Afrodite er en af de gudinder, vi kender bedst i dag fra den græske mytologi. Hendes navn kommer af et oldgræsk ord ”aphros”, som betyder ”havskum”. Det lyder måske underligt at kalde kærlighedsgudinden for havskum, men det er faktisk ikke så underligt, når man kender til den ene af historierne omkring Afrodites oprindelse.
Afrodite er en af de gudinder, vi kender bedst i dag fra den græske mytologi. Du kender hende måske også fra den romerske mytologi under navnet Venus. Hendes navn, Afrodite, kommer af et oldgræsk ord ”aphros”, som betyder ”havskum”. Det lyder måske underligt at kalde kærlighedsgudinden for havskum, men det er faktisk ikke så underligt, når man kender til den ene af historierne omkring Afrodites oprindelse. Ja, du hørte rigtigt, her er nemlig flere versioner.
Der er ret stor enighed om, at hun blev til på øen Cypern, men hvordan hun blev til, er der delte meninger omkring. Nogle mener, at hun, ligesom så mange andre guder, nedstammer fra tidligere guder. Her mener man, at Afrodites mor er Dione, og at hendes far er Zeus, og at hun derfor var en klassisk del af Olympen.
En anden fortælling beskriver det lidt anderledes. Her handler fortællingen om gudinden Gaia og hendes to sønner, Uranos og Kronos. Gaia og Uranos får børn og skaber sammen titanerne (ja, der er super meget incest i mytologiens verden, sådan er det), men Uranos bliver jaloux på titanerne og er klar til at kaste al sin vrede ud over dem.
For at beskytte sine børn giver Gaia et af hendes sønner et sværd, denne søn er Kronos. I forsvar mod sin far skærer Kronos Uranos’ ædlere dele af, hvis man kan kalde det det. Kronos tager herefter Uranos’ manhood og smider det i havet, hvor det danner en masse skum. Fra dette skum fødes/opstår Afrodite, og hun går i land ved Cyperns kyst.
Den ene fortælling er altså lidt mere spicy end den anden, det kommer an på, hvor i historien man kigger hen. Den sidstnævnte historie er altså også en af grundene til, at vores skønne Afrodite ikke kun er kærligheds- og frugtbarhedsgudinde, men også gudinde for søens folk og har en stærk tilknytning til havet.
Afrodite er en kvindelig gudinde og har indflydelse på ting som kærligheden, skønheden, naturens genfødsel og frugtbarheden mm. Men selvom hun nok er bedst kendt som kærlighedsgudinde, så har hun også en stærk forbindelse til havet og er gudinde for søfolket. Hun er særligt kendetegnet ved hendes enorme skønhed, som fik både guderne, men også de dødelige, til at forelske sig i hende på stribe.
Afrodite ved, at hun besidder en enorm skønhed, og ikke mindst kraft, og hun ved også, hvordan hun bruger det til sin fordel. Hun er ikke bare smuk, hele hendes energi og hendes væsen er dragende, derfor er Afrodite ikke så nem at sige nej til.
Hun er kendt for at være både venlig og ikke mindst meget generøs gudinde, hvis man vel at mærke ærer og respekterer hende. Man ønsker ikke at komme i dårligt lys hos Afrodite, lad mig sige det sådan. Mange historier fortæller om både mennesker og guder, som måtte mærke konsekvenserne af Afrodites vrede. Det dykker vi længere ned i senere i indlægget. Hun har tilbage i tiden spillet en kæmpe rolle og gør det stadig i dag, derfor er hun også en af de græske guder, som er mere almindeligt kendt. Du ved måske ikke nødvendigvis alt om Afrodite, men du har helt sikkert hørt navnet før. Heldigvis var og er kærligheden til Afrodite stor, faktisk så stor, at hun har fået sig et par ekstra kaldenavne igennem tiden, både Urania, som betyder “himmelsk”, men også Pandemos, der betyder ”for hele folket”. Det fortæller altså lidt om, hvor bredt og ikke mindst hvor højt elsket Afrodite var, og stadig er i dag. Ser man på myterne om Afrodite, fortæller de os, at hun ikke var typen der gik forrest i kamp, men hun hjalp tværdigmod på sin egen måde med list og strategi.
Når man ser på afbildninger af Afrodite, ser man hende som oftest tæt på nøgen med et bånd omkring sig, eller helt nøgen. Dog er det først efter slutningen af år 400, at hun begynder at være helt afklædt på afbildningerne. Hun er elsket vidt og bredt og har måske også smilet lidt til vores kære Shakespeare; han har i hvert fald skrevet et stykke om den smukke og forførende gudinde ved navn “Venus og Adonis”. Et andet sted, hun også er populær, er i mange af de hedenske religioner. Faktisk i sådan en grad, at der i 1900-tallet blev skabt en ny religion ved navn Afrodites kirke. Religionen har som navnet antyder Afrodite i centrum. Mange, som følger wicca, vælger også at kalde på netop Afrodite, når det kommer til ting som skønhed, romantik, kærlighed, mm. Hun er altså elsket vidt og bredt, og det forstår vi godt.
Afrodite er glad for kærlighed, men hun er også glad for manipulation og kvindelist, hvilket ofte gik ud over Zeus, da Afrodite tit lykkedes med at gøre ham forelsket i dødelige kvinder.
Hera er ikke bare Zeus’ kone og dronning af Olympen, men også gudinde for ægteskab, familie og fødsel. Hera og Zeus er bange for, at Afrodites skønhed vil ende med at skabe konflikt og splid mellem guderne. Hera vælger derfor at love Afrodites hånd til hendes grimme søn Hephaestus, som er guden for ild og smedje.
Afrodite har mange bejlere som ønsker at gifte sig med den skønne gudinde, heriblandt både Apollo, Hermes og Poseidon, som tilbyder hende et utal af uvurderlige gaver, men hun vælger at følge Hera og sige ja til Hephaestus, som lover at netop han vil være den rette mand for hende, fordi han er en god og hårdtarbejdende mand.
Zeus og Hera tænker, at der nu kan komme ro mellem guderne, men lykken er kort. Afrodite er nemlig drevet af kærligheden, og hun er ikke loyal overfor Hephaestus, tværtimod har hun mange affærer, og deres ægteskab slutter heller ikke ligefrem lykkeligt. Den historie, der ender deres ægteskab endegyldigt, finder du i fortællingen om Afrodite og Ares.
Afrodite er gift med Hephaestus, men hun har et godt øje til krigsguden Ares. Ingen kan modstå Afrodite, og Ares og Afrodite begynder en affære. Når Hephaestus er væk hjemmefra, besøger Ares Afrodite i hendes og Hephaestus’ soveværelse. Men solguden Helios, som er altseende, opdager affæren og informerer Hephaestus.
Han bliver rasende og vil bekræfte, at det passer, og tage dem på fersk gerning, så guden for ild og smedje går i gang med at smede et ubrydeligt bronzernet. Nettet er lige så fint som et edderkoppespind og kan ikke ses med det blotte øje, og er man først fanget i det, er det umuligt at komme ud af, selv for guderne. Han spænder nettet ud over deres seng og fortæller Afrodite, som så mange gange før, at han skal rejse og forlade deres hjem.
Da Ares tror, at Hephaestus er rejst, tager han som altid over for at besøge Afrodite, og der går ikke længe, før de begge to er fanget i nettet. Hephaestus tager dem på fersk gerning og tilkalder de andre guder, så de kan håne det fangede, hjælpeløse, elskende par. Da han har hånet dem længe nok, forlanger Zeus, at han skal sætte dem fri, og det går han med til.
Hephaestus kræver en skilsmisse, hvilket han får. Ares rejser øjeblikkeligt til Thrakien, og Afrodite til Paphos. Legenden fortæller, at hun får sin jomfruelighed tilbage, når hun bader i det hellige hav. På trods af den turbulente start ender Afrodite og Ares med at blive uformelt gift.
Som så mange andre fortællinger i den græske mytologi er fortællingen om Afrodite og Adonis ekstra spicy, den starter nemlig et helt andet sted, som konflikt mellem Afrodite og Smyrna.
Smyrna var datter af kong Kinyras, og nægtede at tilbede Afrodite. Det passede ikke den smukke gudinde, og hun valgte derfor at straffe Smyrna. Afrodites hævn var, at Smyrna blev smaskforelsket i sin egen far. Smyrna var så forelsket, at hun lokkede ham med i et incestforhold. Men Smyrna ender med at blive gravid, og man forargede sig over den unge kvindes unaturlige sexualitet.
Da kong Kinyras opdager, hvad der i virkeligheden står bag hendes interesse i ham, bliver han rasende og føler sig forrådt af Smyrna, og vil slå den gravide kvinde ihjel, men Zeus for ondt af den stakkels kvinde, som lider under Afrodites indflydelse. Derfor forvandler han hende til et træ, så kong Kinyras ikke kan skade hende. Træet af pigen med den ulykkelige skæbne græder myrra, og som tiden går sprækker træet, og deres søn Adonis fødes. Efter fødslen bliver Adonis overladt til Persephone i dødsriget. Hun går med til at opdrage ham og have ham hos hende, så længe han bliver hos hende i dødsriget en tredjedel af året. Resten af hans tid måtte han bruge, som han ville i de levendes verden.
Adonis vokser op og bliver en smuk ung mand, som bruger meget af sin tid på jagt. Afrodite forelsker sig i Adonis, og han kan som så mange andre ikke modstå den smukke kærlighedsgudinde. Selv om Afrodite og Adonis havde deres romance i de levendes verden, måtte han jo tilbage til Persephone i dødsriget som aftalt en tredjedel af året. Afrodite syntes ikke om at skulle undvære eller dele Adonis, så hun spurgte Persephone, om hun måtte tage Adonis med sig tilbage fra dødsriget, men det ville Persephone ikke gå med til.
Der startede en strid mellem de to gudinder om Adonis, og til sidst gik det så vidt, at Zeus måtte træde til. Han forsøgte at dele Adonis’ tid imellem dem, men på trods af Zeus’ regler havde Adonis truffet sit eget valg. Han ville bruge sin tid med Afrodite i de levendes verden.
Noget vi efterhånden ved fra den græske mytologi er, at hvis man trodser guderne, kan man forvente konsekvenser, og det fik det også for Adonis. På en jagt bliver han dræbt af et vildsvin, der var sendt af guderne for at dræbe ham. Han ender med at dø i de levendes verden i Afrodites arme. Afrodite var ulykkelig, og anemoner sprang frem omkring på engen, hvor Adonis’ blod flød.
Afrodite er tilknyttet en lang række symboler. Vi ser hende særligt knytte til muslingen og perlen, som hun også ofte bliver afbildet sammen med.
Granatæblet er også blevet knyttet til Afrodite som et symbol på seksualitet. Det kommer sig af, at man langt tilbage i oldtiden brugte granatæblet som et præventionsmiddel. (Det er dog ikke noget, vi anbefaler at du selv kaster dig ud i).
Mange, som har set afbildninger af Afrodite, har måske set hende i hendes vogn, der bliver trukket af spurve. Spurven er vigtig for Afrodite, og derfor er det også et dyr, man ofte knytter hende til.
Spurven er dog ikke den eneste fugl, den smukke gudinde har en forbindelse til. Man ser nemlig også en knytning til svanen, det kommer dels af svanens skønhed, elegance og majestætiske fremtoning, men også af Afrodites stærke forbindelse til havet.
Vi ved, at granatæblet har en knytning til kærlighedsgudinden, men det klassiske æble har faktisk også. Æblet symboliserer nemlig både lyst, begær, seksualitet og romantik ikke mindst. Det var også et æble (et gyldent et af slagsen), som Afrodite fik, da hun vandt en konkurrence mellem guderne om at være den skønneste.
Der findes mange både spændende og ikke mindst skandaløse historier om vores smukke kærlighedsgudinde, det er ikke altid hendes skyld, græsk mytologi er generelt til den dramatiske side, som så meget andet religiøs fortælling. Men det bliver ikke mindre interessant af den grund tværtimod.
Da en helt ved navn Peleus og en nymfe ved navn Thetis skulle gifte sig, var der en særlig vigtig gæst, som de glemte at invitere til brylluppet, nemlig gudinden Eris, som er gudinden for splid. Det viste sig at være en stor fejl, for hun blev nemlig så vred, at hun planlagde at ødelægge brylluppet.
Eris lægger en snedig plan og skriver på et gyldent æble ”til den smukkeste”, hvorefter hun kaster æblet ind til selskabet. Lige efter Eris’ plan opstår der straks diskussion mellem guderne omkring, hvem der er smukkest, og særligt Hera, Athene og Afrodite mener bestemt, at det må være dem.
Zeus får til sidst nok af diskussionen og beder Hermes om at følge de tre gudinder til Idabjerget for at møde Paris. Paris er ikke bare fårehyrde, men også den trojanske prins, og får til opgave at vælge den smukkeste mellem de tre gudinder. En af gangen opsøger de tre gudinder Paris, mens han passer sine får på engen, for at bestikke ham til at vælge netop dem. De er alle sammen ivrige efter den flotte titel, og løfterne er både store og generøse.
Athene, der er krigsgudinden, lover ham, at han i fremtiden kan se sig rig i sejre i de kampe, som måtte komme til ham i livet. Hera, som er den olympiske dronning, lover ham, at hvis han vælger hende, vil han ende med at regere hele verden. Det er to rimelig gode tilbud, men Paris ender alligevel med at vælge Afrodite, som lover ham, at han vil få den smukkeste kvinde i verden (her tales der om den gudeskønne dronning Helene).
Han vælger Afrodite, som er glad for titlen, men nu må holde sit løfte. Det er dog ikke helt problemfrit, da dronning Helene er gift med kong Menelaus af Sparta. Afrodite vælger at hjælpe Paris med at stikke af væk fra Sparta og kong Menelaus, så Paris, som lovet, kan få sin nye skønne brud. Menelaus er rasende og starter den trojanske krig mellem Troja og grækerne. Krigen varer i et årti, og det er en krig, Afrodite vælger at involvere sig særligt meget i. Måske lidt dårlig samvittighed… who knows?
Når den trojanske krig foregår, forsøger Afrodite at hjælpe trojanerne med alt hvad hun har. Hun bliver dog såret i krigen og svækkes i styrke, men det stopper hende ikke, for da Hera, dronningen af olympen, kommer til Afrodite og beder om hjælp med at holde Zeus ude af krigen, giver Afrodite Hera hendes bælte, som hjælper Hera med at holde Zeus i soveværelse, hvis I forstår, hvad jeg mener. Afrodite hjælper ikke bare Hera og trojanerne igennem krigen, men hun redder også Paris’ liv.
Afrodites Bælte: Legender siger, at Afrodite ejede et bælte, hvor alle ville forelske sig i den, som bar det.
Hippolytus var søn af Theseus, som var kongen af Athen, og hans mor Antiope, som var en amazone kvinde. Men Hippolytus’ mor var ikke Theseus’ eneste kone; Hippolytus havde nemlig også en stedmor ved navn Phaedra. Hippolytus var ikke særligt interesseret i Afrodite, men tilbad i stedet gudinden Artemis. Faktisk i så høj en grad, at han svor at leve i cølibat for at ære Artemis.
Afrodite var jaloux og rasende over den store hengivenhed, han viste Artemis, når han ikke ville tilbede hende. Så hun valgte at straffe Hippolytus. Afrodite sørgede for, at hans stedmor Phaedra blev fuldstændigt forelsket i den meget unge Hippolytus. Men han benægtede hende, for han havde svoret at leve i cølibat for Artemis.
Men Phaedras følelser var så stærke og ustyrlige, at hun ikke kunne rumme det. Hun endte med at beskylde den unge Hippolytus for at begå sig på hende og begik senere selvmord i ren frustration over ikke at kunne få den unge Hippolytus. Kong Theseus blev rasende og beordrede sin søn dræbt.
Vægten er kendt for sin harmoniske og retfærdighedssøgende natur, som skaber balance i deres relationer. De værdsætter skønhed og harmoni og navigerer livet med både charme og visdom.
Zeolit-familien er en gruppe naturlige mineraler kendt for deres unikke evne til at rense og afgifte. Disse mikroporøse krystaller bruges til at fjerne toksiner fra både vand og luft, hvilket gør dem ideelle til spirituelle og helbredende formål. Oplev zeolitternes rensende kraft!
Krebsen er kendt for sin omsorgsfulde og beskyttende natur, der skaber stærke bånd til dem, de elsker. De er intuitive, følelsesladede og værdsætter stabilitet i hjemmet. Læs med, når vi lærer disse følsomme og indsigtsfulde sjæle at kende, som navigerer med både hjerte og intuition.
Farver påvirker både sind og sjæl. Oplev hvordan rød, blå, gul og flere bærer unikke energier, der skaber balance og fremmer spirituel vækst. Klik her for at dykke ned i farvernes skjulte kræfter!
Skytten er kendt for sin eventyrlystne og nysgerrige natur, der driver dem til at udforske nye horisonter. De er optimistiske, visdomssøgende og elsker friheden til at følge deres egne veje. Læs med, når vi lærer disse frygtløse og sandhedssøgende sjæle at kende.
Engletal fra 6 til 9 har hver deres unikke betydning, og når de dukker op gentagne gange i vores liv, er det universets måde at sende os vejledning og budskaber. For eksempel symboliserer 6 fred og harmoni, mens 9 står for et karmisk slag der er på vej. Læs med her og bliv klogere på engletallene.
