, hører, mærker. 

Mens at vores underbevidste sind kan rumme uanede mængder af oplevelser, minder, tanker, overbevisninger, kerneantagelser, så kan vores bevidste sind kun rumme 7-9 informationer ad gangen. Hvad vi vælger at fokusere på, skaber altså verden omkring os.

Du har sikkert prøvet, at du har gået og ønsket dig en bestemt bil og pludselig ser du den overalt! Det er ikke fordi alle andre har fået samme ønske som dig, men simpelthen fordi at din hjerne tidligere har frasorteret bilen, da du ikke har fortalt din hjerne, at den var vigtig.

Vores hjerne er altså en måldreven maskine. Det vi fodrer den med, bevæger den sig efter. Hvilket er lige præcis det manifestation er. Du fortæller din hjerne, hvad der er vigtigt, hvad den skal lægge mærke til, du ser det for dig tydeligt og så begynder du helt automatisk at bevæge dig efter det. 

Det er altså ikke en magisk kraft, som kun få mennesker bliver tildelt. Det er mennesker, der har lært at give deres hjerne besked om, hvad der er vigtigt og hvad den skal fokusere på. Mulighederne har hele tiden været der, nu ser vi dem bare og fordi vi mærker hvad vi gerne vil, kan vi bevæge os derhen.

Når du ser det, skaber du vejen derhen 

Du har sikkert ønsket dig mange ting i livet du ikke har fået, men der er lidt mere til det end det. Når du bliver bevidst om noget du ønsker, er det ikke kun dit bevidste sind, der skal opfatte det. 

Det er også dit underbevidste sind og dit ubevidste sind, for som sagt kan dit bevidste sind ikke rumme særligt mange informationer af gangen, hvilket betyder, at så snart du stopper med at tænke på det du går og drømmer om, så er det ude af dit sind.

Så hvordan får du det til at blive? Du kan bruge mange forskellige metoder og det bedste er selvfølgelig at finde en metode der passer til dig. Det kan være visualisering, meditation, fantasi, leg, tegning, skrivning. 

Ligemeget hvad der virker for dig, så brug tiden ved nymåne til virkelig at skabe dig et stærkt billede af hvor du gerne vil hen. Se for dig som du tager dit første skridt og det næste, se for dig når du er der, du drømmer om at være og mærk det med alle dine sanser! Se det, mærk det, smag det, duft det.

Når du forestiller dig noget på denne måde, kan din hjerne ikke kende forskel på fantasi og virkelighed, og din hjerne optager altså oplevelsen som et minde og skaber nye forbindelser. Det gør det nemmere at gå vejen, for din hjerne tror, at du allerede har gjort det!

Lad vær med at vente på, at livet forandrer sig eller at det helt rigtige øjeblik kommer. Forandringen skal komme indefra. Det er en kliche af en årsag.

Det du siger til dig selv, har betydning

Da jeg gik ud af gymnasiet og skulle starte på en videregående uddannelse, var jeg godt træt af at være præstationsangst. Så jeg begyndte at fortælle mig selv noget andet. Jeg begyndte at fortælle mig selv at jeg elskede at præsentere, at jeg nød det og fandt det sjovt.

Jeg så for mig hele processen og forestillede mig en krop i ro. Jeg forestillede mig at nervøsiteten forvandlede sig til spændthed. Jeg forestillede mig en boblende latter og et smittende smil, og ærligt, så elsker jeg i dag at få lov til at stille mig op og sige noget! Faktisk så meget, at min søster gjorde mig opmærksom på, at jeg altid skulle holde en tale til familiefesterne (ups)

Det vi fortæller os selv har en KÆMPE betydning og du kan ændre de ting du siger til dig selv. Begynd at sæt spørgsmål ved de negative tanker du får, spørg dig selv om de rent faktisk er sande og om noget andet kunne være sandt i stedet? Skab din egen verden, tag ansvar.

Jeg tilgiver mig selv ved hver fuldmåne, det er utroligt selvkærligt og fantastisk.

Følg månen, i en måned

Jeg vil gerne udfordre dig, som jeg udfordrede mig selv dengang, til at følge månen i en måned og opleve alle dens faser. Du kan prøve et guidet nymåneritual ved at høre optagelsen herunder. Den hører til nymånen i stjernetegnet Skytten d.1 december, der handler om leg, rejse og drømme. 

Når du laver et nymåneritual handler det om, at sætte sig ned og spørge sig selv: Hvad ønsker jeg mere af i livet? 

Det kan være godt at starte med en lille meditation og også at tænke på, hvad du er taknemlig for lige nu, før du mærker hvad du ønsker mere af. Start gerne med at skrive en hel masse ting ned og indsnævre det så til 1 – 10 ting du ønsker at fokusere på denne måned. Brug tid ved hvert mål ved at mærke det, se det for dig, både processen derhen og hvordan det vil føles når det er opfyldt. Brug nymånetiden til at meditere på dine drømme.

Første kvartal er en uge efter nymåne og er vores forår. Energien er ved at vende tilbage, og det er det perfekte tidspunkt at skabe gode vaner og tage det første skridt. Kig på dine nymånemål igen, føles det stadig rigtigt? Hvis de gør, så er det tid til at handle på dem. Læg en plan og tag det første skridt!

Fuldmånen er højdepunktet i cyklussen, det er vores sommer og her vi har ægløsning. Intet kan gemme sig i fuldmånens lys, som afslører hvilke mål der er spiret og hvilke der ikke er. Det er en tid, hvor vi tilgiver og giver slip på alt, for at det vi virkelig ønsker kan vende tilbage til os.

Det kan være fantastisk at bade under fuldmånens lys, mens man lader alt det man er klar til at slippe, flyde ud i vandet. Du kan også brænde de ting du ønsker at give slip på. Danse det ud under fuldmånen eller bare sidde og skrive alt det du ønsker at slippe og alle dem du ønsker at tilgive. Jeg tilgiver mig selv ved hver fuldmåne, det er utroligt selvkærligt og fantastisk.

Vores efterår og muligvis min yndlingsfase. Vi er utroligt kreative her og ofte ret indadvendte. Det er tiden til at give slip på dårlige vaner, give os selv feedback på hvad der gik godt og skidt i denne cyklus og hvad vi ønsker at tage med os videre.

Du kan læse temaer for hver nymåne og fuldmåne på mine sociale medier og finde en guide på nymåne og fuldmåneritual på min hjemmeside maaneritualer.dk 

Jeg fortæller også meget mere om månen på min podcast på Spotify – Måneritualer

Må månen guide dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Med månen som guide – Af Signe fra Måneritualer

Gør dig klar til at følge månen! I vores kommende indlæg deler gæsteskribent Signe Immerkjær sin rejse mod selvopdagelse gennem måneritualer. Oplev, hvordan du kan stoppe op, lytte til dig selv og manifestere dine drømme. Klik ind og lad månen guide dig til indre ro og klarhed!

Read More »
Vægten stjernetegn på mørk baggrund

Stjernetegn vægten – Hvem er de?

Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.

Read More »
zeolit krystal i stilbit form

Zeolit krystaller og dens egenskaber

Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!

Read More »

Stjernetegn krebsen – Hvem er de?

Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.

Read More »
Farvernes betydning repræsenteret i krystaller

Farvernes betydning

Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!

Read More »

Stjernetegn skytten – Hvem er de?

Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.

Read More »