HEX Nordic

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

Månedtlige indlæg med dine favorit hex emner

Få daglige tips & inspiration på Instagram @hex.nordic

Gå på opdagelse i hex universet

Vælg mellem botanical, witchy, crystal eller health verdenerne

Et trygt forum for dig med særlige interesser

WITCHY WORLD

De hedenske traditioner | Årshjulet og de 8 sabbatter

Mange af de ting vi gør i dag, har sin oprindelse i hedenske traditioner og religioner. Dem du kender bedst er måske jul, påske og halloween? Eller skulle jeg kalde dem Yule, Ostera, og Samhain. Disse tre hedenske traditioner og alle de andre skal vi se lidt nærmere på i dag.

Vi ser på kryds og tværs af religioner at vi kan få lånt og andre gange tyvstjålet hinandens traditioner. Noget jeg selv lagde mærke til da jeg i sin tid begyndte at læse op på årshjulet og de 8 sabbatter var, at mange af de klassiske danske traditioner jeg kender og elsker men aldrig har forstået, faktisk havde oprindelse i hedenske traditioner og ikke den klassiske kristne tro, som vel er en af de mere almindelige herhjemme.

Pludselig gav det hele mening. Påskeharen, juletræet inde i huset, alt det vi godt ved er lidt weird, men som vi ikke er helt sikre på hvor stammer fra. Well… Det stammer blandt andet fra årshjulet. Mange af de ting vi gør i dag, har nemlig sin oprindelse i hedenske traditioner og religioner. Dem du kender bedst er måske jul, påske, og halloween? Eller skulle jeg kalde dem Yule, Ostera og Samhain. Disse tre hedenske traditioner og alle de andre skal vi se lidt nærmere på i dag.

Yule | 21. december
Det er tid til at fejre yule, og hylde guden og solen, som vi ved er en side af samme sag. Yule er en mørk og kold vintertid, men det er også nu det vender og lyset vender tilbage. Derfor er nu en tid til at tænke og reflektere.
Læs om Yule
Imbolc | 2. februar
Imbolc bliver også kaldt for ild festivalen, da ild er et klart hovedelement gennem hele fejringen. Naturen vågner så småt omkring os med hjælp fra solen og moder jord.
Læs om Imbolc
Ostara | 21. marts
Ved forårsjævndøgn fejrer vi her mødet mellem guden og gudinden hvor guden gør gudinden gravid så hun igen kan genføde ham til yule. Ostara er altså tæt forbundet med frugtbarhed, undfangelse og nyt liv.
Læs om Ostara
Beltane | 1. maj
Beltane repræsenterer midtpunktet mellem forår og sommer. Solen skinner og naturen er vågnet. Det er en tid som hylder både kærlighed, lidenskab og seksualitet.
Læs om Beltane
Litha | 21. juni
Når vi fejrer sommersolhverv fejrer vi markeringen af solgudens langsomme nedstigning til døden indtil hans genfødsel. Nu er en tid til at se tilbage på den foregående tid og takke for alt den overflod vi har modtaget.
Læs mere om Litha
Lughasadh | 1. august
Ved Lughasadh takker man for alle de afgrøder og gaver som vi har modtaget fra naturen. Samt den store frugtbarhed den har vist ikke mindst i naturen, men også blandt dyrelivet og i hjemmet.
Læs om Lughasadh
Mabon | 21. september
Særligt fokus på alle former for balance, men særligt balancen mellem lys og mørke. Ved Mabon er et stærkt tema reinkarnation.
Læs om Mabon
Previous slide
Next slide

Hvad er årshjulet og de 8 sabbatter fra hedenske traditioner?

Årshjulet består af 8 højtider også kaldet sabbatter som deler året ligeligt. Årshjulet kan man godt kalde en kalender, det er en samling af begivenheder og hedenske traditioner som finder sted i løbet af året. Fuldstændigt ligesom man ville skrive andre traditioner og begivenheder du nok kender så som jul og nytår ind i kalenderen, er det her altså heksens års kalender kan man sige. 

Årshjulets begivenheder beskriver ikke kun vores år og hvordan sæsonen skifter, men de fortæller også historien om guden og gudinden.

Årshjulet følger naturens cyklus igennem hele året. Men i stedet for en kalender som slutter og starter er årshjulet en kontinuerlig cyklus af liv, død og reinkarnation. Det betyder også at der er mindre fokus på starten og slutningen af året som vi normalt kender det, men i stedet et større fokus på naturen, astrologien og skiftene mellem de forskellige sæsoner.

De 8 sabbatter fejrer og markerer begyndelsen af hver sæson samt midtpunkterne mellem sæsonerne. De fleste sabbatter ligger fast samme dato hvert år, men da nogle er knyttet til astronomiske begivenheder som jævndøgn og solhverv kan de altså skifte fra år til år.

Vi skal selvfølgelig se nærmere på de forskellige højtider individuelt, men det er vigtig også at se dem som helhed. Disse begivenheder beskriver nemlig ikke kun vores år og hvordan sæsonen skifter, men de fortæller også historien om guden og gudinden. 

Vores gud og vores gudinde står for at skabe balance i alting, i naturen, i universet og inden i os selv. På det symbolske plan bliver guden og gudinden sammenlignet med yin og yang, fordi de opfattes som ensartede modsætninger. De skal ikke ses som ovenstående væsner, men i stedet som (en del af) naturen, universet og alt liv. Deres energier er i alt i naturen, i alt liv og universet.

Hvad betyder det at være hedning?

Ordet hedning definerer en som tror på en religion eller spirituel overbevisning som er en anden end den man traditionelt har i det gældende land/område.

Hedenske traditioner ligger skjult i stort set alle religioner og måske du kommer til at genkende ting du ikke havde regnet med. Så undskyld på forhånd hvis jeg for spoilet noget juleglæde eller lignende. Men personligt syntes jeg kun at det bliver endnu mere spændende af at vi lige for den hedenske oprindelse af traditionerne med.  

For bedre at kunne forstå årshjulet og de individuelle fejringer, kan det være en hjælp at kende historien om guden og gudinden, som årshjulet og mange af fejringerne udspiller sig efter. Det er vigtig at have med i sine tanker at Guden og Gudinden i de forskellige faser har forskellige roller. Vi oplever gudinden både som ”mother, maiden, crown” og guden i alle hans forskellige faser og styrke niveauer. 

Så selv om de både agerer elskende par og mor og søn er det altså ikke tænkt så incest agtigt som det lyder. Ikke at jeg skal forsvare det, fordi vi drukner i incest i samtlige religiøse skrifter, så der er hedninge bestemt ikke værst! Men det er vigtig at huske at de spiller forskellige roller som har forskellige energier og de skifter hele tiden ”rolle” og svinger i styrke niveau i takt med at naturen også skifter. Det kan være lidt forvirrende, men det giver forhåbentligt bedre mening efter at du har læst historien om Guden og Gudinden.

Helt traditionelt bliver Guden kaldt for den hornede Gud, og Gudinden bliver kaldt den store modergudinde, hun bliver oftest set som en tredobbelt gudinde, altså jomfruen, moderen, og den gamle kone (mother, maiden, crown). Årets hjul fortæller ikke kun om skiftet mellem årstider, men også historien om Guden og Gudinden. Det er måske i virkeligheden to sider af samme sag. De handler nemlig begge to om cyklus, om livet og døden og hvordan ting forgår og kommer tilbage.

Hvor historien præcist starter og slutter er svært at sige i og med at det hele er en kontinuerlig cyklus. Men nu starter vi et sted og ser hvor vi ender. Guden og Gudinden har hinanden igennem hele historien på den ene eller den anden måde, så hvornår og hvordan de præcist mødes første gang er ikke klart. De eksisterer bare sammen altid som yin og yang og opretholder balancen i naturen og universet.

Guden repræsenterer: Det maskuline, manden, solen.
Gudinden repræsenterer: Det feminine, kvinden, månen.

Historien om Guden og Gudinden i de hedenske traditioner

Solens styrke og dermed gudens styrker er på sit højeste og Gudinden og Guden finder sammen og undfanger igennem lidenskab, passion og kærlighed et barn (Dette barn er gudens senere reinkarnation).

Guden har nået sit peak styrkemæssigt og begynder nu at svækkes. I takt med at solens og solgudens styrke svækkes og moder natur grundet mørket og vinter kulden må spare på kræfterne, ofrer guden sig selv for gudinden. Han lader sit blod flyde over mark og eng for at give sit sidste liv tilbage til naturen og ikke mindst moder natur som lige nu bære hans barn (som er ham). Så naturen igen efter vinteren kan vende tilbage og gudinden kan genføde guden.

Efter sit offer begynder Guden hans nedstigning til dødsriget. På hans nedstigning tænker han over livet og døden. Han tænker over alle naturens mysterier, som kornet der bliver sået, visner, sætter frø og kommer tilbage. 

Han tænker på mennesket som starter som foster i livmoderen for at blive født, leve og dø, for at ende i graven. Han forstår pludseligt livets gåder og opnår her et nyt stadie af oplysning der tillader ham at træde ind i dødsriget hvor han skifter fra at være Guden for lyset og solen til at være herre for mørket og død.

I dødsriget venter gudinden på ham, her er hun afbilledet som den gamle kone, altså crone, som er gudinde i dødsriget. De venter sammen her indtil gudinden som er tilbage i de levendes verden, er afbilledet som moderen. Her skal hun genføde Guden som så opstår fra dødsriget og igen bliver til Gud for lyset og solen. 

Herfra vil han igen, i takt med solen samle styrke. Og i takt med at dagene bliver længere og skoven bliver grønnere, vokser han i styrke og fertilitet. Indtil vi når hans peak i sommeren hvor han igen vil gøre gudinden gravid, så det hele kan starte forfra.

Man kan altså sige, at hvor mange andre religioner og trosretninger hylder ting som er sket tidligere, eller som de forventer sker i fremtiden. Så er årshjulet både en fejring af vores fortid, nutid og fremtid, i og med at det er sket før, det sker nu, og det vil ske igen. Vores historie har ikke en start og en slutning fordi den foregår stadig som en kontinuerlig cyklus. 

◦ Yule ◦ vintersholhverv ◦ 21 december ◦

Yule | Vintersholhverv - 21. december

Det er blevet den 21. december altså vintersolhverv og det er tid til at fejre Yule og hylde Guden og solen, som vi ved er en side af samme sag. Gudinden har født guden som blev undfanget under Ostara og i takt med at han vokser og samler styrke gør solen det samme. Lad os tage et nærmere kig på den første af de hedenske traditioner.

Dagene bliver længere og længere indtil solguden til sidst sejrer over mørket ved hjælp af naturens kræfter. Solens styrke vil vække naturen fra sin dvale og hjælpe alting med igen at gro og komme tilbage til livet. Her midt i vinterkulde natten på vintersolhverv mødes hekse for, at kalde på lyset og styrke solens energi for at sikre at solen kommer tilbage i fuld kraft.

Det er selvfølgelig ikke os alle sammen som mødes i Hareskoven for at lave et kæmpe bål. Det kunne ellers være hyggeligt tho´. Men for de af os som praktiserer på et lidt mere neddæmpet hverdags plan, kan man bruge noget simpelt lys magi derhjemme. Med lys magien kan vi bidrage til både at takke, ære og styrke solguden og hans rejse gennem året.

Yule er en mørk og kold vintertid, men det er også nu at det vender og lyset vender tilbage. Derfor er nu en tid til at tænke og reflektere over de begivenheder du har oplevet igennem det sidste år. Hvilke minder tager du med dig, hvilke erfaringer har du gjort dig, hvad vil du have mere af i dit liv og hvad gør du helt sikkert ikke igen! Måske har du også mistet nogle? Bring dem ind i din Yule fejring, her ærer vi nemlig også de døde vi har mistet i løbet af året. De skal ikke snydes for en god aften bare fordi de ikke er her mere. 

Sådan kan du fejre Yule s hedenske traditioner

Du kan ikke holde Yule uden en yulelog. Eller you do you, her er ingen regler men den er i hvert fald meget traditionel! En yulelog er et stykke træ eller en stub som du tager ind og lader brænde hele natten, for at holde onde ånder væk og ære solguden. Når man nærmer sig slutningen, allerhelst dagen efter og den så småt er udbrændt, så gemmer man et lille stykke af sin yulelog til næste år som et symbol på den cirkel alt liv lever efter. Vi fødes, vi lever, vi dør og så starter det forfra. 

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan du bor, men det fleste vil umiddelbart have ret svært ved at brænde et stykke træ af indenfor som er stort nok til at brænde natten igennem uden at det vil medføre en eller anden form for skade… Det er jo nye tider desværre. Så har du mulighed for at være udenfor? Good for you. Har du ikke og bor i lejlighed ligesom jeg selv, så er her et lille tip fra mig til dig. 

Du kan nemt finde en stub du synes er smuk eller har en god energi, eller hvad end du kigger efter og så komme stearinlys på. Så længe dine energier og intentioner er de samme når du tænder og slukker din yulelog gør det ingen forskel. Bevares du for mig ikke til at sige der ikke er en helt særlig kraft i et stort bål med høje flammer, det er altså bare noget andet! Men til hverdagsbrug fungerer stearinlys helt fint til lys og ild magi. 

Jeg har enten smeltet mine fast eller brugt ler til at lave små holder på træet. Jeg siger ikke at min løsning ikke er brandfarlig. Jeg siger bare at det er tilladt at tænke ud af boksen i stedet for at springe det over hvis man ikke har mulighed for at brænde af udenfor.

HEX Nordic tager selvfølgelig på ingen måde ansvar for alle de livsfarlige yulelogs i nu får lavet rundt omkring i de små hjem. Så please stay safe guys og husk ikke at efterlad åben ild uden opsyn.

Grantræet er grønt hele året og bliver derfor et symbol på at kunne stå imod og overleve gennem vinteren, eller rettere sagt måske nærmere på trods af den. Derfor bringer man under Yule traditionelt gran ind i sit hjem som et symbol på at vi nok skal klare vinteren og at naturen og solen vågner igen og kommer tilbage til os. Du kan eventuelt pynte dit gran med gaver fra naturen for at hylde den, eller med lys for at ære og styrke solen og Guden.

Ønske kogler er sådan en hyggelig yuletradition, som jeg personligt ELSKER. Du samler kogler i skoven eller hvor du nu ellers kan finde dem og skriver små sedler med dine ønsker/manifestationer på. Sedlerne stikker du ind imellem ”bladene” på koglen. Herefter knytter du en stærk manifestation/ et ønske til koglen og smider den på et bål. Når man alligevel samler ind til ønske kogler kan man jo finde yulelog, gran, eller andet til f.eks. en juledekoration. Alt i alt en super hyggelig tradition.

Der er sjældent noget hekse elsker mere end forskellige former for spices! Og her til Yule skal den have fuld gas på krydderierne. Dem kan du komme i forskellige former for småkager som du med fordel vil kunne gemme så du har lidt lækkert til den kolde tid og kan bygge et lille vinterforråd op. Yule bag er en af de lækreste hedenske traditioner.

Lyset har givet så meget til os før og det er vi rigtig glade for. Vi vil selvfølgelig gerne have at det bliver ved med at give, derfor skal vi hjælpe og give tilbage. Tænd et stearinlys/bål/whatever lyskilde bestående af levende ild, for at ære og styrke solguden og hjælp ham med at samle styrke så dagene igen kan blive længere og naturen kan vågne fra sin dvale.  

Taknemmelighed er et generelt tema igennem de 8 sabbater. Derfor er det altid et godt tidspunkt at give tilbage til guderne, men ikke mindst naturen, særligt i vintertiden. Så husk at læg frø ud til fuglene og stil vand frem uden is på til ræven og så vidt muligt du kan, hjælp naturen igennem vinteren ved at give nogle af de gaver tilbage du har fået. Det kan selvfølgelig også være offergaver til guderne, men igen det er lidt en side af samme sag. Fordi guderne ER naturen, så ved at give til naturen giver vi samtidig til dem. Ligesom at når vi modtager fra naturen modtager vi fra dem.

◦ Imbolc ◦ lysets fest ◦2 februar ◦

Imbolc | Lysets fest - 2. februar

Imbolc bliver også kaldt for ild festivalen, da ild er et klart hovedelement gennem hele fejringen. Naturen vågner så småt omkring os med hjælp fra solen og moder jord. Livstegn opstår rundt omkring i naturen og varmen og lyset vender snart tilbage.

Imbolc markere at vi nu er halvvejs gennem vintersæsonen. Nu er en tid hvor hekse samler energi og har fokus på personlig udvikling. Det er tid til at få ryddet ud både fysisk og mentalt. Giv slip på det som ikke tjener dig længere og gør plads til nye og bedre tanker, energier, ting, hvad end der trænger til et skift. Nu slipper vi altså fortiden og forbereder os på bedst muligt at kunne modtage fremtiden.

Hvem er Brigid?

Brigid er en hedensk gudinde som har rødder i irland. Hun er ild gudinden og samtidig stærkt forbundet med forår, fertilitet og liv. Brigid fletter sit kors som en repræsentation af livet og døden. Vi fletter Bridgets kors og brænder det traditionelt bagefter for at symbolisere livets cirkel og genopståelse.

Sådan kan du fejre Imbelcs hedenske traditioner

Heksene samles og samler en helvedes masse lyskilder. Alt fra bål, fakler, til stearinlys. Hvad end man kan finde. Det gør de for at hylde solguden, hans frugtbarhed og generelle energi.

En typisk tradition kunne også være en grundig hovedrengøring, så rammerne omkring os er helt klar til en ny start.

Under imbolc forbereder vi os altså mentalt og fysisk på den kommende tid, giver slip på fortiden og gør os klar til det der kommer. Nu er et godt tidspunkt at få slået knude på løse ender og få styr på det som der skal styr på.

Der er dog også tid til hygge og kreativitet da man i denne tid også typisk vil arbejde med flere former for håndarbejde. Det kan være hvad som helst der giver dig ro og giver mening for dig. Så kan du jo reflektere lidt over din personlige udvikling eller samle energi samtidigt.

Det er på traditionel vis også her vi fletter Brigids kors og hædrer hende med en festmiddag.

◦ Ostara ◦ Forårsjævndøgn ◦ 21 marts ◦

Ostara | Forårsjævndøgn - 21 marts

Ved forårsjævndøgn fejrer vi her mødet mellem Guden og Gudinden hvor Guden gør Gudinden gravid, så hun igen kan genføde ham til Yule. Ostara er altså tæt forbundet med frugtbarhed, undfangelse og nyt liv. Jævndøgnet bliver udover at være et symbol på ligevægt mellem lyset og mørket, også symbol på ligevægten mellem gudens primale seksuelle instinkt og hans bevidste tankegang.

Nogle vælger at udpege en som guden og gudinden og rekreere deres intime møde.

En anden ting vi fejrer ved forårsjævndøgn er, at det var her man ville så kornet og plante de afgrøde som man skulle leve af efter høsten. Derfor samles man nu og beder guderne om at velsigne korn og afgrøder og sikre en frugtbar og vellykket høst. 

Der er en særlig energi når dag og nat er lige lange, nu er et godt tidspunkt til manifestationer, at sætte nye mål og at drømme. Som solen og lyset tager kraft og fart vil dine manifestationer, mål og drømme gøre det samme.

Ostara har sit navn fra den germanske frugtbarhedsgudinde som sjovt nok også hedder Ostara. Det er også her vi finder oprindelsen og forklaringen bag påskeharen. Ja den har du nok undret dig over længe, ligesom os andre. 

Haren var set som et frugtbarheds fremmende dyr, som var knyttet til gudinden Ostara. Æg så man også som at være frugtbarheds fremmende. Det kombineret med Ostaras tætte knytning til haren er altså hvad der igennem tiden har udviklet sig til en kanin i en pastelfarvet vest der bringer chokolade æg. She must be so happy.. eller noget.

Sådan kan du fejre Ostaras hedenske traditioner

Ostara kan du fejre på mange måder. Nogle af de ting som vi har fokus på under Ostara er frugtbarhed, nyt liv, nye begyndelser og ligevægt mellem lys og mørke med mere lys i vente. Forsøg at holde dit fokus her.

Vi ærer altså livet og livets cirkel og at alting kommer tilbage til os. Nu er er det tid til at manifestere det vi ønsker os fra fremtiden og så vente på at lyset bringer det til os som dagene bliver længere.

En tradition kan være at velsigne et frø og plante det. Du kan lægge intentioner i frøet og se det blive til virkelighed i takt med at frøet bliver til en plante. Når planten vokser gør din drøm/manifestation det også. Dette er samtidig en hædring af gudens evne til at vende tilbage, samt gudindens evne til at skabe liv.

Ja den er ikke for alle, men det er altså en tradition at forsøge at undfange et barn netop denne nat. Ligesom guden og gudinden gjorde det og hylde dem og deres act ved at genskabe scenen.

Husk at takke guderne og naturen for den utrolige frugtbarhed som er omkring os lige nu, både i naturen, i dyreriget og i os selv. Alle disse ting er gaver som vi skal huske at hylde og være taknemmelige for. Du kan eventuelt bruge offergaver i form af æg som er et stærkt forbundet med fertilitet.

Blomsterne ses som et symbol på frugtbarhed, skønhed og uskyld. De samles traditionelt i store smukke buketter eller i blomster kranse og dekorationer.

Beltane ◦ Ildfest ◦ 1 maj ◦

Beltane | Ildfest - 1. maj

Beltane repræsenterer midtpunktet mellem forår og sommer. Solen skinner og naturen er vågnet, det er en tid som hylder både kærlighed, lidenskab og seksualitet. Der er en særligt sensuel stemning omkring beltane bålet. Vi fejrer ikke kun kærlighed men også lidenskab og seksualitet. Vi fejrer fertilitet og ser den frodige natur og det rige dyreliv omkring os som et symbol på gudens stærke fertilitet. 

Denne nat er derfor ofte brugt til ritualer i forbindelse med barnløshed. Det er typisk også her at folk vil finde sammen i par og drage ud i skoven for at genskabe scenen af guden og gudinden som elsker. Man ser også rundt omkring at det bliver opført som erotiske forestillinger eller rollespil. Beltane er ligesom Samhain en dag hvor væggen mellem de to verdener er særligt tynd, derfor er denne nat også oplagt hvis man vil forsøge at skabe kontakt til en anden verden. Beltane er typisk også hvor de fleste hånd fastende ceremonier finder sted.

Hvad er en hånd fastende ceremoni?

En hånd fastende ceremoni er en form for hedensk løfte man tager. Traditionelt vis er det brugt som hedensk bryllupsritual, men det bruges også til andre bindende løfter. To personer får deres hænder bundet sammen som et symbol på deres forpligtelse over for hinanden, hvorefter de udveksler deres løfter.

Ved Beltane fejrer vi at sommeren er på vej. Fejringen er opkaldt efter den keltiske ildgud Bel og derfor tænder vi efter traditionen bål og springer over flammerne for at bringe velsignelser

Du kan også vælge som alternativ at danse omkring en majstang, sammen med din coven i stedet for at teste skæbnen for meget med ilden. En majstang vil på traditionel vis være pyntet med grønne silkebånd. Man kan jo også godt tænde et bål og hylde Bel og solguden og naturen og alt muligt andet godt uden at springe gennem ilden.

(Igen fralægger HEX sig alt ansvar fra folk der vælger at springe igennem åben ild og vi foreslår alternativet at gøre det over gløder for at minimere eventuelle skader. Men det er jeg faktisk heller ikke sikker på at vi ”må anbefale” så lad vær med det)

En anden tradition som de fleste nok vil finde ualmindeligt udfordrende er at man helst ser bålet bliver tændt med det man kalder nød ild. Nødild er ild skabt af to stykker træ, som bliver gnedet mod hinanden. Grunden til at nød ild er så vigtig, er fordi man så det som en magisk kilde, en helt ren og ny start. 

Hvis der f.eks. var sygdom i landsbyen ville man slukke alt ilden og tænde den igen med nød ild for at fjerne onde ånder. Man kunne også finde på at tænde store bål på marker med nødild for at sikre en frugtbar høst. Denne type ild blev altså brugt som et rensende og styrkende magisk middel.

Sådan kan du fejre Beltanes hedenske traditioner

Der er flere måder at fejre Beltane, men et gennemgående tema er og bliver selvfølgelig den seksuelle akt mellem guden og gudinden og den store frugtbarhed som guden udviser igennem det grønne og frodige landskab lige nu. Derfor er det nærmest en tradition at have sex i dag, især hvis du og din partner forsøger at få et barn, da det jo flittig er set at Beltane er brugt i rituelle sammenhænge imod barnløshed. 

Men du kan selvfølgelig også bare gøre det for hyggens skyld og for at ære guden og gudindens nat sammen. Hav fokus på kærlighed, begær og sæt dig selv fri. Husk at du kan godt deltage i Beltane uden en partner, det handler bare om at have en repræsentant for guden og gudindens energi.

Ligger sex ikke lige på toppen af din to do liste så hold dig til at fejre ildfestivalen. Beltane taler nemlig også  til din pyromane side. Lav bål, tænd fakler og lys, skab ild omkring dig for at hædre Bel, guden og hans lys.

Har du en du vil aflægge et særligt løfte til er det traditionelt vis også her der bliver lavet håndfastnings ceremonier.

Du kan også slutte dig til vores svenske og norske brødre og søstre og fejre majfest. Men jeg holder mig til det med sex og ild det lyder sjovere no offense.

Lidt ekstra til mine fellow historie nørder

Kirken valgte i år 742 at forbyde de kristne tyskere at skabe og bruge nødild, da det var forbundet med hekse og magi, men selv om det var ulovligt offentligt levede traditionerne videre blandt den almindelige befolkning.

En sjov tendens vi ser generelt igennem historien er at folk er bange for hekse, men de benytter sig stadig selv af nogle af deres små tips og tricks. Folket ville altså gerne have nød ilden tilbage, og kirken ville gerne af med heksenes hedenske traditioner, and if you can’t beat them, take over their tradition and make it your own… som de kristne plejer at sige! 

Selv om kirken virkelig havde forsøgt deres bedste på at skjule at de havde tyvstjålet deres Sankt Valborgs aften fra de hedenskes Beltane så valgte de at det var tid til at tage mere drastiske metoder i brug...

De kristne mente altså de kunne slå to fluer med et smæk ved at overtage beltane og døbe den til Valborgs aften, efter Sankt Waltpurgis den tyske nonne som vi i Skandinavien kender bedre som Sankt Valborg. Nu havde denne dag altså en direkte forbindelse til kirken og det kristne folk. Men de manglede stadig at drage nødild ind i deres lille fest så folket ville tage den til sig. 

Derfor kom de på at alle heksene denne aften samledes på Bloksbjerg for at holde møde med satan selv (Jeg ved ikke med dig, men jeg er er aldrig blevet inviteret… rude)

Derfor var noget man gik meget op denne aften i at få gemt og låst alle koste væk så heksene ikke kunne flyve til Bloksbjerg. Da man mente at det på denne nat var her heksene mødtes med satan, var det en nat fyldt med ondskab og mørk magi, som man så forsøgte at holde væk ved at tænde bål. 

Dette var den perfekte måde både at bringe nød ilden tilbage, og virkelig sætte gang i frygten for de onde onde hekse som kirken var meget bange for.

Men selv om kirken virkeligt havde forsøgt deres bedste på at skjule at de havde tyvstjålet deres Sankt Valborgs aften fra de hedenskes Beltane, så valgte de at det var tid til at tage mere drastiske metoder i brug. De ville nytolke flere af de hedenske traditioner så de kunne bruge dem til at udbrede kristendommen.

Det de valgte at gøre var at sige, at selveste Johannes døberen var født den 24 juni, hvilket sjovt nok falder intet mindre end 3 dage efter midsommer, som efter hedenske traditioner også bliver kaldt for Litha. Man mistænker derfor at kirken har haft en bagtanke med det hele og ønskede at bruge denne fejring af Johannes døberen til at udviske både Beltane og Litha blandt folket. Om det lykkes eller ej kan så diskuteres. 

Traditionen hang ved og du kender den nok i dag som Sankt Hans, men vi er stadig nogle som fejrer Beltane og Litha og vi bliver flere og flere så helt død er traditionen ikke endnu, langt fra.

Maj fest med grene i middelalderen

Tilbage i middelalderen var det en tradition at man den første maj hentede et grønt træ og bragte det tilbage til byens plads igennem et festligt optog, på pladsen blev træet pyntet med blomster og løv, Igennem hele sommeren er majtræet samlingspunkt for festlige begivenheder. 

Efter at have pyntet træet red man rundt fra gård til gård gennem byen i et optog og samlede gaver ind til et stort fælles aften gilde. Under optoget sang man majvisen som påkalder frugtbarhed både i hus og på mark. Majvisen kendes stadig i mange forskellige versioner i dag. 

Ved siden af optoget mellem gården red maj greven som var en ung ugift mand som var blevet særligt udvalgt af årets tidligere maj greve. Optoget ville efter at have besøgt alle gårdene slutte ved maj træet hvor en række unge piger ventede på at maj greven ville vælge sin maj brud.

Dette par har en vigtig position igennem hele fejringen, men det går ikke stille for sig af den grund, da man er blevet godt forplejet og serviceret så at sige på de forskellige gårde i løbet af optoget er det eneste som er højere end humøret promillen. 

Der bliver drukket og danset om maj træet og folk giver frit spil for deres lyst og begær. Faktisk opfordrer man til det. Man bad unge par om at gå ind i skoven alene for at finde pynt til maj træet og man forventede ikke at mange af dem kom tilbage med deres ”blomst” i behold. 

Faktisk var denne tradition en vigtig social begivenhed i forhold til pardannelse i landsbyen. Men den meget løse stemning var også skyld i en del misforståelser og overgreb som førte til slagsmål og endda mord.

Med tiden er maj træet blevet skifte ud med en glat mast som man kan hænge en krans eller andet pynt på. Nogle af de materialer som typisk er blevet brugt til maj kranse er lange lige nåle strå som gror naturlig i det meste af Skandinavien men dog ikke i Danmark, hvor den først kom for et par 100 år siden. 

Man mistænker dette for at være grunden bag at man i Sverige og Norge har en dybere rod til majfest end man har i Danmark. Majfesten lever videre på bedste velgående i vores kære nabolande Sverige og Norge, hvor de danser om majstangen, hører musik og fester, her er altså ingen hekseafbrænding. Måske vi skulle hoppe med på den?

Maj visen af Holger Drachmann

Der findes flere forskellige versioner af majvisen. Den vi bedst kender i dag er majvisen skrevet af Holger Drachmann.

1. Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv;
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

2. Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o de stiger
med min sjæl over solskyens rand -
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!”

Litha ◦ Sommersolhverv ◦ midsommer ◦ 21 juni ◦ hedenske traditioner

Litha | Sommersolhverv, midsommer - 21. juni

Sommersolhverv er ovre os vi rammer nu årets længste dag og korteste nat. Det er her vi ser lyset vinder over mørket. Naturen er i fuld fjord og solen står på sit højeste. Afgrøderne, dyrelivet og naturen generelt stråler af overflod. Men det er også herfra at dagene igen vil blive kortere og kortere og at solen og guden vil begynde at svækkes. 

Når vi fejre sommersolhverv fejrer vi markeringen af solgudens langsomme nedstigning til døden indtil hans genfødsel. Nu er en tid til at se tilbage på den foregående tid og takke for alt den overflod vi har modtaget i løbet af sommeren og bede for at den holder igennem vinteren og vender tilbage igen næste år. Det er en tid hvor vi viser taknemmelighed for lyset, varmen, og overfloden og forbereder os på at gå en mørkere, koldere tid i møde. 

En af de hedenske traditioner er at bålet bruges ved Litha særligt under festlige samlinger som et symbol på solens styrke. Nogle vælger at blive oppe natten før solhverv og se sommersolhvervs solopgangen for at ære solen og dens store kraft særligt denne dag. 

Som vi ved besidder naturen store kræfter, særligt denne tid på året hvor alting står i flor og sommeren er på sit højeste. Derfor er det skik ved Litha at samle helende urter og ofre dem på bålet til guderne.

Som vi ved fra afsnittet om Beltane har der jo været lidt… lad os kalde det drama fra kirkens side af i forhold til Beltane, Litha og deres nye super højtid Sankt Hans. Kirken kunne se at på tværs af kloden var der en fællesnævner og nærmere en fælles interesse for at fejre solhverv. Derfor måtte de også have en solhvervs fejring. 

Langsomt forsøgte man altså at få Sankt Hans indført rundt omkring frem for Litha. Det var sølle 3 dage begivenheden skulle flyttes. Fra den 21 til den 24 og så var det altså ikke længere velset at praktisere solhvervs ritualer under fejringen. Dette gjorde man i et forsøg på at overtage Litha og bruge de hedenske traditioner til at øge populariteten blandt kristendommen.

Nogle vælger at blive oppe natten før solhverv og se sommersolhvervs solopgangen for at ære solen og dens store kraft særligt denne dag.

Sådan kan du fejre Lithas hedenske traditioner

Vi rammer årets længste dag, men det betyder også de kun bliver kortere fra nu af, sommeren har nået sit peak og vi takker for alle de gaver og alt den overflod vi har modtaget og manifesterer/beder for den holder igennem den kommende vinter tid, samtidigt med at vi beder for/manifester alle de ting vi ønsker os i næste sæson.

Solen menes at have en helt særlig styrke denne dag hvor den lyser allerlængst og allerstærkest af alle dage på året, derfor vælger mange at ære den ved at følge den hele dagen og ikke kun se solnedgangen, men også se solopgangen.

Som sagt fejre vi i dag solen, og hvordan hylder, ære og styrker vi bedre solen ind ild, derfor skal vi selvfølgelig igen igen i ægte hekse stil have gang i et kæmpe bål for at hylde solen.

Det er nu det hele blomster og er klar, eller i hvert fald meget af det, derfor er det traditionelt vist også her heksene ville samle deres urter og få klargjort dem så de kunne gemmes til vinteren, og de tog selvfølgelig ikke kun til sig selv uden at give til guderne og naturen som gaverne kommer fra, og det gør vi selvfølgelig heller ikke, derfor kan du traditionen tro smide urter og andre offergaver på bålet til guderne som en tak og en hyldest.

Lughasadh ◦ Lammas ◦ Høstfest ◦ 1 august

Lughasadh / Lammas | Høstfest - 1. august

Lughasadh er en af de mange høstfester vi oplever gennem årshjulet og de hedenske traditioner. Ifølge historien om guden og gudinden er det her ved lughasadh at guden ofrer sig selv for gudinden og lader sit blod flyde ud over mark og eng for at sikre fertiliteten i naturen igennem den kommende vintertid, her begynder han at ophøre med at eksistere som gud af solen og lyset, og begynder at optræde som herrer for mørke og død, indtil han bliver genfødt.

Ved lughasadh takker man for alle de afgrøder og gaver som vi har modtaget fra naturen samt den store frugtbarhed den har vist ikke mindst i naturen, men også blandt dyrelivet, og i hjemmet. Denne sabbat angiver midtpunktet i mellem sommer og efterår, og vi takker nu ikke kun for alle sommerens mange gaver, men forbereder os også på at gå en koldere tid i møde.

Ved tradition tændes der et bål for at ære den keltiske solgud lugh, alt imens der bliver fejret, danset, og festet. Nu nyder vi altså udbyttet af alt vores hårde arbejde, laughasadh handler om at takke for overflod, hylde guderne, og at nyde livet og alt som er godt. Man kan sige det er en hyldest til det gode liv.

Hvem er Lugh?

Lugh bliver blandet andet tilbedt som solgud, og er en af de mere magtfulde keltiske guder. Lugh bringer både oplysning i form af lys og varme, men også i form af viden.

Sådan kan du fejre Lammas hedenske traditioner

Vi takker for overflod og hylder guderne, det kan du gøre med et kæmpe festmåltid, hvor du og dine ligesindede nyder alt det i bedst kan lide, alle kan eventuelt tage deres favorit ret med. Ved et rigtigt hekse gilde er maden selvfølgelig lavet både med velegnede ingredienser og intention, men det vigtigste er selvfølgelig den energi, intention og ikke mindst taknemmelighed og livsglæde som bliver lagt i din fejring af lughasadhd. Så åben den der gode vin du har gemt, og fejre alle de gaver du har fået og manifester og bed for dem som kommer.

Du kan også give tilbage til guderne som en tak er det tradition at de første frugter fra høsten gemmes og gives til guderne, og de sidste får lov at blive siddende til naturen. På den måde takker vi for de gaver vi har fået og viser taknemmelighed over for guderne og naturen så de bliver ved med at belønne os i den kommende tid.

En anden vigtig tradition og måde at fejre lughasadhd er selvfølgelig ved at tænde bål som en hyldes til den keltiske solgud lugh, og ære guden som er på vej til dødsriget, så han kan samle styrke til at vende tilbage.

Her handler det altså bare om at nyde det gode liv og at bruge den overflod du har nu til at manifestere endnu mere i fremtiden, det du sender ud kommer lige tilbage i smasken, så køb den taske du har gået og kigget på, inviter dine venner ud på jeres ynglings restaurant, hold en kæmpe fest, spis din favorit snack til du brækker dig, uanset hvad du gør så gør det STORT.

Mabon ◦ Efterårsjævndøgn ◦ 21 september ◦

Mabon | Efterårsjævndøgn - 21. september

Vi rammer efterårsjævndøgn og det er nu blevet tid til at fejre mabon. Ved jævndøgn er dag og nat lige lang og der en helt særlig energi og balance disse dage. Derfor er der et særligt fokus på alle former for balance men særligt balancen mellem lys og mørke

 Ved efterårsjævndøgn er et stærkt tema reinkarnation, guden tænker over ting som liv og død, frø, og korn, livmoder, grav og alle naturens mange mysterier og modsætninger. Da guden forstår disse mysterier opnår han en tilstand af oplysning og træder ind i underverden hvor han vil være sammen med gudinden som her er i sin form crone eller den gamle kone som er gudinde for underverdenen. Her vil de være sammen indtil han igen bliver genfødt som solgud til yule.

Guden har ofret sig selv og er draget til dødsriget hvilket begynder at kunne ses rundt omkring på naturen som langsomt svinder ind og visner mens det suger det sidste liv ud af det offer guden gav ved Lughasadh. Samtidig forbereder moder natur sig på sin vinterdvale og trækker alle sine energier og gaver tilbage. For at samle styrke til vinteren og mørket der kommer. 

Vidste du?

Mabon har sit navn efter den keltiske gudinde Madron. Madron er en keltisk gudinde som bor i moser og søer. Hun bliver i skrifter omtalt som damen i søen. Man formoder at mange af de menneske ofringer der er blevet fundet som moselig formentligt har været tiltænkt som en offergave til netop hende.

Sådan kan du fejre Mabons hedenske traditioner

Hoved ordet her er taknemmelig over alt det som har været, du kan udtrykke taknemmelighed over for guderne og naturen på mange måder, det vigtigste er den taknemmelighed og intention du ligger i det som du gør.

Du kan udover at takke for alle de gaver du har fået også bruge tiden på at samle ny inspiration og så start frøet til de ting du ønsker for det kommende år. Vi nærmer os slutningen på året, nu er altså tid til så småt at begynde at sætte dine hensigter for det nye år, hvad vil du gerne opleve, hvad vil du gerne opnå? Hold fokus på balancen og få sorteret ud i alt det som ikke længere tjener dit liv positivt!

Du kan samle forskellige urter og gaver til guderne og give dem tilbage enten ved at begrave det i skoven, smide det i en sø/mose, brænde det, eller smide det til havs. Måske kender du en helt anden måde at bringe guderne deres gaver og i så fald gør du bare det. Det vigtigste er at vi for vist vores taknemmelighed over for guderne og universet.

Det er typisk her at man vil begynde at sylte/præservere diverse ting, så de kan holde sig igennem vinteren og brygge f.eks. øl til de kommende fejringer.

Mabon ◦ Efterårsjævndøgn ◦ 21 september ◦

Samhain | De dødes festival - 31. oktober

Samhain er de dødes fest! I den keltiske udgave af Samhain ville man takke for høsten ved at gå fra dør til dør gennem landsbyen og bede om offergaver til guderne. Herefter ville man lave et stort bål på en høj hvor alle de mange offergaver blev brændt som et offer til guderne.

Bålet havde dog også en anden yderligere funktion. Nemlig at holde onde ånder væk da vi jo ved at det er denne nat at væggen mellem vores og deres verden er så tynd at den nemt kan brydes. Det er af samme grund at man mistænker folk i dag f.eks. tager en uhyggelig eller skræmmende maske på. Det har simpelthen rødder i at forsøge at skræmme de her ondsindede ånder væk, fordi væggen imellem vores verdener i nat er så tynd.

Men det er vigtigt at huske, at det ikke kun er onde ånder som kan krydse. Det er også alle vores kære og elskede som er på den anden side og dem vil vi gerne mindes, hylde og ære. Ikke mindst på denne dag.

Det er en vigtig del af de hedenske traditioner at vi under Samhain drager dem vi har kært på den anden side med ind i vores fejring. Det kan du f.eks. gøre ved at stille et alter op, med billeder eller personlige genstande, som minder dig om dine kære på den anden side. Du kan også bringe dem offergaver, eller skrive et brev og brænde til dem. Alfa og omega er bare at de er inddraget, æret og husket.

Jeg stiller f.eks. selv altid en skål frem med spegepølse og leverpostej og tænder et lille lys ved min afdøde hunds urne. Ja bevares, min kæreste syntes også at det er lidt underligt. Men tanken om at hans lille sjæl vandrer rundt derude og tror at den er glemt kan mit hjerte simpelthen ikke bære. Jeg taler også ekstra meget om ham og andre som jeg har mistet denne dag og det er en lille smule nemmere hvert år. 

Samhain er ikke bare en af de smukke og gamle hedenske traditioner men nærmest også en terapeutisk lille pause som hjælper os til at få et bedre, mere forstående og mere afklaret forhold til døden. Nogle vælger også som en del af de hedenske traditioner at inddrage deres mistede i en Samhain middag, hvor de dækker op til de afdøde blandt de levende og sammen fejrer livet og døden og alt der imellem. Samhain markerer at vi snart starter et nyt årshjul. Nu er en tid til at gøre plads til at hvile sig og samle kræfter, imens at du forbereder dig på det nye år.

Samhain er ikke bare en af de smukke og gamle hedenske traditioner men nærmest også en terapeutisk lille pause, som hjælper os til at få et bedre, mere forstående og afklaret forhold til døden.

Sådan kan du fejre Samhains hedenske traditioner

Du kan lave et alter for at ære dine guder eller dine kære på den anden side. Brug gerne billeder af dem og eller personlige genstande til at stille frem på alteret og tænd minimum et lys per repræsentant på dit alter.

Det er nu at vi har nemmest ved at skabe kontakt til dem på den anden side. Er der noget du har brug for at sige så skriv et brev. Du kan enten brænde det, eller læse det højt for den afdøde hvis du mærker deres tilstedeværelse denne nat.

Hold en festmiddag for både levende og døde hvor i sammen kan fejre livet, døden og alt der imellem. I kan dele minder og fortælle historier om dem i har kært, lave gamle familie opskrifter eller retter med relation til de afdøde og måske endda tage kontakt.

Som vi ved bruges bålet traditionelt som en slags beskyttelse for at holde onde ånder væk denne nat, da de døde går med de levende. Derfor er det traditionelt at tænde et bål, men har du ikke mulighed for det kan du som altid nøjes med stearinlys. Det handler om den intention du ligger i flammen når du tænder lyset. Placer det enten foran din hoveddør eller ved dine vinduer for at skabe lys i mørket og sikre at de onde ånder går uden om dit hjem i nat.

Du kan igennem ilden sende offergaver til guderne og dine kære på den anden side. Det behøver ikke at være så farligt som det lyder, det kan være at du har mistet din fætter og hans yndlings snacks var en Mars bar og at du så smider en Mars bar på bålet til ham. Det er ikke fordi at du skal til at slagte en ged eller noget. Det handler om den energi, intention og tanke som ligger bag dit offer og på forbindelsen mellem offergaven, modtageren og ikke mindst dig selv.

Besøg gravsteder eller andre særlige steder som binder dig og den afdøde sammen. Send dem en tanke, tænd et lys og hvis du har mod på det så prøv at tage kontakt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vægten stjernetegn på mørk baggrund

Stjernetegn vægten – Hvem er de?

Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.

Read More »
zeolit krystal i stilbit form

Zeolit krystaller og dens egenskaber

Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!

Read More »

Stjernetegn krebsen – Hvem er de?

Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.

Read More »
Farvernes betydning repræsenteret i krystaller

Farvernes betydning

Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!

Read More »

Stjernetegn skytten – Hvem er de?

Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.

Read More »
Engletal og deres betydning

Engletal og deres betydning (Fra 6-9)

Engletal fra 6 til 9 har hver deres unikke betydning, og når de dukker op gentagne gange i vores liv, er det universets måde at sende os vejledning og budskaber. For eksempel symboliserer 6 fred og harmoni, mens 9 står for et karmisk slag der er på vej. Læs med her og bliv klogere på engletallene.

Read More »